Denne afhandling omhandler produktion og perception af naturligt forekommende grammatikafvigelser med fokus på V3-ordstilling i skriftligt dansk (og norsk). I V2-sprog som disse foreskriver normen, at det finitte verbal skal stå på andenpladsen i deklarative sætninger. Sætninger med V3-ordstilling følger ikke denne norm, da de har det finitte verbal på tredjepladsen, fx *Nu han spiser for Nu spiser han. V3 forekommer sjældent hos L1-brugere af dansk, men findes hyppigere i dansk som andetsprog (DSA). Afhandlingen er baseret på tre
forskningsartikler. Den første omhandler learneres produktion af V2 og V3, mens de to andre omhandler L1-brugeres opmærksomhed på V3 (og andre typer afvigelser) samt deres processering af V3. I modsætning til tidligere forskning i DSA, som primært har været kvalitativ, bygger denne afhandling på kvantitative studier og undersøger som noget nyt, hvilke faktorer der især har indflydelse på produktion af V3, inkl. tværsproglig indflydelse. I forhold til perception bidrager den med viden om L1-brugeres processering af afvigelser, som er produceret af learnere, og om opmærksomhedstildeling ift. forskellige typer af grammatikafvigelser.
Artikel 1 bygger på et tværsnitsstudie af tekster fra 217 learnere med DSA (A2-B1). Studiet undersøgte effekterne af learnernes sproglige baggrund (V2 over for ikke-V2), deres CEFRniveau og kompleksiteten af de første tre sætningsled målt på korrekt V2-produktion. Undersøgelsen viste, at V2 ikke er vanskeligt for alle learnere, eftersom learnere med et andet V2-sprog som L1 havde signifikant højere andele af V2. For ikke-V2-learnerne steg andelen af V2 signifikant med CEFR-niveau. Endelig er V2 ikke lige vanskeligt i alle kontekster. Andelen
af V2 er lavere for komplekse subjekter og komplekse led i forfeltet (begge signifikant).
Artikel 2 er baseret på et fejlfindingsstudie, hvor 211 danske gymnasieelever læste tekster, der indeholdt forskellige typer fejl: syntaktiske fejl (V3), morfologiske fejl (verbalbøjninger; genusafvigelser i nominalsyntagmer) og ortografiske fejl. Undersøgelsen viste, at forskellige typer af fejl ikke tiltrækker sig lige meget opmærksomhed, og at V3 er en fremtrædende afvigelse. Generelt viste studiet, at fejlrater i et L1-korpus kunne bruges i hypoteserne til at
forudsige fejlfindingsraterne for forskellige undertyper af grammatikfejl. Dog udgjorde fejlenes frekvens ikke den eneste mulige forklaring på mønstrene. Endelig viste undersøgelsen, at høje scorer i en grammatikquiz – og høje scorer, når eleverne angav deres irritation over sprogfejl i et spørgeskema – begge påvirkede fejlfindingsraterne positivt.
Artikel 3 bygger på et eyetrackingstudie af L1-taleres online processering af V3-afvigelser i norsk. Deltagerne læste sætninger med sætningsinitiale adverbialer fulgt af enten V2- eller V3-ordstilling. Studiet viste, at deltagerne reagerede hurtigt på V3-ordstilling, målt i form af længere fikseringer på subjektet og verbalet samt flere regressioner væk fra subjektet og verbalet.
Effekterne forsvandt dog hurtigt igen, allerede på det efterfølgende ord.
Afhandlingen kan informere fremtidige eyetracking- og progprocesseringsmodeller om opmærksomhedstildeling og processering ift. forskellige typer grammatikafvigelser. I afhandlingen præsenteres både en foreløbig model over faktorer, der kan påvirke opmærksomhedstildelingen, og en foreløbig model for, hvordan perceptionsmønstre kan påvirkes af, hvad der er udbredt i L1-produktion (inspireret af prediction theory). Dette kan forhåbentlig
føre til mere robuste modeller, som kan rumme naturligt forekommende sproglig variation, herunder grammatikafvigelser. Fra et didaktisk perspektiv kan viden om, hvilke afvigelser der især tiltrækker opmærksomhed eller kræver øgede processeringsomkostninger, være til nytte for undervisere i dansk og DSA ift. at prioritere grammatiske fokusområder i undervisningen.