Det er normalt at en betydningsdefinition suppleres med forskellige angivelser af typiske kontekster, i form af et citat eller af sprogbrugseksempler (ofte typiske samforekomster, som fx røde roser). Eksempler af denne type kan fx bruges til at vise kombinatoriske mønstre (præpositionsbrug) eller valensforhold. Men citater og sprogbrugseksempler vil ofte også angive typiske brugssituationer knyttet til den pågældende betydning og være en hjælp til brugeren til overhovedet at forstå en undertiden måske forholdsvis abstrakt definition. Betydningen ‘fra det indre af noget til noget mere åbent' ved retningsadverbiet ud kan fx være suppleret med typiske samforekomster som ud af huset, ud i gården osv. I den følgende artikel fra Den Danske Ordbog kan man se hvordan den forholdsvis abstrakte definition ‘afgrænset element der indgår i en større helhed' kobles til et mere specifikt brugsområde, dels ved en eksplicitering af brugsområdet, dels i form af de typiske samforekomster som ordet indgår i, dels ved hjælp af et citat der angiver en specifik og formodentlig typisk ytringssituation hvori ordet optræder. Hver for sig og tilsammen bidrager de tre elementer til at tydeliggøre og præcisere betydningen og den kontekst hvori ordet hører hjemme.

indslag [...]

afgrænset element der indgår i en større helhed, fx som en del af en tv- el. radioudsendelse (kendt fra 1958) - musikalske ~, korte ~, fast ~, længere ~ - Det næste indslag er fra Knuthenborg Safaripark, hvor vi har været ude sammen med et filmhold [...] (DDO)

eksplicitering af brugsområde:

• fx som en del af en tv- el. radioudsendelse

typiske samforekomster:

- musikalske ~, korte ~, fast ~, længere ~

citat:

- Det næste indslag er fra Knuthenborg Safaripark, hvor vi har været ude sammen med et filmhold

Jeg vil i det følgende give eksempler på og diskutere markeringen af typiske brugssituationer ved betydningsbeskrivelsen i ensproglige ordbøger. Jeg vil primært tage udgangspunkt i eksempler hentet fra Den Danske Ordbog (DDO), men vil også bringe eksempler fra Ømålsordbogen (ØMO). Jeg vil først give en lille introduktion til teorien bag sammenhængen mellem betydning, typiske samforekomster og typiske ytringssituationer (afsnit 1). Jeg vil derefter give nogle eksempler på hvordan typiske ytringssituationer kan være repræsenteret leksikografisk (afsnit 2). Endelig vil jeg ud fra nogle flere eksempler vise hvilken funktion oplysninger af denne type kan have i en ordbogsartikel, og hvad leksikografiske angivelser af typiske ytringssituationer (fx typiske samforekomster) kan bruges til af såvel brugeren som redaktøren (afsnit 3).