SoMeFamily – Sprog og Sociale Medier i Familien

Forskelle i kommunikation og sprog mellem forældre og unge

Vi studerede forskellene mellem unge og deres forældres sprogbrug i digital kommunikation. Der er mange, og både de unge og de ældre er bevidste om dem. For eksempel skriver de unge korte beskeder, imens forældre skriver lange og, ifølge dem selv, sammenhængende beskeder. Forældrene går også mere op i retskrivning. Det gør de unge ikke, når de skriver beskeder med hinanden, de er mere optaget af indholdet og formålet og det kommunikative flow – flere hurtige beskeder frem for færre lange. Det gør også, at de unge bruger færre emojis, for de tager tid at sætte ind. Forældrene bruger flere emojis, fordi de synes, de er hyggelige.

Sociale medier giver familiens hverdagssprog en ny dimension

Hjemme hos eleverne observerede vi, at sociale medier har givet hverdagskommunikationen en digital dimension. Det er en ekstra mulighed, man reflekterer over, når man vil kommunikere – men ikke en forhindring. 

Vi finder at telefonen bruges til at koordinere dagligdagen, skabe tryghed, udtrykke affektion og som omdrejningspunkt for fælles familiesamvær. Det viser, at det ofte ikke giver mening at behandle skærmtid som adskilt fra øvrig tid eller som en mindre virkelig platform for socialt samvær end såkaldt skærmfri tid.

Det gælder også, når børnene bevæger sig uden for hjemmets fire vægge. Mobiltelefoner og sociale medier giver forældrene et glimt ind i de unges liv, man ikke havde før. Samtidig har forældrene fået mulighed for at opdrage og selvstændiggøre deres børn på afstand. Den tilgængelige kontakt kan dog også medføre dilemmaer i forhold til hvor grænserne mellem omsorg og overvågning skal drages.

Vi oplevede, at forældrene havde respekt for de unges grænser, fx kiggede de ikke deres telefoner igennem. Kun tre ud af de 14 familier, vi observerede, brugte tracking som Find My iPhone til at se, hvor deres unge menneske var. Og i alle tre tilfælde var det efter aftale med den unge.

Sociale medier bruges både til fællesskab og konflikt

Sociale medier spiller på godt og ondt en stor rolle i unges fællesskaber. Vi kunne se, at de unge er opmærksomme på at sætte rammer, der muliggør det gode fællesskab, og det fællesskab tager de også med ind på sociale medier. Men når der opstår konflikt, inkluderes de sociale medier også. Og de unge er utroligt bevidste om mediernes virkemidler.

I konfliktsituationer har de unge en praksis med at udstille hinandens handlinger ved at dele screenshots af hinandens beskeder. Det er et stærkt magtgreb. De unge er superopmærksomme på mulighederne i de forskellige sociale mediekanaler. De bestemmer, hvem og hvad, der skal udstilles over for hvem. Det kan medvirke til at konflikter eskalerer, idet deling af screenshots er en voldsom optrapning.

• Stæhr, Andreas C. (2024): Texting, teens, and parental challenges in practices of family socialization. Journal of Linguistic Anthropology, 1-20. [00:1].

• Stæhr, Andreas Candefors (2023): Digital Language Practices and Youth in the Family. In Bente A. Svendsen and Richard Jonsson (eds.), The Routledge Handbook of Language & Youth Culture. London: Routledge.
  
  
• Møller JS. ‘One is allowed to show the reality’: The creation of panoptic structures in social media communication. Language in Society. 2023:1-28
  
  
• Hansen, Marianne H. (2021): Sproglige generationsforskelle på sociale medier. Københavnerstudier i Tosprogethed, bind 81. København: Københavns Universitet. 0901-9731
  
  
• Madsen, Lian M. & Andreas C. Stæhr (2021): Sociale medier. Standardsvækkelse og sproglig liberalisering. In: Anne Holmen & Tore Kristiansen (red): Sprogets status 2031. Københavner Studier i Tosprogethed, Bind C13 (p. 64-78). 0901-9731
  
  
• Hansen, Marianne H. & Andreas C. Stæhr (2021): Sproglige generationsforskelle på de sociale medier. Nydanske Sprogstudier (NyS), 59 (p. 113-156). 2246-4522
  
  
• Stæhr, Andreas C. & Thomas R. Nørreby (2021): The metapragmatics of mode choice. In: Jannis Androutsopoulos (ed.), Polymedia and digitally mediated interaction. Pragmatics & Society, 12 (5) (p. 756-781). 1878-9714
  
  
• Madsen, Lian M. (2022): Media panic, medical discourse and the smartphone. In: Linus Salö, David Karlander, Sirpa Leppänen & Elina Westinen (eds.), Spaces of upset in the Nordic region: Sociolinguistics beyond cohesion and consensus in Denmark, Finland, and Sweden. International Journal of the Sociology of Language 275 (p. 111-128). 1613-3668
  
  
• Ag, Astrid (2022): Involved parenthood in digitally mediated interaction. Language & Communication, 83 (p. 49–60). 0271-5309

• Politiken: "Forsker om teenageres brug af mobiler: Det kom lidt bag på os, at det er en helt almindelig praksis" (27.09.23)
• Der er to problemer med skærmdebatten. Kronik (Jyllandsposten, 2023) 
• Digital sundhed og faglig (u)balance. Spindet (U)balance. Sprogpsykologi, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, 18-21 (2022)
• Foredrag for U-faktor elever (1G): ”Sprog og sociale medier i familien” (årligt 2018 til 2022)
• Uniradioen Podcast: Sproge Åge: ”SoMeFamily - Sprog og sociale medier i familien” (11.03.20).
• Radio4: Kræs: ”Sociale medier i hverdagen” (28.05.20)
• Radio Loud: “Vi bruger emojis helt forskelligt” (04.08.20)
• Politiken: ”De unge dropper hjerter og tommelfingre: »Ej, okay, jeg bruger kun sådan der emojis, når jeg skriver med min mor. Og min chef«” (04.01.21)
• Tv2 Nyhederne: Indslag om emojis og generationsforskelle (06.01.21)
• Femina.dk: "Dit emojibrug afslører, hvor gammel du er" (18.01.21)
• Koncentrat.dk: Artikel om emojibrug
• Populær videnskabelig tekst på dialekt.dk: ”Post-panoptiske scenarier – om at udstille modparten i konflikter på nettet”
• Klumme for videnomlæsning.dk: ”Klassens SoMe-landskab”

Bachelorprojekter og kandidatspecialer skrevet ud fra SoMeFamily-projektets datakorpus:

• Specialeafhandling: ”Performativt identitetsarbejde i online og offline skolekontekster: Et studie af to gymnasieelever på et senmoderne københavnsk gymnasium” (Johannes H. Nielsen) (vejleder Andreas C. Stæhr) (31.03.2019)
• Specialeafhandling: ”Generationsforskelle på de sociale medier: en sproglig etnografisk undersøgelse af unge og deres forældres sprogbrug online” (Marianne H. Hansen) (vejleder Andreas C. Stæhr) (31.03.2020)
• Bacheloropgave: ”Unges emojibrug i semioffentlige og private online kontekster” (Laura B. Rosendal) (vejleder Andreas C. Stæhr) (02.01.2021)
• Bacheloropgave: ”Den private og den offentlige selvfremstilling på Instagram” (Trine Ruhave Gaba) (vejleder Thomas R. Nørreby) (02.01.2020)
• Bacheloropgave: ”Unge kvinder i en perfekthedskultur på SoMe” (Signe Sofie Kallfoed) (vejleder Thomas R. Nørreby) (17.08.2020)
• Bacheloropgave: ”Medieideologier og sproglige generationsforskelle på det sociale medie Facebook” (Simone S. Svensson) (vejleder Thomas R. Nørreby) (04.01.21)
• KA-opgave: ”Forskelle i unges emojibrug på Messenger og Instagram” (Lisa Brix Pedersen) (E2022) (vejleder Andreas C. Stæhr).
• Specialeafhandling: ”Unges brug af engelsk i private og offentlige online kontekster” (Emma Thorsen) (vejleder Andreas C. Stæhr) (F2023)