Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorde
Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapport › Rapport › Forskning
Standard
Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorde. / Callesen, Ingeborg; Jørgensen, Bruno Bilde; Fischer, Lene; Larsen, Hanne Marie Ellegård; Ravn, Hans Peter; Susgaard Filsø, Stinna; Bjerager, Per Eduard Robert; Thomsen, Iben Margrete.
Frederiksberg, 2017. 90 s. (IGN Rapport).Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapport › Rapport › Forskning
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - RPRT
T1 - Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorde
AU - Callesen, Ingeborg
AU - Jørgensen, Bruno Bilde
AU - Fischer, Lene
AU - Larsen, Hanne Marie Ellegård
AU - Ravn, Hans Peter
AU - Susgaard Filsø, Stinna
AU - Bjerager, Per Eduard Robert
AU - Thomsen, Iben Margrete
PY - 2017
Y1 - 2017
N2 - Egebevoksningers sundhedstilstand og vækst kan variere fra år til år i takt med udsving i nedbør ogtemperatur og i samspil med bestande af skadevoldere, som fx afløver træerne eller på anden mådeangriber svækkede træer. Efter år 2000 og særligt i perioden 2007 til 2014 blev der observeret en hurtigtfremskridende svækkelse og død blandt træer spredt i en del egebevoksninger landet over, fra Jylland overLolland til Sydøstsjælland.Jordens dræningstilstand er en nøglefaktor for egens sundhed, selvom den ofte dyrkes på dårligt drænetjord, som er grøftet. Projektets primære hypotese var derfor, at klimatiske forandringer med stigende ogmere svingende nedbørsmængder kunne være en forklaring på de observerede pludselige skader. Firedeltagende distrikter udpegede hver tre usunde og tre sunde bevoksninger, som blev genstand for enlokalitetsanalyse samt måling af vandstand i 2015 til 2017.Forekomst af Phytophthora, herunder europæisk visneskimmel, P. ramorum, blev undersøgt i slimflåd påsyge egetræer, men blev ikke fundet. To-plettet ege-pragtbille (Agrilus biguttatus), som er ny i Danmark,blev eftersøgt, men ikke fundet af KU’s forskere. Et enkelt individ blev fundet på Vemmetofte.Fremkomsten af nye alvorlige patogene arter kan alligevel ikke udelukkes, da patogene bakterier er fundetpå skrantende ege i England. Honningsvamp (Armillaria sp.) og den hjemmehørende art stor egepragtbille(A. sulcicollis) var almindeligt forekommende på døde og døende træer, men anses som sekundære.Det blev vist, at der var tydelige kontraster mellem lokaliteterne. Usunde bevoksninger lå lavt i landskabet,beliggende på leret udgangsmaterialer afsat af bundmoræne eller bundfældet som issøler, og havde ofteen kraftigt udviklet græsflora og en vandstand i august måned indenfor 100 cm, som fluktuerede mednedbøren. Kørespor var tydelige på skyggekort af digitale højdemodeller, bl.a. som følge af nyligeskovninger, men også fordi disse jorde overordnet set har lavere bæreevne. Selvom der er tale om småniveauforskelle i et overvejende fladt morænelandskab, var sunde bevoksninger ofte beliggende i de letkuperede, øvre dele af terrænet, fx små randmoræner eller dødis med udsmeltningstill.Aktuelle målinger af vandstand i et udsnit af bevoksningerne og i et langsigtet forsøg med afvanding iGanneskov, Bregentved (EE) viste høj vandstand i nedbørsrige år og efter sommernedbør. Resultaterne eruafhængige af, at undersøgelsen blev udført efter hugst af døde og døende træer.Perspektiverne for egedriftsklassen på disse jordtyper er et tab af fleksibilitet i driften. Man bør fortsatscreene syge træer for nye patogener. For at undgå en forværring af dræningstilstanden, stilles der størrekrav til beskyttelse af jordbunden i forbindelse med skovning og transport. Frit tilgængelige bluespotkortkan blive redskaber i skovbrugets planlægning. Derved kan man vurdere, hvor der er størst risiko for8klimaskader på produktionsbevoksninger. I højrisikoområder, fx bevoksningsdele der blev skadet i 2007-2014, kan man vælge at investere i andre primære driftsmål, og evt. arter med kortere omdriftstid i en uvis,nær fremtid med klimaforandringer. Man bør også lægge vægt på at sikre tilstrækkelig kapacitet forvandets transport i det opland, som skoven er en del af.
AB - Egebevoksningers sundhedstilstand og vækst kan variere fra år til år i takt med udsving i nedbør ogtemperatur og i samspil med bestande af skadevoldere, som fx afløver træerne eller på anden mådeangriber svækkede træer. Efter år 2000 og særligt i perioden 2007 til 2014 blev der observeret en hurtigtfremskridende svækkelse og død blandt træer spredt i en del egebevoksninger landet over, fra Jylland overLolland til Sydøstsjælland.Jordens dræningstilstand er en nøglefaktor for egens sundhed, selvom den ofte dyrkes på dårligt drænetjord, som er grøftet. Projektets primære hypotese var derfor, at klimatiske forandringer med stigende ogmere svingende nedbørsmængder kunne være en forklaring på de observerede pludselige skader. Firedeltagende distrikter udpegede hver tre usunde og tre sunde bevoksninger, som blev genstand for enlokalitetsanalyse samt måling af vandstand i 2015 til 2017.Forekomst af Phytophthora, herunder europæisk visneskimmel, P. ramorum, blev undersøgt i slimflåd påsyge egetræer, men blev ikke fundet. To-plettet ege-pragtbille (Agrilus biguttatus), som er ny i Danmark,blev eftersøgt, men ikke fundet af KU’s forskere. Et enkelt individ blev fundet på Vemmetofte.Fremkomsten af nye alvorlige patogene arter kan alligevel ikke udelukkes, da patogene bakterier er fundetpå skrantende ege i England. Honningsvamp (Armillaria sp.) og den hjemmehørende art stor egepragtbille(A. sulcicollis) var almindeligt forekommende på døde og døende træer, men anses som sekundære.Det blev vist, at der var tydelige kontraster mellem lokaliteterne. Usunde bevoksninger lå lavt i landskabet,beliggende på leret udgangsmaterialer afsat af bundmoræne eller bundfældet som issøler, og havde ofteen kraftigt udviklet græsflora og en vandstand i august måned indenfor 100 cm, som fluktuerede mednedbøren. Kørespor var tydelige på skyggekort af digitale højdemodeller, bl.a. som følge af nyligeskovninger, men også fordi disse jorde overordnet set har lavere bæreevne. Selvom der er tale om småniveauforskelle i et overvejende fladt morænelandskab, var sunde bevoksninger ofte beliggende i de letkuperede, øvre dele af terrænet, fx små randmoræner eller dødis med udsmeltningstill.Aktuelle målinger af vandstand i et udsnit af bevoksningerne og i et langsigtet forsøg med afvanding iGanneskov, Bregentved (EE) viste høj vandstand i nedbørsrige år og efter sommernedbør. Resultaterne eruafhængige af, at undersøgelsen blev udført efter hugst af døde og døende træer.Perspektiverne for egedriftsklassen på disse jordtyper er et tab af fleksibilitet i driften. Man bør fortsatscreene syge træer for nye patogener. For at undgå en forværring af dræningstilstanden, stilles der størrekrav til beskyttelse af jordbunden i forbindelse med skovning og transport. Frit tilgængelige bluespotkortkan blive redskaber i skovbrugets planlægning. Derved kan man vurdere, hvor der er størst risiko for8klimaskader på produktionsbevoksninger. I højrisikoområder, fx bevoksningsdele der blev skadet i 2007-2014, kan man vælge at investere i andre primære driftsmål, og evt. arter med kortere omdriftstid i en uvis,nær fremtid med klimaforandringer. Man bør også lægge vægt på at sikre tilstrækkelig kapacitet forvandets transport i det opland, som skoven er en del af.
KW - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
KW - quercus robur
KW - skovsundhed
KW - vandbalance
KW - nedbør
KW - klimaskader
M3 - Rapport
T3 - IGN Rapport
BT - Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorde
CY - Frederiksberg
ER -
ID: 183498482