Om Projekt Infrastrukturalisme
Formål
På Det Kongelige Bibliotek i København findes der et væld af breve og dokumenter fra de førende figurer i det sprogvidenskabelige miljø i Danmark i den første halvdel af forrige århundrede. De to vigtigste er kampfællerne Louis Hjelmslev (1899-1965) og Hans Jørgen Uldall (1907-1957). De to skabte sammen i konstant dialog den sprogteori de gav navnet glossematik. Den udgør et originalt dansk bidrag til den europæiske og internationale strukturelle lingvistik.
Ud over med Uldall korresponderede Hjelmslev med Eli Fischer-Jørgensen (1911-2010), Paul Diderichsen (1905-1964), Jens Holt (1904-1973), Henning Spang-Hanssen (1920- 2002) og Francis J. Whitfield (1916-1996) og Diderichsen og Eli Fischer-Jørgensen korresponderede indbyrdes. Desuden indeholder arkiverne breve og dokumenter fra Hjelmslevs elev Harry Wett Frederiksen (1916-1974) som spillede en afgørende rolle ved at stenografere de forelæsninger han gik til. Endelig er der breve fra koryfæer som Roman Jakobson og Emile Benveniste til både Hjelmslev og Eli Fischer-Jørgensen. Alt dette kan nu findes frem og læses i lænestolen hjemme.
Det overordnede formål med Infrastrukturalisme-projektet er at digitalisere brevsamlingerne som en forskningsinfrastruktur mellem de største danske strukturalister fra det 20. århundrede og deres internationale forbindelser. Både korrespondancer og upublicerede værker er tilgængelige for forskere fra hele verden (gennem WAYF) med det formål at forstå denne periode i sprogvidenskabens historie bedre. Læs mere i infrastrukturen på glossematics.dk.
Hvordan
I infrastrukturen på glossematics.dk er brevene tilgængelige som billedfiler og som tekstfiler. De vigtigste korrespondancer er udskrevet så man kan læse både originalen og vores gengivelse af den. Men i alle tilfælde vil man kunne se en række metadata om breve og dokumenter i ruden til højre mens ruden til venstre gengiver billedet af originalen. De forskellige breve er blevet sendt af forskellige grunde; der er alt fra fagligt skarpe diskussioner til julehilsner og lykønskninger samt aftaler om lavpraktiske emner. Vi har dog kun valgt det fra arkiverne der har betydning for videnskabshistorien. Hvis man vil have det fuldstændige billede af arkiverne, skal man gå til Det Kongelige Bibliotek selv.
De breve der blev vekslet mellem de danske strukturalister er vigtige af flere grunde. For det første, indeholder de forarbejder, beskrivelser og udvidelser samt præciseringer af den glossematiske sprogteori. For det andet, finder vi også muligheder og diskussioner – måske endda tanker, som i første omgang blev tilsidesat – men som ikke desto mindre stadig er værd at følge. Begge grunde er med til at sætte fokus på en empirisk ontologi, som er med til at genoplive og sætte de humanistiske videnskaber i spil.
Hvorfor
Vi vil gerne sætte gang i de teoretiske diskussioner omkring sprog, social interaktion og betydning inden for det humanistiske felt. Diskussionen om den strukturalistiske tilgang til sprogbeskrivelse og sproganalyse er stadig aktuel og vigtig, for den hører ikke kun til den lingvistiske diskussion; vigtigheden af diskussionen rækker ud til flere humanistiske studier, hvor den strukturelle tilgang er et væsentligt redskab for at kunne behandle betydning og interaktion. Helt grundlæggende er strukturalismen et videnskabssyn, hvor der arbejdes med fokus på et systems indre struktur og ikke de ydre forhold. Inden for det sproglige område vil det sige, at hvis sproget er funderet i noget socialt eller psykologisk, så er sprogvidenskaben ikke autonom, men reelt en underafdeling af sociologien eller psykologien. Projekt Infrastrukturalisme vil kunne bidrage med nye perspektiver på det humanistiske felt med henblik på at skabe mere validitet inden for en given videnskab – og ikke mindst bringe strukturalismen ind i det 21. århundrede.
"There is a great task of saving and publishing all of Louis' sketches which he didn't succeed in finishing but which are, I know, full of ideas which for long years will enrich and fructify international science."
Hvorfor er det relevant?
Relevansen ligger i mulighederne for at forny og gentænke den humanistiske tanke gennem en autonom, videnskabelig optik. Dette projekts dokumenter og breve skaber en mulighed for at kunne diskutere skarpere afklaringsmetoder i forhold til fundamentale spørgsmål gældende for Humaniora. Hjelmslevs mål var at kortlægge en empirisk ontologi, som var forbundet med sproglige strukturer. Gennem Hjelmslevs forskning og overvejelser samt de diskussioner med de forskellige medlemmer af Lingvistkredsen som er dokumenteret i infrastrukturen, kan man finde udgangspunkter for dannelse af flere sprogteorier. Det valgte udgangspunkt bidrager til et rekonstrueret billede af strukturalismen på nationalt plan, men internationalt set bidrager Projekt Infrastrukturalisme også til en panoramisk skildring af en del af strukturalismens udvikling. Disse bidrag giver os mulighed for at dykke dybere ned i den internationale strukturalismes fortid og mulige fremtid.