De danske familiesammenføringsregler blev i 2010 genstand for kritik fra et borgerinitiativ, som i kærlighedens navn kæmpede for en lempelse af loven. Som politisk mobiliserende affekt lover kærligheden inklusion og frigørelse. Men risikerer den også at gentage racialiserede og seksuelle hierarkier? På hvilke præmisser kan seksualpolitiske kritikker udfordre disse hierarkier? Denne artikel søger at tage affekt alvorligt som politisk og analytisk fænomen, og den introducerer begrebet om hvid-transracialitet som betegnelse for de underliggende magtformer, der informerer kærlighed som politisk protestform.