Om instituttet

NorS har uddannelse, forskning, formidling samt forvaltning og udvikling af samlinger og sprogteknologi som den primære opgave.

Instituttet udgør rammen for uddannelse af 1600 studerende på BA- til ph.d.-niveau, og 165 + medarbejdere udfører her international forskning inden for de nordiske landes sproglige og kulturelle kulturarv, sprogvidenskab og sprogteknologi, kommunikation og køn.

Instituttet tilbyder studie- og erhvervsvejledning, bibliotekssamlinger, håndskrift-, person- og stednavnesamlinger, tekst- og talekorpora, laboratorie-, værksteds- og studiefaciliteter samt administrativ support til studerende, undervisere og forskere.

Sprogvidenskabelige aktiviteter

På instituttet forsker, formidler og underviser vi i nordisk sproglig kulturarv fra oldtiden til i dag samt i nyere, sociolingvistiske og teknologiske tilgange til sprog. Den sprogvidenskabelige palet rummer forskningsfelter som sproghistorie, sprogpsykologi, kognitionsforskning, sociolingvistik, dialektforskning, neurolingvistik, audiologopædi, sprogteknologi, sprogforandring og data science.

De nordiske landes kultur og litteratur

Vi arbejder med filologiske discipliner som håndsskrifts – og litteraturstudier, editionsstudier og sted- og personnavneforskning og formidler og underviser i dansk og nordisk kulturarv med udgangspunkt i instituttets samlinger af nordiske middelalderhåndskrifter, dansk navnestof og runer.

Samlinger, leksikografi og digital infrastruktur

NorS udvikler feltet digital humaniora ved at anvende digitale metoder og ved at forske i digital forskningsinfrastruktur.

Det er en central del af instituttets dna at vi forvalter og udvikler omfattende fysiske og digitale samlinger af tekst og tale. Disse spænder fra UNESCO-fredede gammelnordiske håndskrifter over digitale, semantisk opmærkede korpora til talesprogsamlinger som det multimodale NOMCO-korpus og et af verdens største transskriberede talesprogskorpusser, LANCHART.

Vi arbejder med store leksikografiske projekter, såvel dialektale, onomastiske, norrøne som sprogteknologiske, og vi udvikler sprogteknologiske værktøjer (taggere, parsere) og maskinlæringsalgoritmer så vi digitalt kan processere disse og andre datasamlinger. En gennemgående metodisk tilgang på NorS er således den stærkt empiridrevne der i høj grad relaterer til forskningsinfrastruktur. Således driver NorS den teknologiske platform CLARIN-DK, som udgør det danske bidrag til en europæisk, digital forskningsinfrastruktur for humaniora.

Instituttets historie

NorS er et resultat af en række institutfusioner. Seneste fusion fandt sted 1. september 2017 hvor Nordisk Forskningsinstitut (NFI) blev infusioneret i Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, og hvor instituttet samtidig skiftede forkortelse fra INSS til NorS.

Før fusionen i 2017 samarbejdede INSS og NFI fra 2005 til 2015 bl.a. i regi af Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier (Sprogforandringscentret). Og såvel INSS som NFI havde en historie med fusioner bag sig. 

NFI blev oprettet i 2003 som en fusion af Det Arnamagnæanske Institut, Institut for Navneforskning og Institut for Dansk Dialektforskning som hver især fik status som afdelinger. Ordbog over det Norrøne Prosasprog blev i 2010 en del af NFI, men hører også under Den Arnamagnæanske Kommission. Den 1. januar 2015 fusionerede NFI endvidere med Center for Sprogteknologi (CST) som efter fusionen fik status som instituttets fjerde afdeling.

INSS havde tilsvarende en historie bag sig med fusioner mellem Institut for Nordisk Filologi, Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab og mindre fag som i skiftende grad har haft selvstændig status som centre.