Som kønsforskere er det en blandet oplevelse at iagttage den kollektive erkendelse, som nu finder sted i regi af #metoo. Ikke at vi er ambivalente i forhold til indholdet i de mange vidnesbyrd om sexisme og de vigtige politiske krav om forandring, som rejser sig herfra. Men det er svært ikke at hæfte sig ved, at aha-oplevelsen finder sted uden kritisk selvransagelse i forhold til den stærke anti-feministiske dagsorden, som politikere og medier selv har bidraget til at understøtte gennem mange år.