Jens Holt
Holt gjorde brug af Hjelmslevs og Uldalls kreative ordforråd, hvilket vi især ser i Rationel semantik (1946), som udelukkende handler om pleremik.
I brevene mellem Holt og Hjelmslev ser vi, hvordan deres korrespondance udtrykker gensidig faglig respekt og et dybt venskab. Det skinner igennem med små vittigheder og varme tanker, som omkredser deres faglige overvejelser.
"Hans sprogtænkning lader sig ikke avskrive og kan kun bruges når man selv ud fra den skaber noget nyt. Alt andet vil være misbrug."
Deres forhold var uden tvivl rodfæstet i en fælles interesse for strukturel lingvistik og behovet for at trænge dybt ind i sprog (herunder særligt indoeuropæiske sprog), men de holdt også af hinanden som privatpersoner. I korrespondancen mellem Holt og Hjelmslev ser vi tydeligt, hvordan Holt fungerer som samtalepartner (i modsætning til diskussionspartner som Eli Fischer-Jørgensen og Paul Diderichsen). Netop denne korrespondance rummer interessante og praktiske bidrag til løsningen af analytiske problemer i den strukturalistiske lingvistik.