Broken Grammar and Beyond

”Dagligedags tekster er fulder af afvigelse om grammatik”. Grammatikafvigelser er afvigende brug af fx bøjning og ordstilling. Grammatikafvigelser forekommer både når skribenten har dansk som modersmål og dansk som andetsprog. Nogle grammatikafvigelser giver problemer hos tekstens modtager, nogle afvigelser påvirker læsehastigheden, men andre afvigelser bemærkes slet ikke af modtageren.

Billede fra Københavns Sprogcenter, www.kbh-sprogcenter.dk
Billede fra Københavns Sprogcenter, www.kbh-sprogcenter.dk 

Forskningsprojektet Broken Grammar and Beyond (BGB) undersøger hvilke grammatikafvigelser vi producerer i tekster, og hvordan disse tekster læses og forstås af andre. Hvilke grammatikafvigelser er hyppigst, hvilke sænker læserens læsehastighed, og hvilke giver flest forståelsesproblemer?

Projektet Broken Grammar & Beyond løber i perioden 2018-2023 og er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond under Sapere Aude-ordningen. Læs DFF's omtale af projektet her.

Vi sammenligner typen og hyppigheden af grammatikafvigelser hos dem der er opvokset med dansk grammatik, og dem der er ved at tilegne sig grammatikken. Gennem kontrollerede læseforsøg undersøger vi hvordan sprogbrugere forstår tekster med forskellige slags grammatikafvigelser – og gennem hjerneskanningsforsøg undersøger vi hjernens arbejde med sprogforståelse. Denne forskning bidrager bl.a. med ny viden om hvordan man bedst underviser i grammatik, og hvad der gør en tekst læsbar – med fokus på naturligt forekommende sprog.

Målet er at opstille en brugsbaseret og neurokognitivt funderet sprogforståelsesmodel der tager hensyn til at grammatik kan tage mange former (fx ordstilling, kasus og navneords køn), og at disse ikke alle påvirker forståelsen på samme måde. Et differentieret syn på menneskers grammatikafvigelser og grammatikforståelse kan desuden gavne sprogundervisere, Dansk Sprognævn og udviklere af sprogteknologi.

 

 

 

 

 

I de første faser af Broken Grammar and Beyond undersøger vi hvilke typer afvigelser der findes i naturligt forekommende sprog, og hvor hyppige afvigelserne er. I senere faser undersøger vi hvordan tekster forstås når der optræder grammatikafvigelser i dem.

I samarbejde med Language Acquisition and Processing Lab (NTNU) har vi udført et psykolingvistisk læseforsøg med en eyetracker hvor vi undersøgte hvordan grammatikafvigelser kan påvirke læsehastighed og tekstforståelse.

I samarbejde med Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab  som har udstyr og ekspertise inden for hjerneskanning, har vi undersøgt hjernens arbejde med grammatikafvigelser i læste tekster.

 

 

 

 

Hvad er en grammatikafvigelse?

Grammatik kan tage mange former. Derfor undersøger vi en række forskellige normbrud, bl.a.:

  • afvigende brug af bøjningsendelse, fx jeg håber at ser dig og vejret var varm
  • afvigende brug af ordstilling, fx når bliver jeg 30 år
  • afvigende brug af genus, fx i min hjem
  • udeladt grammatisk ord, fx udeladt at i god til passe på sig selv

Studier af tekster fra sprogskoler

Som en del af projektet Broken Grammar and Beyond undersøger vi grammatikken i tekster fra personer med dansk som andetsprog. Vi samarbejder bl.a. med lærere og kursister på sprogskolen Københavns Sprogcenter og har indsamlet skriftlige modultestbesvarelser fra flere hundrede sprogskolekursister – primært fra Danskuddannelse 3, modul 2, 3 og 4.

Kursisterne er alle over 18 år og har mange forskellige kulturelle og sproglige baggrunde. Teksterne er skrevet i hånden, og kursisterne har haft mulighed for at bruge en ordbog til testen, men ingen elektroniske hjælpemidler som fx Google Translate.

Vi anonymiserer og digitaliserer kursisternes tekster. Dernæst opmærker vi teksterne manuelt for afvigelser inden for fire overordnede kategorier: ortografi, morfologi, syntaks og ordvalg. Derudover laver vi yderligere kategorisering af grammatikafvigelser, og vi foretager en automatisk opmærkning af ordklasser. Studier af tekster fra sprogskoler giver ny viden om hvilke dele af dansk grammatik der er særligt svære for personer der er ved at tilegne sig dansk, og hvilke dele af grammatikken sprogundervisere skal have særligt fokus på.

Studier af gymnasiestile fra danske gymnasieelever

Broken Grammar and Beyond undersøger grammatikken i tekster fra danske gymnasieelever, så der kan foretages sammenligninger mellem skribenter der har dansk som modersmål (gymnasieelever) og dansk som andetsprog (kursister på sprogskoler). Opmærkning og analyse af teksterne foregår i samarbejde med Dansk Sprognævn som også har indsamlet teksterne på danske gymnasier. Alle tekster er anonymiserede, og der er indhentet samtykkeerklæring. Gymnasiestilene opmærkes manuelt efter samme overordnede fremgangsmåde som teksterne fra sprogskolekursisterne.

Studier af tekster fra gymnasieelever giver et kvantitativt overblik over normbrud i grammatik hos personer der har dansk som modersmål. Studierne bidrager også med ny viden om hvilke dele af dansk grammatik der er særligt vigtige at have fokus på i danskundervisningen på danske gymnasier.

 

 

 

Projektets kernegruppe holder til på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.

Line Burholt Kristensen er PI (principal investigator) i BGB, ph.d. i lingvistik og lektor i lingvistik ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Hun har en baggrund som grammatikforsker og psyko- og neurolingvist. Hendes forskning i BGB-projektet fokuserer på grammatikafvigelser i dansk som modersmål, herunder på psykolingvistiske eksperimentelle undersøgelser af hvordan disse afvigelser læses og forstås af andre. Hun vil også undersøge hjernens arbejde med grammatikafvigelser gennem hjerneskanningsforsøg. 
Læs mere om Line og hendes forskning.
Katrine Falcon Søby er ph.d.-stipendiat på BGB-projektet. Hun er uddannet cand.mag. i lingvistik og dansk som andet- og fremmedsprog og har tidligere undervist i dansk på Københavns Sprogcenter. I ph.d.-projektet undersøger hun hvilke typer grammatikafvigelser kursister med forskellige modersmål laver, og hvor hyppige afvigelserne er. Derudover undersøger hun hvordan forskellige typer grammatikafvigelser processeres af talere med dansk som modersmål, dvs. hvilke dele af grammatikken er vigtigst at have styr på hvis man vil blive forstået som taler af dansk som andetsprog. 
Læs mere om Katrine og hendes forskning.

Byurakn Ishkhanyan er ph.d. med speciale i neuro- og psykolingvistik. Hun var ansat som postdoc på BGB-projektet fra februar til december 2021 og undersøgte vha. hjerneskanning (fMRI) hvordan hjernen bearbejder afvigelser i verbalbøjning.

Maja Mittag er studentermedhjælp på BGB-projektet fra september 2021. Maja er KA-studerende på IT & Cognition på Københavns Universitet, hvorfra hun også har en bachelorgrad i funktionel-kognitiv lingvistik. Hun arbejder primært med projektets eksperimenter (on-site og online), herunder bl.a. opsætning og udvikling af forsøgsdesign og stimuli, udførelse og statistiske analyser.

Julie Johanna Hansen var studentermedhjælp på BGB-projektet fra januar 2019, mens hun var KA-studerende i lingvistik på Københavns Universitet. Hun arbejdede bl.a. med opmærkning af tekster og hjalp med eksperimenter. I efteråret 2018 var Julie praktikant på BGB-projektet og undersøgte afvigelser i verbalendelser.

Caroline Amalie Ørum-Hansen var studentermedhjælp på BGB-projektet fra sommeren 2020 til foråret 2021, mens hun var BA-studerende i lingvistik på Københavns Universitet. Caroline varetog både praktiske og faglige opgaver såsom opmærkning, kategorisering, udvikling af stimuli til forsøg samt test af pilotforsøg.

Kasper Rud Jensen var studentermedhjælp på BGB-projektet i efteråret 2018. Kasper arbejdede primært med indtastning og opmærkning af tekster, mens han studerede lingvistisk ved Københavns Universitet. Kasper har i sit BA-projekt lavet en kontrastiv analyse af bestemthedsmarkering i nominalfraser hos learnere der har polsk, russisk og spansk som modersmål.

Katrine Ursbak var virksomhedspraktikant på BGB-projektet i foråret 2019. Katrine har en kandidat i sprogpsykologi fra Københavns Universitet, og på projektet arbejdede hun med opmærkning af tekster og formidling af projektet.

 

 

 

 

 

 

 

Peter Hagoort er professor i kognitiv neurovidenskab, leder af Max Planck Institute for Psycholinguistics i Nijmegen, Holland og af Donders Institute, Centre for Cognitive Neuroimaging ved Radboud Universitet, Nijmegen, Holland. I sin forskning bruger han neurovidenskabelige værktøjer som ERP, MEG, PET og fMRI til at undersøge den raske hjernes arbejde med sprog og til at undersøge sprogforstyrrelser som afasi, ordblindhed og autisme.

Peter er advisory board member for BGB-projektet og samarbejder med BGB-projektet om neurovidenskabelige forsøg.
Læs mere om Peter og hans forskning.

Mila Dimitrova Vulchanova er professor ved Institutt for språk og litteratur ved NTNU, Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet. Hun er leder af NTNU’s Language Acquisition and Language processing Lab. Mila forsker i sprog og kognition, herunder sprogtilegnelse, sprogforståelse samt sprog i forbindelse med udviklingsforstyrrelser. Hun er involveret i en række forskningsprojekter, blandt andet leder hun Horizon 2020-projektet DCOMM (Deictic Communication).

Mila er advisory board member for BGB-projektet og samarbejder med BGB-projektet om psykolingvistiske læseforsøg.
Læs mere om Mila og hendes forskning.

Mikkel Wallentin er lektor i kognitionsvidenskab ved Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet. Han har siden 2002 arbejdet som forsker ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (Aarhus Universitetshospital) og Center for Semiotik (Aarhus Universitet) hvor han har stået bag en lang række neurovidenskabelige forsøg. Mikkel forsker især i hjernens arbejde med sprog, herunder interaktion mellem sprog og kontekst.

Mikkel er advisory board member for BGB-projektet og samarbejder med BGB-projektet om neurovidenskabelige forsøg.
Læs mere om Mikkel og hans forskning. 

Kasper Boye er lektor i lingvistik ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Hans forskning fokuserer på grammatik, grammatikalisering og semantik. 

Sammen med Peter Harder har han udviklet ProGram-teorien (Boye & Harder 2012), en teori om grammatik, som udgør en del af det teoretiske grundlag for BGB-projektet.
Læs mere om Kasper og hans forskning.

Jørgen Schack er seniorforsker i Dansk Sprognævn, hvor han primært arbejder med redigering af Retskrivningsordbogen. Jørgen forsker i orddannelse og leksikalsk semantik. Derudover er han medlem af Opgavekommissionen for dansk læsning og retskrivning (Undervisningsministeriet).

I BGB-projektet er Jørgen involveret i principperne for opmærkning af afvigelser i gymnasiestile.
Læs mere om Jørgen og hans forskning. 

Derudover har tidligere videnskabelig medarbejder i Sprognævnet Philip Diderichsen været involveret i principperne for opmærkning af afvigelser i gymnasiestilene. Tidligere videnskabelig assistent ved Sprognævnet Katrine Lund Støiholm og tidligere studentermedhjælper Amalie Arleth Møller har opmærket gymnasiestile på BGB-projektet.
Københavns Sprogcenter har samarbejdet med BGB-projektet om indsamling af stile fra kursister med dansk som andetsprog.

 

 

 

 

 

 

Presseomtale af BGB-projektet

Relaterede videnskabelige publikationer