Inge Lise Pedersen pegede i en artikel i 1998 på at der mangler sociolingvistiske undersøgelser af ”ungdomssprog i kønsperspektiv”. Selvom kønsperspektivet måske ikke har været det primære, har 2000-tallet budt på en række sociolingvistiske undersøgelser af unges sprog med ’køn’ inddraget som en af flere centrale identitetskategorier, sammen med bl.a. etnicitet. I denne artikel præsenteres perspektiver på køn og sprog på baggrund af to københavnske, sociolingvistiske undersøgelser af unge, sprog og identitet. Fælles for undersøgelserne er en forståelse af køn som intersektionelt og relationelt konstrueret og udtrykt gennem stilistiske praksisser.