Middeldansk sprog i lyset af moderne grammatikaliseringsteori (Midgram)

Moderne dansk er et fuldt udviklet kultursprog med særegne træk hvis ophav og forhistorie er dårligt kendt og forstået. Forgængeren middeldansk afviger på mange interessante måder fra moderne dansk, men især syntaksen er aldrig blevet udforsket på grundlag af moderne sprogvidenskabelige teorier og metoder. Således har man heller ikke kunnet beskrive ændringerne i sammenhængende og begrundede scenarier.

Formålet med projektet er at udvikle og anvende en teori om grammatikaliseringsforløb der kan føre til en helhedsforståelse. Projektet er med til at indfri Danmarks forpligtelse til at belyse dansk sprogs udvikling og struktur - som en del af den samlede sprogvidenskab. Det vil formentlig føre til vigtige indsigter for den filologiske forskning, og det vil danne grundlag for udarbejdelsen af en egentlig grammatik over middeldansk.

Teksten handler om at gode kvinder skal afgøre om en enke er gravid med en mulig arving.

iafuær them um oc skil them um
tvivler dem om og er-uenige dem  om     

hwat hældær hun ær mæth ællær ey
hvorvidt hun er med (barn) eller ej

’Tvivler de om og er de uenige om hvorvidt hun er med barn eller ej’

Eksemplet viser en syntaktisk konstruktion der ikke længere findes i dansk: den såkaldte inaktive konstruktion, særpræget ved at den ikke som sætninger i nutidens dansk, er bygget op omkring et subjekt (i nominativ, hvis det er et personpronomen, i eksemplet de, ikke dem).

Inaktiv konstruktion viser at dansk kasus i middelalderen var typologisk anderledes end i dag. I yngre nydansk er det centrale konstruktionsområde transitivitet (intransitiv over for transitiv), men i ældre dansk og ældre nordisk i det hele taget havde man også inaktiv konstruktion.

Kasus har forskellig betydning, alt efter hvilken konstruktionstype den fungerer i. Selv om dette knap var forudset ved projektets start i 2017, er det nu en helt central del af projektet.

Herunder peges der på de teoretiske konsekvenser af dette fokus i projektet og på dets betydning for de empiriske undersøgelser. Det kan bruges som indgang til de øvrige tekster og publikationer på denne hjemmeside.

 

Kasus- og konstruktionsanalyse ud fra en teori om indeksikalsk og symbolsk kasus

  • Indeksikalsk kasus i dansk middelalder. Kasus peger indeksikalsk på forskellen mellem inaktiv og transitiv konstruktion. I nudansk er kasus symbolsk (Heltoft 2021a; Heltoft 2021b; Heltoft 2021c; Heltoft 2022). Kasus’ indeksikalitet som grundlag for beskrivelsen af konkrete reanalyser (Hansen 2022).
  • Udviklingen af det indirekte objekt (IO). IO angives i ældre middeldansk ved kasus i et led der er det tredje argument i transitiv; Senere tolkes en position som IO’s plads (den moderne situation), og indeksikaliteten overtages af positionen. Udviklingen marginaliserer det såkaldte frie indirekte objekt (Nielsen og Heltoft 2022; Nielsen 2019, Nielsen 2021).
  • Detailstudier over kasusudviklingen i østdansk (skånsk) i manuskripter fra 1400-tallet (Hansen 2021ab; Hansen 2022).

Ledstillingsændringer ud fra en teori om ikonisk fokus

  • Her dokumenteres og/eller testes den såkaldte  ikoniske fokusteori gennem omfattende excerpering af eksempler på informationsstrukturel funktion i sætningens midtfelt.
  • Gennemprøvning af hypotese om bisætningstopologiens opståen: det såkaldte bisætningsskema (Line Dalberg, ph.d.-afhandling): bisætninger udvikles gennem kopi af midtfeltet til positionen før det finitte verbum.
  • Udvikling af et sætningsskema for middeldansk og ældre nydansk. Skemaet forstås som en kombineret ikonisk og indeksikalsk model, hvor positionerne dels har symbolsk betydning, dels peger på hinanden og dermed identificerer hinanden.
  • Testfremstilling af modellen. Teorien appliceres på oldengelsk prosamateriale (Heltoft 2018).  Empirisk undersøgelse af forholdet mellem konstruktionstype og placering af sætningsled (Heltoft).

Indeksikalitet: henvisning til situationskontekst eller sproglig kontekst                                                                                    

Indeksikalitet er et begreb fra Charles S. Peirces sprogfilosofi. Fra midten af det 20 århundrede bruges det i historisk og synkron lingvistik om henvisninger både til situationskontekst og til den sproglige kontekst, både i strukturel forstand og empirisk forstand. Dets hovedanvendelse er inden for morfologien (Raimo Anttila; Henning Andersen). I Midgram generaliseres det til også at omfatte ledstilling og konstruktionssyntaks.

 

 

Hansen, Bjarne Simmelkjær Sandgaard

Heltoft, Lars

  • (et al., red.) 2019. Perspectives on Language Structure and Language Change: Studies in honor of Henning Andersen. (Current Issues in Linguistic Theory, Bind 345). Amsterdam: John Benjamins.
  • 2019. Word order as grammaticalised semiotic systems. Heltoft et al. (red.) 2019, 151-178.
  • 2021a. From indexical to symbolic case in Danish: A content analysis. Acta Linguistica Hafniensia 53(2). 
  • 2021b. Kasussystemet i Jyske Lov. Allerede det samme som i nutidsdansk? Nogle betænkninger om dansk sprog og litteratur: Festskrift til Marita Akhøj Nielsen. Bjerring-Hansen, J., Skovgaard Boeck, S. & Jensen, E. S. (red.),  195-214. (Universitets-Jubilaeets Danske Samfund. Skriftserie; Nr. 604). Universitets-Jubilæets danske Samfund.
  • 2021c. The typology of Old Norse revisited - the case of Middle Danish. NOWELE 74(2), 242-277. Amsterdam: John Benjamins.

  •  2022. The semantic reorganisation of case paradigms and word order paradigms in the history of Danish. Paradigms regained: Theoretical and empirical argument for the reassessment of the notion of paradigm. G. Diewald & K. Politt, K. (red.), (Empirically Oriented Theoretical Morphology and Syntax; Nr. 10). 201-244. Berlin: Berlin Language Science Press.

Nielsen, Peter Juul

  • 2019a. Diachronic morphology, indexical function and a critique of the morphome analysis : The content and expression of Danish forstå.  L. Heltoft et al. (red.), 125-150.

  • 2019b. Indirekte objekt i moderne dansk talesprog: En korpusundersøgelse af frit indirekte objekt. Ny forskning i grammatik 26: 4–22.

  • 2021. Det indirekte objekt i Jammers Minde: Et nedslag i en diakron proces. Ny Forskning i Grammatik 28: 101-120 

  • Nielsen, Peter Juul & Lars Heltoft (udkommer 2022, indsendt 2019). Indexicality across the boundaries of syntax, semantics and pragmatics: The constructional content of the Danish free indirect object. Ditransitive Constructions in Germanic Languages : Diachronic and Synchronic Aspects. Timothy Colleman & Eva Zehentner (red.). John Benjamins. 36 s.

Andre publikationer af Peter Juul Nielsen af relevans for projektet

Uden for projektets formelle ramme undersøges det semantiske felt som det indirekte objekts udvikling er knyttet til, yderligere i følgende publikationer:

  • Nielsen, Peter Juul (2018). Få + supinum som interessentkonstruktion i dansk. Ny Forskning I Grammatik 25: 148-165. 
  • (udkommer 2022). The affactive få ’get’ construction in Danish: Afficiaries, agentivity and voice. I V. Dekalo, D. Czicza & G. Diewald (red.), Variation and Grammaticalization of Verbal Constructions, Special Issue, Constructions and Frames, John Benjamins.

 

 

  • 2018, januar. Dansk-norsk seminar i historisk lingvistik. Schæffergården.
  • 2018, november. Syntaxhistorisk netværk, University of Copenhagen. Arr. project Midgram.
  • 2019, februar. Perspectives on Language Structure and Language Change. 18.2. 2019. University of Copenhagen. Seminar to honor professor Henning Andersen. Arr. projekt Midgram.
  • 2020, maj. Internt arbejdsseminar med rådgiverne Eva Skafte Jensen og Kathrine Thisted Petersen som kritikere.

Planlagte senere seminarer er aflyst på grund af pandemien.

 

 

  • 2019, juli. ICHL konference i Canberra.
  • 2019, august. SLE konference i Leipzig. Workshop om paradigmer.
  • 2020, januar. Dansk-norsk seminar i historisk lingvistik. Lysebu, Oslo.
  • 2021, august. Virtuel konference SLE, workshop om indeksikalitet. Arr. af Peter Juul Nielsen og Maria Sol Sansiñena (Katholijke Universiteit Leuven).

 

Forskere

Interne

Navn Titel Telefon E-mail

Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen, postdoc 1.11. 2017 – 30.10. 2019, lektor 1.11. 2019 – 30.06. 2020.

Eksterne

Peter Juul Nielsen, lektor, Syddansk Universitet.

Støttet af

Danmarks Frie Forskningsfond

Projektperiode: 01/10/2017 - 01/04/2023.

DFF-projektbeskrivelse (pdf)

PI: Lars Heltoft