Jens Holts arkiv på Universitetshistorisk Arkiv på Aarhus Universitet

På det Universitetshistoriske Arkiv på Aarhus Universitet er der fundet et arkiv fra Jens Holt, som indeholder brevkorrespondancer mellem Hjelmslev og Holt, som har fundet sted over en lang årrække.

Fra Studenterhåndbogen 1962

I dette arkiv er der mange originaler, hvor der også er håndskrevne noter på. Og der er endda nogle, som slet ikke har været i arkivet i Det Kongelige Bibliotek i København, hvorfor disse arkiver supplerer hinanden. Dette arkiv er blevet givet til det Universitetshistoriske Arkiv fra Hans Arndt, som var institutleder på Lingvistik i 1988-2002 på Aarhus Universitet. De donerede materialer fra Hans Arndt rummer herudover en række andre historisk interessante minder, som er med til at beskrive og karakterisere Holts arbejde og arbejdet på Instituttet for Lingvistik.

"Sprogvidenskaben er i stærk udvikling; også danske forskere av den nulevende generation deltager meget aktivt i dette arbejde. Dog tilhører bedømmelsen dærav vel fremtiden."

Holt, 1963

Hittitologi

Der hersker ingen tvivl om, at Holts arbejde på at udforme ”hittitologi” krævede mange noter, og dette arkiv indeholder stort set heleprocessen af udarbejdelsen af læren om det hittitiske. Der er flere kladder, materialer og manuskripter fra flere forfattere samt femkartoteker, hvor der ligger et kort for hvert ord på det hittitiske sprog – nogle kort med en fonetisk transskription og andre blot med en oversættelse fra dansk til hittitisk.
jens Holt (tv) i 1942
 Formålet med at samle alt dette materiale var for at lave en hittitisk ordbog, hvorfor vi ser Holt have navngivet sine kartoteker for ”Ordbogsprojekt”. I det hittitiske arkiv finder vi to mapper, hvor der står 1930-1956. Denne mappe består overvejende af fondsansøgninger, hvor den anden mappe er 1957-1969, som indeholder rejseplaner, rejseudgifter samt visumansøgninger.

Til det hittitiske ordbogsprojekt finder man også små fotografier, som hedder diapositiver. Disse diapositiver er lavet af gennemsigtige glasplader, hvor der er trykt et billede på den i sort/hvid. På disse er der affotograferet begivenheder, tekster samt forskellige skriftsystemer.

Derudover rummer Jens Holts arkiv

En række korrespondancer med henblik på at udrede opbygningen af Lingvistikuddannelsen

Notater omkring Holts arbejder som fx

  • Les noms d’action en -σις(-τις) fra 1941
  • Études d’aspects (1943). Dette arbejde er Holts undersøgelse af verbalaspekterne ud fra det strukturelle sprogforskningssynspunkt
  • Breve om Rationel Semantik (Pleremik) fra 1946
  • "Dansk Sprogforskning 1963"
  • Andre finurlige breve, som er blevet gemt er fx, at Holts anmodning om at afholde sin disputats på fransk

I det Universitetshistoriske Arkiv i Aarhus findes en mindre mappe med noter omkring tilblivelsen af den danske sprogforskning ("Dansk Sprogforskning" (1963)). I Holts tid som sprogforsker bærer hans arbejde også præg af, at hans interesse lå ikke kun det det sproganalytiske men også i tilblivelsen af uddannelsen på Lingvistik på Aarhus Universitet.

Holts notater opsummerer det 19. århundredes første årtiers udvikling inden for sprogforskning til at forklare, hvordan lingvistik blev en selvstændig videnskab. Hovedpersonerne her kan nævnes Franz Bopp (1791-1867), Jakob Grimm (1785-1863) og Rasmus Rask (1787-1832) som nogle af de vigtigste sprogforskere for det 19. århundrede.

Jens Holts gravplads er på Nordre Kirkegård i Aarhus sammen med hans kone Grete Holt

I Holts noter fra mappen ”Dansk Sprogforskning 1963” beskriver han tilblivelsen af sammenlignende sprogvidenskab, som kom til Danmark af Rask med afsæt i ”Undersøgelse om det gamle Nordiske eller Islandske Sprogs Oprindelse” (1818). Rask opdagede netop, at man kan undersøge meget mere i og mellem sprog ved at sammenligne dem frem for at definere og undersøge et sprog ud fra sproget i sig selv. Fra dette afsæt begyndte grundprincippet om at kunne foretage sammenlignende sprogvidenskab i ikke kun store skalaer, men endnu større end hidtil foretaget i begyndelsen af det 19. århundrede.