Louis Hjelmslev og Jens Holt
Jens Holt, der efterfulgte Hjelmslev som docent i Aarhus i 1937, bliver i faglitteraturen regnet for en loyal men uinteressant discipel af Hjelmslev. Hjelmslev boede i Aarhus i nogle år (1934-137), hvor han pludselig flyttede tilbage til København i 1937, da han blev tilbudt et professorat på Københavns Universitet. Holt blev efter Hjelmslev ansat i det sprogvidenskabelige docentur i 1938 på Aarhus Universitet. Det er fra 1938, at vi har det første brev fra Holt til Hjelmslev, og de korresponderer med hinanden indtil Hjelmslevs død i 1965.
Originale breve og gennemslag af brevene mellem Holt og Hjelmslev findes både på Det Kongelige Bibliotek i København og Det Universitetshistoriske Arkiv. I denne korrespondance ser vi, hvordan der udtryktes en gensidig faglig respekt for hinandens arbejde. Vi ser også en vis faglig hierarkisering med Hjelmslev som læremester og Holt som adept i forhold glossematiske overvejelser. Det udtrykkes i Hjelmslevs lange forklaringer i breve til Holts spørgsmål om glossematik.
De diskuterer også andre emner som fx:
- Universitetspolitik
- Magisterkonferens
- Fordeling af pensum pr. sprog
- Opbygningen af lingvistikuddannelsen i København og Aarhus
- Kongresser og møder
- Om glossematik i forbindelse med Holts publikationer - i årene 1943-1946 fx møder vi en koncentreret korrespondance om "pleremik"
- Krigssituationen i Danmark 1939-1945
- Private og familieforhold
Deres forhold var rodfæstet i en fælles interesse for strukturel lingvistik, og Hjelmslev stiller sig til rådighed for Holts spørgsmål. De holdt også af hinanden som privatpersoner, og vi kan se et venskab, som udvikler sig med tiden, og de mødtes ofte med hinandens familier. Det skinner igennem med små vittigheder og udvisning af sympati gennem hårde tider.
"Hans sprogtænkning lader sig ikke avskrive og kan kun bruges når man selv ud fra den skaber noget nyt. Alt andet vil være misbrug."
I korrespondancen mellem Holt og Hjelmslev ser vi tydeligt, hvordan Holt fungerer som samtalepartner (i modsætning til diskussionspartner som Eli Fischer-Jørgensen og Paul Diderichsen). Netop denne korrespondance rummer interessante og praktiske bidrag til løsningen af analytiske problemer i den strukturalistiske lingvistisk, hvilket vi får gennem Hjelmslevs pædagogiske forklaringer.