Dialekt og sprogforandring

Forskningen i dialekter og sprogforandring beskæftiger sig med dialekter og regionalsprog i Danmark, sproglig variation og sprogforandring over tid og sammenhænge mellem sprog, individ og samfund.

Dialektforskning

Dialektforskningens område er dansk talesprog. Der forskes inden for:

• Geografisk variation; de traditionelle danske dialekter og de yngre regionale sprogformer som de fleste steder har afløst dialekterne. For så vidt angår de regionale og dialektale forhold, dækker forskningen først og fremmest sproget på Øerne.
• Socialt betinget talesprogsvariation. Indfaldsvinkel og metode er her overvejende sociolingvistisk, idet sproget beskrives i forhold til sprogbrugernes sociale baggrund, herunder alder, køn og etnicitet.
• Samtaleanalyse. Metoderne forener konversationsanalyse og dialogisme med livsforms- og livsstilsanalyse og andre socialvidenskabelige indfaldsvinkler.

Center for Dialektforskning

Forskning i sprogforandring

Overordnet forskes der i sprogforandring i real tid, dvs. hvordan, hvorfor og efter hvilke principper konkrete menneskers sprog ændrer sig over en årrække - med udgangspunkt i det danske sprogsamfund, så alle der bor i Danmark får større kendskab til det danske sprog - og til hvordan det altid har været under indflydelse af andre sprog.

Forskerne formulerer og afprøver en ny model for sprogforandring. Modellen integrerer sociolingvistisk og sproghistorisk forskning. Den tager rammebetingelser for sprogforandring og sprogbevaring i betragtning: De er biologiske, neurologiske samt social- og udviklingspsykologiske betingelser. Og der lægges særlig vægt på at beskrive en række historiske processer som mulige årsager for sproglig variation og forandring.

Sprogforandringscentret