En af de mere interessante og hidtil helt ubelyste morfologiske forskelle mellem traditionelt og nutidigt bornholmsk er relateret til dannelsen af genitivformer. Nærværende undersøgelse viser således, at der i forskellige bøjningskategorier og -former i løbet af 1900-tallet er indtruffet en række morfologiske ændringer i endelsernes manifestation (i genitiv). Disse ændringer kan under ét forklares som udløst af genitivmarkørens overgang til en ren klitik, der kan hægtes på ordets singulære og plurale grundform. I artiklen redegøres først for forholdene i traditionelt bornholmsk, hvorefter forholdene i de relevante kategorier gennemgås på basis af et bornholmsk skrift- og talesprogskorpus samt en acceptabilitetstest udført blandt 17 ældre informanter. Artiklens hovedfokus ligger på enklitiseringsprocessens betydning for de morfologiske forhold, men andre forhold relateret til brug af genitiv i bornholmsk behandles også, bl.a. den særlige genitivdannelse på -(s)a og brugen af genitiv efter præp. te ‘til’, ligesom udviklingen af et andet relateret morfologiske forhold (best. pl. på -⁠arna vs. -erna ved substantiver med pluralis på -er) undersøges.