Truslers sprog og genre

Ildesete genrer

Projektet har indført den nye genrekategori ’ildesete genrer’ (eng: illicit genres) som dækker over genrer der ikke er socialt acceptable og i nogle tilfælde endda er kriminaliseret i straffeloven, som fx trusler, hadtale, bagvaskelse, tilskyndelse til terror mv.

Brugere af disse genrer har en interesse i at præsentere deres ytringer som noget andet end en potentielt kriminel handling, og derfor vil de ofte benægte at de fx truer nogen, eller selv betegne deres handling som noget mindre alvorligt, fx en advarsel.

Ikke desto mindre er genren som regel genkendelig for både modtagerne, evt. tilskuere og retssystemet, og dermed bliver illegitime genrer kendetegnet ved at være defineret ikke af brugerne men af dem der fordømmer ytringerne (Bojsen-Møller mfl. 2020).

Trusselsdefinition

Projektet har udviklet en definition af trusler der fokuserer på tekstens indholdselementer, frem for (som tidligere definitioner) på afsenders intentioner. Definitionen fremhæver at trusler kan formuleres både direkte (eksplicit) og indirekte (implicit) (Christensen 2019). Vores definition lyder:

En trussel er en direkte eller indirekte formuleret meddelelse om at der vil ske en fremtidig begivenhed der er til skade for modtageren, og hvori det ekspliciteres eller underforstås at afsenderen er ansvarlig for virkeliggørelsen af denne begivenhed (Christensen & Bojsen-Møller 2019: 2013)

De vigtigste indholdselementer i en trussel er dermed:

1. en fremtidig skade
2. modtagers rolle som offer for denne skade
3. afsenders ansvar for udførelsen af skaden

Alle disse indholdselementer kan udtrykkes på et spektrum fra helt eksplicit til helt implicit (dvs. i praksis udeladt, men nødvendigvis underforstået for at ytringen kan tælle som en trussel), se eks. (1-3):

(1) Jeg slår dig ihjel hvis jeg møder dig (KAR-029)

(2) Vi har dit navn og grimme ansigt nu (ANM-061)

(3) 2 timer igen (DOM-007)

De mest underforståede trusler kan naturligvis kun forstås som trusler i den rette kontekst. Men hvis man får en sms-besked som den i (3) fra en ukendt afsender, eller fra en person som man ved har ondt i sinde, vil man formentlig læse den som en nedtælling til en fremtidig skade rettet mod én.

Konteksten er afgørende for fortolkningen af trusler, også i retssystemet. Det viser vores analyser af straffesager sigtet efter den alvorlige trusselsparagraf, § 266. I de rette omstændigheder bliver selv meget implicitte trusler dømt, fx hvis gerningspersonen har chikaneret eller forfulgt offeret.

Til gengæld kan helt eksplicitte trusler blive afvist af retten, hvis det vurderes at gerningspersonen sagde eller skrev dem for sjov og ikke forstod at de kunne tolkes som en trussel af udenforstående (Bojsen-Møller 2021).

Truslernes ordvalg

Vores analyser af datamaterialet viser en stor variation i hvordan trusler udtrykkes på dansk. Herunder er oversigter over de ti hyppigste substantiver og pronomener brugt i trusselskorpusset.

Substantiver (navneord)

• penge
• dag
• brev
• gang
• svin
• familie
• liv
• politi
• hilsen
• år

Pronomener (stedord)

• den
• du
• en
• vi
• jeg
• din
• dig
• denne
• de
• nogen

Særligt vigtige for forståelsen af dynamikken mellem truer og offer er brugen af første- og andenpersonspronomener, dvs. jeg, vi og du, I. Afsender kan fx fremstille sig selv som del af en større gruppe ved at skrive vi, og dermed øge skræmmeeffekten af truslen. Men afsender kan også henvise til sin opfattelse af at være berettiget til at skade modtager. Her inddrages modtagers tidligere handlinger eller modtagers egenskaber ofte som begrundelse, se fx (4-6).

(4) DET DU GJORDE VED MIG ER TOTAL FORKERT OG HAR GJORT MIG TIL DEN JEG ER IDAG (KAR-023)

(5) Du var medvirkende til at jeg blev sindssyg (JEB-116)

(6) Vil du gerne dø? Fordi hvis du gerne vil, så gør endeligt som det passer dig. Så kan du jo se om du ender som hende i england. (FAC-013)

Christensen, T.K. & M. Bojsen-Møller. 2018. ”Hold dig fra Allan, eller du skal dø”. Forskerzonen. 

Christensen, T.K. 2019. Indirect threats as an illegal speech act. Ken Ramshøj, Henrik Jørgensen, Johanna Wood (red.) The Sign of the V: Papers in Honour of Sten Vikner. Aarhus: AU Library Scholarly Publishing Services, 113-130. 

Christensen, T.K. & M. Bojsen-Møller. 2019. Sproglige virkemidler i indirekte trusler. Yonatan Goldshtein, Inger Schoonderbeek Hansen og Tina Thode Hougaard. (Eds) 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, 207-226. 

Bojsen-Møller, M., S. Auken, A. Devitt & T.K. Christensen. 2020. Illicit genres: The case of threatening communications. Tidsskriftet Sakprosa 12(1), 1-53. 

Christensen, T.K. mfl. (2021): Trusler, tavshed og tale. Konferenceudgivelse med fire korte artikler om sproget i trusler.

• Hannah Fedder Williams: Læs dette eller … Om brugen af bydeform i trusselsbreve
• Anna Gørting Jensen: Latterlige abekatte og dumme kreaturer.  Om racistiske hadtalekommentarer på YouTube
• Sofie Meyer og Anna Olsen: Vent bare!  Trusler og truende sprog i danske stalking-sager
• Tanya K. Christensen og Marie Bojsen-Møller: Vi ved hvor du bor. Truslen som sproghandling og genre

Christensen, T.K. 2021. Trusler, tilskyndelse - eller ”bare” hadtale? Placering af agenten i udsagn om fremtidig skade. Ny Forskning i Grammatik 28, 23-46. 

Christensen, T.K. 2021. Mellem trussel og tilskyndelse: Afsender som udførende eller opfordrende part? Blogindlæg på LingoBlog.

Bojsen-Møller, M. (2021, Dec. 6). Sproglige trusler på sociale medier. Nationalt Videnscenter for Læring.

Christensen, T.K. (2024): Christensen, T.K. 2024. Hvilken rolle spiller du og jeg i trusler? Mål og Mæle 45(3), 16-23.

Christensen, T.K. & M.H. Christensen. 2025. Justifying threats: on the use of first-person pronouns in threatening messages. The International Journal of Speech, Language and the Law 31(2), 209-235.