NORDAND 14 – Københavns Universitet

Forside > Kalender > NORDAND 14

Faculty of Humanities, UCPH

NORDAND 14


I samarbejde med Aarhus Universitet, VIA University College, Københavns Professionshøjskole og Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, KU inviterer Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet til den fjortende konference om Nordens sprog som andetsprog NORDAND 14.

Konferencen finder sted 27.-29. maj 2019 på Københavns Universitet, København.

Konferencen dækker de nordiske sprog som andet- og fremmedsprog og flersprogethed i Norden i bred forstand. Bidrag kan fx tematisere sprogtilegnelse, sprogholdninger, sprogideologier, sprogpolitik, uddannelse, literacy, sprog i fag, arbejdsmarkedsrettet sproglæring, andethed og fremmedhed, politiske diskurser, translanguaging, teori i dialog med praksis mm.

De fire plenarforelæsninger holdes af:

Docent Line Møller Daugaard, VIA (Danmark)

Sproglig mangfoldighed og sproglig praksis i danske pædagogiske institutioner 

I denne forelæsning anlægger jeg et tværsnit på det danske uddannelsessystem i lyset af den sproglige mangfoldighed, der er en del af hverdagen i mange pædagogiske institutioner i dag. Gennem analytiske nedslag i den sproglige hverdagspraksis i forskellige pædagogiske institutioner – i vuggestuer og børnehaver, gennem grundskolen og på vej ind i ungdomsuddannelserne – sætter jeg fokus på, hvordan den sproglige mangfoldighed udfolder sig og håndteres i hverdagen i institutionerne, og jeg diskuterer denne sproglige hverdagspraksis i lyset af aktuelle uddannelsespolitiske initiativer. 

Kontakt Line Møller Daugaard.

Lektor Søren Wind Eskildsen, Syddansk Universitet (Danmark)

I denne præsentation adresserer jeg forholdet mellem lokal, situeret praksis i social interaktion og sproglig udvikling på et andetsprog. Formålet er at forstå hvordan specifikke sproglige udtryk bruges til at udføre specifikke sociale handlinger in situ – og hvordan dette forhold mellem sproglige udtryk og udførelsen af sociale handlinger ændrer sig over tid. Det gør jeg ved at kombinere sprogbrugsbaseret lingvistik – usage-based linguistics (UBL) –  og samtaleanalyse (CA). Denne todelte metodologi gør at jeg er i stand til at undersøge udvikling over tid langs to sproglæringsdimensioner, nemlig udviklingen af sproglige ressourcer set gennem UBL’s konstruktionsbaserede teori (hvordan sproglige mønstre udvides og diversificeres imod et stadigt mere varieret og produktivt repertoire) og udviklingen af interaktionel kompetence (folks skiftende metoder, herunder lingvistisk-semiotiske, til at udføre social handling), set gennem CA (Pekarek Doehler & Pochon-Berger, 2015). Med kombinationen af UBL og CA bibringer jeg en mulighed for at anskue og undersøge disse aspekter af andetsprogslæringen i deres parallelle udvikling. Samtidig giver CA mulighed for at undersøge læring som socialt situeret fænomen, dvs. socialt synlige handlinger i interaktion.

Jeg gennemgår den empiriske evidens og viser eksempler på sproglæring i form af følgende til tider overlappende fænomener (Eskildsen, undervejs): 1) socialt situeret (og embodied) læring; 2) udvikling af interaktionel kompetence; 3) rutinisering af sproglige udtryk anvendt til at udføre specifikke sociale handlinger; 4) udvikling i hvordan rutiniserede sproglige udtryk kan overføres til andre kontekster og genbruges til nye formål; 5) opbrydning af de faste sproglige udtryk til mere generiske konstruktioner (fx udskiftninger af verbalet); og 6) udvidelse og manipulation af de sproglige udtryk (fx fra deklarativ til interrogativ).

Jeg argumenterer dermed for en opfattelse af sprog som et emergent repertoire af semiotiske ressourcer til at udføre sociale handlinger, og for at metoder til at udføre sociale handlinger er drivkraften bag sproglæring (Eskildsen & Kasper, undervejs).

Min empiri (L2 = dansk, engelsk, islandsk) kommer fra datasamlinger fra både klasserum og verden udenfor klasserummet.

Referencer

Eskildsen, S. W. (undervejs). From constructions to social action: The substance of English L2 learning from an interactional usage-based perspective.” In Ontologies of English, edited by C. Hall and R. Wicaksono. Cambridge: Cambridge University Press.

Eskildsen, S. W. & Kasper, G. (undervejs). Interactional usage-based L2 pragmatics: From form-meaning pairings to construction-action relations. In Handbook of Second Language Pragmatics, edited by N. taguchi. New York: Routledge.

Pekarek Doehler, S. and Pochon-Berger, E. (2015). The development of L2 interactional competence: evidence from turn-taking organization, sequence organization, repair organization and preference organization. In Usage-based Perspectives on Second Language Learning, edited by T. Cadierno and S.W. Eskildsen, 233-268. Berlin: Mouton De Gruyter.

Kontakt Søren Wind Eskildsen.

Professor Ingrid Piller, Macquarie University (Australien)

The Politics of Migrant Language Learning

Foregår via Skype.

Kontakt Ingrid Piller.

Professor Tommaso Milani, Göteborg Universitet (Sverige)

Att queera flerspråkighetsforskning 

Hyltenstam, Axelsson och Lindberg poängterar att "området flerspråkighet har under de senaste 40 åren utvecklats till ett omfattande forskningsfält" (2012: 7). Ett flertal studier har belyst psykolingvistiska, språkstrukturella, pedagogiska och sociolingvistiska faktorer i samspelet mellan olika språk på individs- och samhällsnivå. Sociolingvistiska undersökningar har fokuserat särskilt på förhållandet mellan språk och ålder, etnicitet och social klass (jmf forskning om ungdomsspråk). Sexualitet, och dess intersektionalitet med andra sociala kategorier, har istället varit på kanten av den vetenskapliga produktionen om flerspråkighet. Mot denna bakgrund är syftet med denna föreläsning att motverka denna marginalisering genom att "queera" flerspråkighetsfältet. Ett sådant queer perspektiv ges genom en analys av en dokumentär - Oriented - som skildrar livet av tre homosexuella palestinier i Israel. Dessa män "har israeliskt pass, röstar i israeliska val, pratar hebreiska, men de kan och vill inte kalla sig själva för israeler eftersom de är palestinier" (McDonald 2015). Med hjälp av Foucaults begrepp "heterotopi" samt Bucholtz och Halls "taktiker av intersubjektivitet", hävdar jag att Israel är en "homotopi" som skapar komplexa tillhörighetsmönster som uttrycks bland annat genom kodväxling hebreiska-arabiska. Föreläsningen avslutas med några kommentarer om hur ett sådant queer perspektiv kan bidra till nordisk forskning om flerspråkighet/nordiska språk som andraspråk

Kontakt Tommaso Milani.

Konferencen byder også på sessionsoplæg, posterpræsentationer og kollokvier.

Reservér allerede nu datoerne for konferencen, og del gerne invitationen i jeres netværk!

Tilmelding

Tilmeld dig konferencen her.

Konferencegebyr

Før 15. februar 2019
1400 kr. (1000 kr. for studerende)

Efter 15. februar 2019
1600 kr. (1000 kr. for studerende)

Festmiddag 600 kr.

Præsentationer

Tre formater for præsentationer 

  • Paperpræsentation (20 minutter til præsentation, 5 minutter til spørgsmål og diskussion)
  • Poster (størrelse A0: 841x1189 mm eller A1: 594 × 841 mm)
  • Kollokvium (90 eller 120 minutter til deling mellem flere oplægsholdere, en eventuel ordstyrer og en eventuel discussant)

Paperpræsentationer er en fokuseret mundtlig fremlæggelse, hvor en eller flere oplægsholdere præsenterer et afgrænset tema inden for konferencens emneområde, typisk med støtte i en visuel præsentation.

Posters rummer en visuel præsentation af et afgrænset tema inden for konferencens emneområde. Posters fremvises i et afgrænset tidsrum, hvor der lægges op til dialog mellem oplægsholderen og de øvrige konferencedeltagere.  

Kollokvier danner ramme for en uddybende behandling af et tema inden for konferencens emneområde. Kollokvier består typisk af en række paperpræsentationer ellers posters inden for samme tema og indledes med en introduktion til temaet og afrundes med en afsluttende diskussion, hvor de øvrige konferencedeltagere indbydes til at deltage. Ud over de enkelte oplægsholdere kan en særlig ordstyrer og/eller en discussant deltage. Idéer til nye måder at tilrettelægge kollokvier på er velkomne.

Abstracts

Abstracts sendes som vedhæftet fil til nordand14@hum.ku.dk i docx-, doc- eller rtf-format.

Abstracts til paperpræsentationer og poster må indeholde maksimalt 300 ord inklusiv titel og eventuelle referencer. Abstracts kan udformes på dansk, norsk, svensk eller engelsk og skal indleveres på det sprog, som paperpræsentation eller poster holdes på. Abstracts skal rumme en redegørelse for forskningsinteresse, teoretisk og metodisk grundlag, datamateriale og (hvis muligt og relevant) fund eller resultater. Abstracts skal desuden forsynes med 2-5 nøgleord.

Abstracts til kollokvier må maksimalt indeholde 400 ord inklusiv titel og eventuelle referencer og skal rumme beskrivelse af tema, navne på oplægsholdere og titler på deres præsentationer samt en beskrivelse af organiseringen af kollokviet. Abstracts til kollokvier indsendes af arrangøren/arrangørerne, og abstracts for de enkelte paperpræsentationer indsendes først, når kollokviet er accepteret.

Bedømmelse af abstracts

Alle abstracts bedømmes af to fagfæller. Udvælgelse af abstracts sker på baggrund af en vurdering af:

  • forskningens kvalitet og originalitet
  • relevans for konferences tema
  • abstractets sammenhæng og tydelighed i forhold til forskningsinteresse, teoretisk og metodisk grundlag, datamateriale og fund eller resultater.

Tidsfrister

Deadline for indsendelse af abstract:             15. december 2018
Besked om accept eller afslag:                         1. februar 2019
Program foreligger ultimo april 2019.

Offentliggørelse

Alle accepterede abstracts offentliggøres på konferencens hjemmeside.

Arrangørgruppen

Anna-Vera Meidell Sigsgaard, Anne Holmen, Bergþóra Kristjánsdóttir, Elina Maslo, Helene Thise, Juni Søderberg Arnfast, Karen-Margrete Frederiksen, Line Møller Daugaard, Marta Kirilova, Martha Sif Karrebæk, Martin Carlshollt Unger, Mette Ginman, Nina Møller Andersen, Rineke Brouwer

Konference-mail: nordand14@hum.ku.dk.