F3K undersøger køn, intimitet og krop som felter for og i kulturel forandring: Hvordan indlejres krav om fleksibilitet og optimering i selvet, mens teknologier, proteser og transitioner udvider og transformerer vores kroppe? Hvordan former humanvidenskaber og medicin vores kropslige væren og hvordan sparker kroppene ’tilbage’ på en måde, der forandrer samme kategorier og teknologier.

Gennem empirisk arbejde med nordisk trans- og queerhistorie undersøger F3K, hvordan historiske kilder, litteratur, oral history og populærkultur kan danne grundlag for et særligt nordisk køns- og seksualitetsteoretisk vokabular. Vi tilgår historien som et archive of feelings, altså et affektivt arkiv, hvor følelser, begær, skam og længsler ikke blot er temaer, men også metoder til at forstå fortidens livsformer. Målet er at udvikle teori, der vokser ud af det empiriske materiale og det kulturelt-historiske særpræg i de nordiske kontekster.

F3K undersøger, hvordan hjemmet fungerer som en arena for intimitet, tilhør, følelsesmæssig overlevelse, politik og modstand. Med afsæt i feministisk teori forstår vi hjemmet både som en affektiv og politisk zone og som et konkret sted, hvor køn, klasse og seksualitet forhandles i hverdagslivets praksisser. Vi interesserer os særligt for hjemlige, populærkulturelle og feminine kilder, såsom dameblade, brevkasser, tv, film og hverdagslitteratur, som afspejler og former forestillinger om det gode liv, sundhed, omsorg, familien, begær, normer og skam. Venskab indgår her som en særlig social og kulturel formation, der både udfordrer heteronormative intimiteter og åbner for alternative organiseringer af omsorg, intimitet og slægtskab. Gennem begrebet emotionelt arkiv undersøger vi, hvordan venskaber føles og har føltes og hvordan sådanne erfaringer er indlejret i bredere følelseshistoriske formationer. Herunder hvordan venskaber har fungeret som modstandspraksis, følelsesøkonomi og alternativ til kernefamiliens idealer.