21. februar 2013

Bind 11 af Ømålsordbogen er udkommet

Bind 11 af Ømålsordbogens 18 bind er udkommet. Bindet starter med kurv og slutter med lindorm (stort drage- eller slangelignende fabeldyr der æder mennesker og dyr, ifølge sagn og folketro).

Bind 11 omfatter i øvrigt så forskelligartede ord som langhalm (med en detaljeret beskrivelse af hvordan langhalm fremstilles), kælling (med et stort antal ordsprog og talemåder), kvinde (der på sjællandsk bruges i betydningen hustru), kærne (fremstille smør på en kærne, med en detaljeret fremstilling af hvordan kærningen foregik, og med folketro knyttet til kærningen), og lammedæse, -døse, -fnøse, -knude, -sne, -vinter (ord for vintervejr af forskellig slags).

Også de store verber køre, lade og ligge er beskrevet i ordbogen.

Ømålsordbogen beskriver det sprog og den kultur der hørte til det danske landbosamfund  i tiden før mekaniseringen. Ordbogen omfatter en periode på 200 år, men med hovedvægten på tiden 1850-1920. På denne tid levede over halvdelen af befolkningen på landet, og de fleste talte dialekt. Ordbogen beskriver talesprog og bygger på mundtlige kilder, dvs. på optegnelser med ældre landboer og på udskrifter fra båndoptagelser. I begrænset omfang indgår der dog også skriftlige kilder i ordbogens materiale, fx bondedagbøger, landsbyvedtægter, litterære tekster og ældre egnsbeskrivelser. De ældste mundtlige meddelere til ordbogen er født omkr. 1850, mens de skriftlige kilder kan række længere tilbage.

Ordbogen hører til de store nationale ordbøger. Den henvender sig til en kreds af fagfolk, først og fremmest sprogforskere, etnologer, historikere og museumsfolk, men den har også fået en kreds af ikke-professionelle brugere med interesse for dialekter og landbokultur.

Ordbogen udgives af Afdeling for Dialektforskning med støtte fra Carlsbergfondet. Den kan købes i boghandlen og gennem Universitets-Jubilæets Danske Samfund.

Læs mere om Ømålsordbogen her.

Bind 11 er redigeret af lektor Karen Margrethe Pedersen, lektor, ph.d. Asgerd Gudiksen, lektor ph.d. Henrik Hovmark og ph.d.-stipendiat Lena Wienecke Andersen der alle er tilknyttet Afdeling for Dialektforskning på Nordisk Forskningsinstitut.