Nordens sagnhelte genoplives på dansk i ny oversættelse

Projektet er blevet til på initiativ af lektor Annette Lassen som også er redaktør. Det lægger sig i forlængelse af den store oversættelse af islændingesagaerne som udkom i 2014 med Annette Lassen som redaktør af den danske del. Oldtidssagaerne udkommer nu alle på Gyldendal i otte bind frem mod 2019, og de er illustrerede af billedkunstneren Peter Brandes med nye træsnit i farver.

Mens islændingesagaerne handler om islandske helte og primært foregår på Island, handler oldtidssagaerne om hele Nordens sagntid og vikingetid. De er befolket med guder, skjoldmøer, bersærker, vikinger, konger og kloge dronninger, og mange af dem har aldrig tidligere været oversat til dansk.

Oversættelse uden udeladelse

De tidligere oversættelser udelod ofte strofer og længere passager fordi oversætterne af den ene eller anden grund syntes de var upassende eller uvedkommende. Denne skalten og valten med originalteksten lever i sagens natur ikke op til vore dages krav til oversættelser af ældre tekster, og i de nye oversættelser følges originalteksten med dens dyder og lyder, fordi begge dele er interessante i kulturhistorisk forstand.

Det udgør en særlig udfordring i oversættelsen af de sagaer, som er dårligt overleveret eller har en haltende stil. Men de famlende sagaer, som uøvede sagaskrivere nok står bag, hører til det samlede billede af sagalitteraturen: Der findes både formfuldendte kunstværker og hakkende forsøg.

Modsat tidligere gør den nye oversættelse ikke forsøg på at rekonstruere en formodet tabt original ved at sammenstykke en tekst baseret på forskellige håndskrifter. Kun i de tilfælde en saga udelukkende er overleveret i fragmenter, kan det være nødvendigt. Det er så vidt muligt forsøgt at oversætte teksterne, som de er overleveret i det enkelte håndskrift: For eksempel indeholder ét håndskrift fra omkring år 1400 Vølsungernes saga, Ragnar Lodbrogs saga og Ragnar Lodbrogs dødssang, og første bind indeholder de oversatte tekster fra dette ene håndskrift.

Den fjerne tid skal ikke skjules

Enhver oversættelse er dog stadig udtryk for en lang række af valg, som Annette Lassen udtrykker det:

- At få lov at oversætte klassikere er på en og samme tid et privilegium og en udfordring. Det er ikke altid nemt, men opgaven er altid givende og lærerig. Enhver oversættelse består af en endeløs række af valg og udgør i bund og grund et bud på en tolkning af den oversatte tekst.

Selvom oversættelsen helst skal holdes tæt ved originalteksten, må det ikke ske på bekostning af det danske sprog. Oversætterholdet har derfor så vidt muligt undgået forældede ord og vendinger, men visse oldislandske termer har vundet indpas i sproget, ofte via de ældre oversættelser, og det falder derfor naturligt at bruge en del af dem i de nye oversættelser.

- Det er i sagens natur ikke en målsætning at lade sagaerne fremstå som moderne tekster. Islændingesagaerne tilhører en for os fjern og fremmed tid, og det hverken kan eller skal skjules. Hovedreglen i de nye oversættelser er ikke at sky et fremmed eller fremmedlydende ord, hvis det rammer betydningen af et ord i originalen mere præcist end et tilsvarende ord af germansk oprindelse, siger Annette Lassen.

Fremmedord som provokation, mystisk, fænomen og skandale findes eksempelvis i nogle af de nye oversættelser. Der er også sneget enkelte engelske fremmedord ind i sagasproget. Men der går helt tydeligt en grænse her som de fleste oversættere og læsere ikke ønsker overskredet. Derfor er der kun et minimum af engelske fremmedord.

Navnene skal både være genkendelige og forståelige

Enhver ny oversættelse af berømte sagn og sagaer bliver mødt med ængstelse for om der er ændret på navnene på de steder og figurer som tidligere oversættelser har gjort dem kendte under. På dette punkt har Annette Lassen en dobbelt målsætning:

- Vi har tilstræbt at både stednavne og personnavne skal være genkendelige i forhold til de islandske former. I gengivelsen af stednavne er det en målsætning at deres landskabsbeskrivende islæt i en vis grad bliver overført til dansk, således at fjörðr gengives med fjord og á med å. Navne på kendte lokaliteter gengives med deres almindeligt anvendte form, for eksempel Lundúnaborg med London og Hleiðra med Lejre. Men der er også taget højde for traditionen, så der er i sagens natur undtagelser fra de ellers gældende regler.

Personnavne og stednavne bliver alle tilnærmet en østnordisk-dansk lydform uden at blive oversat. Fx er au/ey blevet til ø eller ej. Gunnlaugr bliver til Gunløg, Bjargey til Bjargø og Freyr til Frej. På samme måde ændrer þ sig til t, så eksempelvis Þórbjörn bliver til Torbjørn. 

En iøjnefaldende forskel i tid

Et andet karakteristisk stiltræk ved sagaerne er skiftene mellem nutid og datid, de såkaldte tempusskift, inden for samme sætning. Tempusskift er påfaldende på dansk og kan næppe med held overføres fra originalsproget uden en vis grad af sproglig tilpasning.

- Vi bevarer stiltrækket i tillempet form, sådan at tempus bevares på helsætningsniveau, mens tempusskift generelt bliver tilladt mellem sætningerne. Men sagaernes varierende stil skal også afspejles i oversættelserne, så man ikke skaber en illusion om en ensartet sagastil på tværs af sagakorpusset. Sagaerne er nemlig meget forskellige, siger Annette Lassen.

Det overordnede standpunkt for oversættelsen er at være sprogligt inkluderende. At anvende oldislandske ord og stiltræk sammen med ord og stiltræk fra andre kulturkredse er da også i overensstemmelse med den kultur der skabte sagaerne:

- Sagaerne blev skrevet i en kultur, hvor man var nysgerrig over for verden, hvor man lånte med arme og ben fra andres værker og deraf skabt noget nyt og enestående. Det har vi prøvet at formidle videre, afslutter Annette Lassen.