At læse med naturen
Formålet med forskningsgruppen er at forstå, hvordan environmental literacy — evnen til at aflæse økologiske processer og miljøer og vores indlejrethed i dem — styrkes gennem kritisk engagement med økolitteratur, og hvordan dette kan hjælpe os til at gentænke vores naturforhold og gøre os bedre i stand til at møde vores tids miljøkriser.
Forskningsgruppen undersøger, hvordan naturrelaterede begreber kommer til udtryk i fiktion fra de sidste 200 år og spørger, hvordan forandringer i disse udtryk kan ses afspejlet i menneskers forhold til deres omgivelser. Gruppen undersøger også, om de seneste to årtiers fornyede interesse for miljøorienteret litteratur peger på en styrket økologisk sensibilitet.
At læse naturkultur
Gruppen arbejder med environmental literacy som en situeret og foranderlig evne og spørger, hvordan vi lærer at læse økologiske sammenhænge — som materiel begivenhed og i æstetiske fremstillinger — uden at gå ud fra, at de nogensinde taler med én samlet, stabil stemme. Projektet anerkender, at alle naturtyper altid er formet af overlappende historier og forestillinger, hvad enten de fremstår dyrkede, forladte, genoprettede eller under pres. Med dette som udgangspunkt undersøger gruppen, hvordan litteraturen indfanger skift i økologiske relationer, åbner blikket for mere-end-menneskelige aktører og afprøver, hvordan sprog og litterær form er med til at bestemme, hvad der bliver synligt og tænkbart — og dermed, hvad der kan danne grund for handling.
Genre gør en forskel
Ved at undersøge, hvad et bredt spektrum af litterære former kan bidrage med i mødet med klima- og biodiversitetskrisen, spørger gruppen, hvordan genren former den økologiske forestillingsevne. Ældre tekstformer, der tidligere strukturerede miljøviden og årstidernes rytmer — for eksempel almanakker — behandles som illustrative cases, der peger på litteraturens langvarige rolle i at strukturere vores opmærksomhed på omgivelserne. Disse læses parallelt med moderne udtryksformer, fra new nature writing og fortællinger med mytiske træk til realistisk fiktion og spekulative former, for at undersøge, hvordan litterær form ikke kun registrerer socio-økologiske forandringer, men også bidrager til, hvad og hvordan vi lærer at se og forstå.
At undervise i environmental literacy
For at undersøge de didaktiske implikationer af environmental literacy spørger gruppen, hvordan litteraturstudiet kan styrke de studerendes evne til at læse og forstå økologiske processer og miljøer samt deres egen indlejrethed i dem — og om en øget environmental literacy skaber større økologisk sensibilitet og en stærkere parathed til miljøbevidst handling. I stedet for at gå ud fra et lineært forløb fra læsning til engagement spørger gruppen også, hvilke litterære former og hvilke undervisningspraksisser der faktisk udvider de studerendes sanselige og fortolkende register.
Forskere
| Navn | Titel | Telefon | |
|---|---|---|---|
| De Vallier, Nathalie | Ph.d.-stipendiat | +4535337294 | |
| Ghosh, Tanushree | Ph.d.-stipendiat | +4535336516 | |
| Wennerscheid, Sophie | Lektor - forfremmelsesprogrammet | +4535334418 |
Tilknyttede forskere
- Søren Frank
- Tobias Skiveren
- Karl Emil Rosenbæk Reetz.