The Cerebellum in Language and Speech: Perspectives from Children with Brain Tumors (CLaSP)

Hos børn og unge opstår de fleste kræfttumorer i eller nær lillehjernen. Tumoren fjernes ved operation, men operationen kan have alvorlige konsekvenser for barnets kommunikation: En del af børnene mister midlertidigt evnen til at tale, og mange lider af senfølger i form af sprog- og taleforstyrrelser der kan præge barnets liv i mange år efter operationen. Endnu har vi kun en begrænset forståelse af disse langvarige tale- og sprogforstyrrelser og af hvilke børn der særligt er i risiko for at udvikle dem.

En afgørende forudsætning for at forstå vanskelighederne hos børn og unge efter tumoroperation er et klart overblik over hvordan tale og sprog udvikler sig hos typisk udviklede børn og unge. I CLaSP indsamler vi derfor data fra en stor gruppe af typisk udviklede børn og unge og analyserer deres tale- og sprogfærdigheder på forskellige alderstrin. Dette sammenligningsgrundlag hjælper os med at afklare hvornår tale og sprog hos børn og unge efter tumoroperation falder indenfor variationen i typisk udvikling, og hvornår der er tegn på alvorlige vanskeligheder.

Udover det centrale praktiske sigte om at styrke de kommunikative færdigheder hos børn og unge efter tumoroperation har CLaSP også et neurolingvistisk grundforskningsmål: at undersøge lillehjernens rolle i tale og sprog gennem barndom og ungdom. Traditionelt har man i lægevidenskaben opfattet lillehjernen som den del af hjernen der koordinerer kroppens bevægelser. Derfor er det ikke spor overraskende at skader i lillehjernen fører til motoriske taleforstyrrelser hos børn, altså forstyrrelser i hvordan taleorganerne (fx tungen og kæben) bevæger sig for at producere tale. Men i forhold til en traditionel forståelse af lillehjernen er det til gengæld overraskende at skader i lillehjernen også fører til forstyrrelser af børns kognitivt-sproglige evner.

For voksne har den nyeste neurovidenskabelige forskning dog vist at lillehjernen er involveret i langt flere processer end tidligere antaget, og hjernescanningsstudier har nu kortlagt en præcis arbejdsdeling mellem forskellige dele af lillehjernen der bidrager til bevægelse, abstrakt tænkning og sprog. For børn ved vi endnu kun lidt om lillehjernens funktioner, og da barnets plastiske hjerne er under konstant udvikling, kan vi ikke uden videre overføre vores viden om voksne til børn. Men vanskelighederne i tale og sprog hos børn med lillehjernetumorer på forskellige alderstrin kan give os indsigt i hvilke dele af lillehjernen der er involveret i hvilke motoriske og kognitive processer på hvilke alderstrin, og i hvornår og hvordan en voksenlignende arbejdsdeling udvikler sig.

Vânia de Aguiar er lektor i neurolingvistik og sprogtilegnelse ved Universiteit Groningen (Holland), hvor hun er leder af Child Language Disorders lab (CLaDis lab). Hun er projektleder på forskningsprojekterne Verb processing and verb learning in children with pediatric posterior fossa tumours og Verbal Learning in Young Children. Hendes forskning fokuserer bl.a. på neurale korrelater for sprogudvikling og sprogvanskeligheder.

Vânia er medlem af CLaSP’s advisory board og samarbejder med projektet om neurolingvistiske undersøgelser af sproglige og talemotoriske vanskeligheder hos børn før og efter tumoroperation.

Læs mere om Vânia og hendes forskning.

René Mathiasen er overlæge ved Rigshospitalets børnekræftlaboratorium og klinisk lektor i pædiatri ved Rigshospitalet, Institut for Klinisk Medicin. Han er koordinator for det danske 5C National Research Consortium of Childhood Brain Tumors og leder det internationale tværfaglige forskningsprojekt The European Study of the Cerebellar Mutism Syndrome (CMS) in Children with Brain Tumours of the Posterior Fossa. Hans forskning fokuserer især på genetiske faktorer i tale- og sprogvanskeligheder hos børn og unge med lillehjernetumorer.

René er medlem af CLaSP’s advisory board og samarbejder med projektet om undersøgelser af faktorer i tale- og sprogvanskeligheder hos børn før og efter tumoroperation.

Læs mere om René og hans forskning.

Kristen Allison er lektor ved North Eastern University, Boston (USA) og leder af Speech Motor Impairment and Learning (SMILe) Lab. Hendes forskning centrerer sig om den talemotoriske funktion hos børn: den almindelige udvikling og udvikling ramt af talemotoriske vanskeligheder - herunder verbal apraksi og dysartri, bland andet hos børn med cerebral parese og Downs syndrom.

Jenya Iuzzini-Seigel er lektor ved Marquette University (USA). Hendes forskning fokuserer på taleudvikling og talevanskeligheder med særligt fokus på verbal apraksi. Hun er leder af Communication, Movement, and Learning Lab der bl.a. undersøger sammenhængen mellem læring og kommunikationsvanskeligheder, samt talemotorisk udvikling hos flersprogede børn.

Sammen har Kristen og Jenya udviklet en test til at differentiere mellem dysartri og verbal apraksi hos børn: Profile of Childhood Apraxia of Speech and Dysarthria – ProCAD. De er begge medlemmer af CLaSPs advisory board, hvor de bidrager med perspektiver på auditiv-perceptuel og akustisk analyse af talemotoriske vanskeligheder hos børn.

Læs mere om Kristen og hendes forskning og om Jenya og hendes forskning.

Perrine Brusini er lektor i Psykologi ved University of Liverpool, hvor hun leder forskningsprojekterne Understanding the neural processes involved in word learning in typically developing children and children with Developmental Language Disorder (DLD) og The Origins of Infant Word Learning. Hun er ekspert i de neurolingvistiske processer i børns sprogtilegnelse i både typisk og atypisk udvikling og undersøger bl.a. børns tidligste leksikale og grammatiske udvikling ved hjælp af hjernescanningsteknikker tilpasset små børn.

Perrine er medlem af CLaSP’s advisory board.

Læs mere om Perrine og hendes forskning.

Philippe Paquier er professor emeritus i psykolingvistik og neurolingvistik ved Vrije Universiteit Brussel og var tidligere leder af Department of Clinical and Cognitive Neuropsychology ved ULB-Erasme University Hospital i Bruxelles. Hans forskning fokuserer på neurokognitive og sproglige forstyrrelser hos børn med særligt fokus på børn med lillehjernetumorer og børn med Landau-Kleffner syndrom.

Philippe er medlem af CLaSP’s advisory board.

Læs mere om Philippe og hans forskning.

Karin Persson er ph.d.-studerende ved Lund Universitet, Institut för hälsovetenskaper, med projektet Språk och kommunikation hos barn som genomgår tumörkirurgi i bakre skallgropen. Hun er desuden logopæd ved Habiliteringsmottagning barn och unga rehabilitering Lund,  Region Skåne og har mange års klinisk erfaring med udredning af og rehabilitering af tale- og sprogvanskeligheder hos børn efter lillehjerneoperation.

Karin samarbejder med CLaSP om undersøgelser af leksikale og grammatiske vanskeligheder hos børn før og efter lillehjerneoperation.

Læs mere om Karin og hendes forskning.

Rida Ahmed er ph.d.-studerende gennem International Doctorate for Experimental Approaches to Language And Brain (IDEALAB) ved Rijksuniversiteit Groningen og Universität Potsdam. Hendes projekt Early detection of speech impairments in young children undergoing posterior fossa tumor surgery undersøger bl.a. de neurale korrelater for talemotoriske vanskeligheder hos børn med lillehjernetumorer.

Rida samarbejder med CLaSP om auditivt-perceptuelle og akustiske undersøgelser af taleproduktionen hos børn før og efter lillehjerneoperation og om psykolingvistiske undersøgelser af børnenes ordmobilisering.

Læs mere om Rida og hendes forskning.

Elisa Gottardi er ph.d.-studerende gennem International Doctorate for Experimental Approaches to Language And Brain (IDEALAB) ved Rijksuniversiteit Groningen og Universität Potsdam. Hendes projekt Early lexical development in children with posterior fossa tumors undersøger bl.a. de neurale korrelater for leksikale vanskeligheder hos børn med lillehjernetumorer.

Elisa samarbejder med CLaSP om psykolingvistiske og neurolingvistiske undersøgelser af leksikale færdigheder hos børn før og efter lillehjerneoperation.

Læs mere om Elisa og hendes forskning.

Aliene Reinders er ph.d.-studerende ved Child Language Disorders lab, Rijksuniversiteit Groningen, med et projekt der undersøger de neurale korrelater for leksikale og grammatiske vanskeligheder hos børn med lillehjernetumorer.

Aliene er ekspert i analyse af hjernescanninger og i voxel-based lesion-symptom mapping og samarbejder med CLaSP om undersøgelser af de neurale korrelater for tale- og sprogvanskeligheder hos børn før og efter lillehjerneoperation.

Læs mere om Aliene og hendes forskning.

Persson, K., Tiberg, I., Thomsen, D. B., Fyrberg, Å., & Castor, C. (2026). Children's experiences of communication in everyday life following posterior fossa tumour surgery: A sense of belonging while navigating reality. International Journal of Language & Communication Disorders, 61(1), e70174.

Laustsen, A. F., Frič, R., Grønbæk, J. K., Beneš, V., Lopez, V. S., Nestler, U., Carai, A., Solanki, G., Avula, S., Mallucci, C., Nilsson, P., Nyman, P., Hjort, M. A., Brandsma, R., Hoving, E., Bua, A., Táborská, J., Mudra, K., Balázs, M., Rutkauskiene, G., Ročka, S., Lemiere, J., Wilhelmy, F., Dorfer, C., Sehested, A., Juhler, M., & Mathiasen, R. (2026). Preoperative hydrocephalus and the risk of postoperative speech impairment following posterior fossa tumour surgery in children: Results from a prospective, multinational cohort study. Child's Nervous System, 42(1), 60.

Laustsen, A. F., Grønbæk, J. K., Frič, R., Avula, S., Mallucci, C., Nilsson, P., Nyman, P., Hauser, P., Mudra, K., Kiudeliene, R., Ročka, S., Hjort, M. A., Brandsma, R., Hoving, E., Carai, A., Beneš, V., Táborská, J., Dorfer, C., Jacobs, S., Pavon-Mengual, M., Skjøth-Rasmussen, J., Schmiegelow, K., Sehested, A., Mathiasen, R., & Juhler, M. (2025). Postoperative speech impairment and cranial nerve deficits in children undergoing posterior fossa tumor surgery with intraoperative MRI: A prospective multinational study. Acta Neurochirurgica, 167(1), 252.

Persson, K., Grønbæk, J. K., Tiberg, I., Fyrberg, Å., Castor, C., Andreozzi, B., Frič, R., Hauser, P., Kiudeliene, R., Mallucci, C., Mathiasen, R., Nyman, P., Pizer, B., Sehested, A., & Thomsen, D. B. (2025). Postoperative word-finding difficulties in children with posterior fossa tumours: A crosslinguistic European cohort study. Child's Nervous System, 41(1), e128.

Laustsen, A. F., Dineen, R., Ilginiene, J., Grønbæk, J. K., Sehested, A. M., Schmiegelow, K., Mathiasen, R., Juhler, M., & Avula, S. (2025). Interobserver variability in assessing preoperative imaging biomarkers for cerebellar mutism syndrome: A multiobserver pilot study. Pediatric Radiology, 55(9), 1915–1926.

Sarup, R., Laustsen, A. F., Sørensen, M. K., Mallucci, C., Pizer, B., Aquilina, K., Molinari, E., Hjort, M. A., Frič, R., Nyman, P., Sabel, M., Nilsson, P., Matukevičius, A., Hauser, P., Mudra, K., Carai, A., Zipfel, J., Hoving, E., van Baarsen, K., Beneš, V., Peyrl, A., Nysom, K., Sehested, A. M., Schmiegelow, K., Juhler, M., Grønbæk, J. K., & Mathiasen, R. (2025). Glucocorticoid use in paediatric posterior fossa tumour surgery and the occurrence of postoperative speech impairment. Child's Nervous System, 41(1), 231.

Laustsen, A. F., Avula, S., Grønbæk, J. K., Pizer, B., Nyman, P., Nilsson, P., Frič, R., Hjort, M. A., Beneš, V., Hauser, P., Pálmafy, B., Rutkauskiene, G., Wilhelmy, F., Brandsma, R., Sehested, A., Mathiasen, R., & Juhler, M. (2025). Tumour volume as a predictor of postoperative speech impairment in children undergoing resection of posterior fossa tumours: A prospective, multicentre study. Acta Neurochirurgica, 167(1), 97.