Nærværende afhandling har til formål at identificere udfordringer og understøttende stra-tegier i kommunikationen mellem rehabiliteringspersonale og personer med kognitive kommunikationsforstyrrelser som følge af traumatisk hjerneskade (TBI) og at analysere de identificerede udfordringer og strategiers betydning for udviklingen af samtalepartner-træning (CPT). Afhandlingen består af fire studier.
Studie I var et systematisk review af 31 artikler, der omhandlede kommunikationen mel-lem rehabiliteringspersonale og personer med TBI. Studiets primære fund var, at det om-fang, hvormed de kognitive kommunikationsforstyrrelser hos personer med TBI forårsa-gede udfordringer i den kommunikative interaktion, var tæt forbundet med personalets kommunikative tilgang. I interaktioner, hvor personalet havde en anerkendende tilgang og anvendte understøttende kommunikationsstrategier, var der således færre kommuni-kative udfordringer. I Studie II blev 22 personaler og 4 ledere interviewet for at undersøge deres oplevelser af kommunikationen med personer med TBI. Personalet oplevede, at socialt uhensigtsmæssig kommunikativ adfærd hos personer med TBI (fx overdreven ta-lestrøm) var en udfordring i interaktionen og en årsag til negative følelsesmæssige reak-tioner hos personalet fx afmagt og frustration. Udfordringerne blev imidlertid oplevet forskelligt afhængigt af bl.a. profession og opgaver, og personale, der ikke tilpassede de-res egen kommunikation, fandt interaktionen med personer med TBI betydeligt mere kræ-vende. I Studie III blev ni personer med TBI interviewet for at undersøge deres oplevelser af kommunikationen med personale. Deltagerne oplevede dels manglende deltagelse i kommunikationen med personalet om eksempelvis daglig planlægning og målsætning og dels en manglende anerkendelse fra personalet af deres individuelle kommunikationsbe-hov og interesser. Disse udfordringer kunne reduceres ved, at personalet anvendte be-stemte typer af kommunikations-strategier. Studie IV var en indholdsanalyse med en syn-tese af resultaterne fra studie I, II og III og en identifikation af personalets kommunikative adfærd som henholdsvis udfordrende eller støttende for kommunikationen. Desuden ka-tegoriserede studiet den identificerede adfærd og måladfærden i allerede eksisterende CPT-programmer i forhold til underliggende teoretiske domæner for at sammenligne de to typer af adfærd. Studiet fandt, at den kommunikative måladfærd i eksisterende CPT-programmer, ikke fuldt ud dækkede den specifikke adfærd, der blev identificeret i analy-sen.
Overordnet konkluderer denne afhandling, at de kognitive kommunikationsforstyrrelser hos personer med TBI udfordrer interaktionen mellem disse personer og rehabiliterings-personale. Der opstår dog også udfordringer grundet problemer i det kommunikative sam-arbejde, hvor personalets adfærd kan blive en barriere for vellykket interaktion, fx når de ikke anvender understøttende kommunikationsstrategier. For at et CPT-program har po-tentiale til at ændre personalets adfærd effektivt og samtidig blive vellykket implemente-ret, skal det skræddersyes til de specifikke kommunikative udfordringer, der finder sted i kommunikationen mellem personale og personer med TBI i rehabiliteringen.