Fornavnevariationen er steget dramatisk i Danmark de senere år. Alt tyder på at flere og flere ønsker unikke fornavne til deres børn, eller i hvert fald navne som ikke er blandt de allermest udbredte. En børneårgangs hyppigste navn bliver båret af færre og færre hvert år, og flere og flere nye navne, her under anderledes stavemåder af kendte navne, kommer i spil. For drengenavnene gælder det at det hyppigste navn i 1995 blev båret af 3,7% og i 2020 af 1,7%. Det tilsvarende tal var for pigenavnenes vedkommende 3,0% i 1995 og 1,7% i 2020. Samtidig er antallet af godkendte pigenavne steget med 328% og drengenavnene med 374% i perioden fra 2007 til 2021. Et eksempel er pigenavnet Freja som i samme periode er steget fra fire godkendte stavemåder (Freia, Freja, Freya, Freyja) til 13 godkendte stavemåder (Fraia, Fraja, Fraya, Freia, Freiah, Freija, Freja, Freya, Freyah, Freyiia, Freyja, Frøjiia, Frøya). Forældres valg af navne til nyfødte har således længe udviklet sig sådan at flere og flere stavevarianter af kendte navne dukker op, og at flere og flere navne kun findes i et enkelt eller nogle få tilfælde hvert år.
Baseret på data fra Danmarks Statistik over hvilke fornavne babyer er givet som første fornavn siden 1995, og lister over godkendte fornavne fra Familieretshuset, vil jeg vise udviklingen i bevægelsen mod større variation i fornavnebrugen i Danmark gennem de seneste 25 år med fokus på den stigende stavevariation.