Arne Magnusson 350 år – Fem foredrag i anledning af 350 året for Arne Magnussons fødsel
Red. Alex Speed Kjeldsen
Download webpublikationen som pdf
I anledning af 350-års jubilæet for Arne Magnussons fødsel arrangerede Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet et seminar om Den Arnamagnæanske Samling. Seminaret blev afholdt den 22. november 2013 og bestod bl.a. af fire faglige foredrag, der skulle vise spændvidden i den aktuelle forskning i håndskrifter på Den Arnamagnæanske Samling ved Nordisk Forskningsinstitut. Ud over de fire faglige foredrag blev der holdt en festforelæsning med titlen Kulturarven efter Arne Magnusson.
Det er disse i alt fem foredrag der nu gøres tilgængelige som web-publikation. Det øjebliksbillede af forskningen på Den Arnamagnæanske Samling, som foredragene tegner, skulle gerne være til glæde for interesserede som ikke selv deltog i seminaret, og for studerende og forskere i fremtiden – måske ved 400-års jubilæet for Arne Magnussons fødsel – som måtte interessere sig for hvad der blev forsket i på Den Arnamagnæanske Samling i 2013.
De fem foredrag er:
- Britta Olrik Frederiksen: "… til Fædrenelandets og Publici Nytte". Lidt om håndskriftudgivelse gennem tiderne – og Projekt Dansk Editionshistorie
- Matthew Driscoll: De islandske fornaldarsagaer – historier fra nordens oldtid
- Annette Lassen: Sagaer i samtiden: Arne Magnussons storslåede arv
- Alex Speed Kjeldsen: Middelalderdiplomer – i en digital tid. Præsentation af et forskningsprojekt
- Anne Mette Hansen: Kulturarven efter Arne Magnusson
Arne Magnusson og samlingen
Den islandske filolog, historiker og bogsamler Arne Magnusson (1663—1730) var professor i danske antikviteter ved Københavns Universitet. Kort før sin død testamenterede han sin håndskriftsamling, sine trykte bøger og sin formue til universitetet. Håndskriftsamlingen blev opkaldt efter sin grundlægger, hvis latiniserede navn var Arnas Magnæus: Den Arnamagnæanske Samling.
Siden 1971 har Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling været delt mellem Island og Danmark, og hele samlingen har siden 2009 været optaget på UNESCO's liste over umistelig skreven og audiovisuel kulturarv, Memory of the World Register.