Grammatik og agrammatisme i grønlandsk (GreenGram)

Agrammatisme er et sprogrelateret symptomkompleks, der er forbundet med visse former for hjerneskade. I et pilotstudie af agrammatisme hos grønlandsktalende fandt vi næsten ingen af de grammatiske problemer, der har lagt navn til komplekset. I GreenGram-projektet forsøger vi at finde årsagen til dette.

Traditionelt har studier af agrammatisme fokuseret på engelsk og strukturelt lignende sprog. Nyere forskning har udvidet dette perspektiv til andre typer sprog, men vi er de første til at undersøge et såkaldt polysyntetisk sprog – grønlandsk. Grønlandsk er noget særligt, fordi sætninger på grønlandsk ofte er indeholdt i et enkelt ord sammensat af et i teorien ubegrænset antal dele. Til en vis grad lader grønlandsk til at være immunt over for de sædvanlige grammatiske problemer efter hjerneskade, og dette udgør en udfordring for grundlæggende antagelser om, hvad agrammatisme er – og dermed hvad grammatik er. GreenGram-projektet er en nøgle til at forstå de neurokognitive mekanismer bag agrammatisme og grammatik. Dermed er det også en nøgle til at hjælpe grønlandsktalende med agrammatisme.

 

Projektet har tre formål:
1) at udvikle bedre diagnostiske værktøjer til grønlandsktalende med agrammatisme,
2) at replikere det oprindelige pilotstudie
3) en videre udforskning af grønlandsk grammatik hos både folk med agrammatisme og hos kontroldeltagere uden hjerneskade.

Vi undersøger disse aspekter ved at indsamle optagelser af tale og ved at teste forskellige aspekter af sprogproduktion hos både deltagere med agrammatisme og kontroldeltagere med tilsvarende alder- og kønsfordeling. Vi optager blandt andet deltagerne, mens de beskriver billeder, og måler den måde, deres øjne bevæger sig på, når de læser.

 

 

  • Udvikling og validering af diagnostiske tests (f.eks. Token Test og billedbaseret ordproduktion).
  • Replikation af det oprindelige pilotstudie baseret på semispontane taleoptagelser.
  • Udførsel af eksperimenter med billedbaseret produktion af specifikke sætningskonstruktioner.
  • Udførsel af eye-tracking-eksperimenter, der tester, hvordan grønlandsk læses, og under hvilke omstændigheder forståelsen mislykkes.

 

 

Nedergaard, J. S. K., Martínez-Ferreiro, S., Fortescue, M. D., & Boye, K. (2020). Non-fluent aphasia in a polysynthetic language: Five case studies. Aphasiology, 34(6), 675-694.

Boye, K., Bastiaanse, R., Harder, P. & Martínez-Ferreiro, S. (2023). Agrammatism in a usage-based theory of grammatical status: Impaired combinatorics, compensatory prioritization, or both? Journal of Neurolinguistics, 65, 101108.

 

 

Interesserede studerende og andre (f.eks. audiologopæder) er velkomne til at kontakte os vedrørende muligheder for at blive involveret i projektet. Det kunne for eksempel være i forbindelse med et bachelorprojekt, et kandidatspeciale, praktik, eller noget helt fjerde.

 

Forskere

Interne 

Navn Titel Billede
Boye, Kasper Lektor - forfremmelsesprogrammet Billede af Boye, Kasper
Nedergård, Johanne Sofie Krog Postdoc Billede af Nedergård, Johanne Sofie Krog
Nielsen, Mads Ph.d.-stipendiat Billede af Nielsen, Mads
Trondhjem, Naja Blytmann Lektor Billede af Trondhjem, Naja Blytmann

Eksterne

Bastiaanse, Roelien Rijksuniversiteit Groningen, Holland
Christensen, Hanne K.  Bispebjerg Hospital, Danmark
Ditte Balle Ebbesen Dronning Ingrids Hospital, Grønland
Matthiesen, Tiit I.  Rigshospitalet , Danmark
Simonsen, Frederikke M.  Nordsjællands Hospital, Danmark

Støttet af

Projekt periode: Januar 2023 til juni 2026
PI: Kasper Boye