Samtalepartnertræning er kommet i fokus i de seneste år både inden for praksis og forskning på afasiområdet. Der er imidlertid mangel på etablerede, velafprøvede redskaber, som er relevante for at vurdere udbytte af denne type intervention. Både i forskning og praksis ser man mange forskellige redskaber taget i anvendelse, som er udviklet til andre formål. I denne artikel følger vi op på en artikel om Redskaber i udredning og vurdering af afasi i forrige nummer Dansk Audiologopædi og beskriver nogle forhold ved samtalepartnertræning, som komplicerer vurderingen af udbytte ved denne interventionsform.