Arne Magnusson 350 år

Fotoudstilling på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek af håndskrifter i Den Arnamagnæanske Samling oktober-november 2013

Den islandske filolog og historiker Arne Magnusson (1663-1730) var professor i danske antikviteter ved Københavns Universitet. Arne Magnusson testamenterede sin håndskriftsamling, sine bøger og sin formue til universitetet. Håndskriftsamlingen, som består af ca. 3000 enheder, er i dag delt mellem Danmark og Island; den danske del opbevares i Den Arnamagnæanske Samling på Nordisk Forskningsinstitut. I 2009 blev hele samlingen optaget på UNESCOs liste over umistelig skreven og audiovisuel kulturarv Memory of the World Register.

I anledning af 350-års-jubilæet arrangerer Nordisk Forskningsinstitut en fotoudstilling af håndskrifter i Den Arnamagnæanske Samling i København. Udstillingen åbnes den 4. oktober kl. 15, og alle er velkomne. Udstillingen er åben for besøgende i bibliotekets almindelige åbningstid: mandag-torsdag kl. 8-19, fredag kl. 8-18. Den slutter den 13. november.

AM 225 fol., AM 196 fol., AM 18 4to, AM 161 4to AM 161 4to

Forskellige håndskrifter i forskellige bind

AM 225 fol. fra den første halvdel af 1400-tallet indeholder bl.a. bibelhistorie fra Det Gamle Testamente på gammelnorsk. Håndskriftet, der er skrevet på Island, er indbundet i et middelalderligt bind: to tykke træplader holdt sammen af hæftestropper over ryggen. AM 196 fol. er en fremstilling af Sveriges historie fra fortiden til reformationstiden, forfattet af den svenske humanist Olof Pettersson (1493-1552). Håndskriftet er indbundet i et læderbind med blindtryk fra 1577. AM 18 4to indeholder tyske og danske lovtekster, som har været gældende for Lübeck og Sønderjylland. Håndskriftet, der består af dele fra den sidste del af 1500-tallet og den første del af 1600-tallet, har et fint dekoreret læderbind med metalbeslag og spænder. AM 161 4to, det opslåede håndskrift, er skrevet mellem 1561 og 1565 og indeholder en kopi af den islandske, middelalderlige lov, Jónsbók. Håndskriftet er illumineret, dvs. dekoreret med farver og ornamenter. Initialet H er et eksempel på koloreret planteornamentik.

AM 28 8vo AM 28 8vo - nærbillede af side

Codex Runicus, runehåndskriftet

AM 28 8vo fra ca. 1300 er skrevet med runer, længe efter at det latinske alfabet var kommet til Norden sammen med kristendommen i 900-1000-årene. Håndskriftet indeholder bl.a. en af de ældste tekster af Skånske Lov. Denne samling af retsregler for Skåne, Halland og Blekinge blev affattet i begyndelsen af 1200-tallet og blev brugt frem til midten af 1600-tallet. Udsnittet viser en del af kapitel 133. Den røde t-rune markerer at et nyt kapitel begynder: ”Takær man hiona annærs manz ofnæ løbstihum” (Griber en mand en anden mands bortløbne træl …).

AM 342 fol. AM 342 fol. - nærbillede af side

AM 342 fol.

Den islandske lovbog, Jónsbók, blev vedtaget på Altinget i 1281 og var gældende lov på Island indtil 1662. Kopier af Jónsbók findes i et meget stort antal håndskrifter, et af dem er AM 342 fol. i Den Arnamagnæanske Samling på Københavns Universitet. Det smukke håndskrift er skrevet i 1577 af en dygtig skriver, præsten Grímur Skúlason (d. 1582), som har skrevet flere håndskrifter med Jónsbók, bl.a. AM 161 4to. Bogen er indbundet i et fint læderbind og har tilhørt den danske rigshofmester Christoffer Valkendorf (1525-1601). Det dekorerede og forgyldte initial 'I' markerer begyndelsen af kapitlet om betaling af skat.

AM 226 fol., AM 4 4to, AM 445 12mo AM 226 fol.

Illustrerede håndskrifter

Fortællingen om Israels første konge, Saul, findes i 1. Samuelsbog i Det Gamle Testamente. Det islandske håndskrift, AM 226 fol. fra midten af 1300-tallet, indeholder bl.a. en oversættelse til gammelnorsk af en del af Bibelen, og teksten er illustreret med billeder i form af historiserede (fortællende) initialer som står ved begyndelsen af mange af kapitlerne. Det gule S på rød baggrund forestiller Samuel, der salver Saul til konge. Håndskrevne bøger har forskellige formater: AM 226 fol. er et håndskrift i stort format, også kaldet folio, mens AM 4 4to (ca. 1300) og AM 445 12mo (fra sidste del af 1400-tallet) er af mindre format, henholdsvis kvart og duodes. Begge indeholder tekster af Jyske lov.

AM 187 8vo, Dipl. Dan. LX 22 Dipl. Dan. Fasc. LX 22

Bog og diplom – samme skriver

Den Arnamagnæanske Lægebog, AM 187 8vo, fra første del af 1400-tallet repræsenterer en middelalderlig tradition med læge- og husråd af overtroisk eller magisk art. I forordet til den lille bog fremfører forfatteren bogens formål med følgende ord: "Jeg mener at mange giver sig til at være læge, som ikke kan. Derfor har jeg opsøgt sand lægekunst og skrevet om den." Den person, som har skrevet bogen, har også udfærdiget flere diplomer for Sankt Clara Kloster i Roskilde. Diplomet, AM Dipl. Dan. Fasc. LX, 22, er udstedt den 24. juni 1408 af adelskvinden Anna Pedersdatter. Anna overlader datteren Margrethe, nonne i Clara Kloster, to gårde på livstid. Som bevis på dokumentets ægthed er diplomet beseglet med Annas segl af gult voks med slægten Jernskægs våben: en Ibskal (Jakobsmusling), og sønnen Jakob Lunges segl af grønt voks med Lunge-slægtens våben: tre franske liljer og på hjelmen to vesselhorn (oksehorn).

Den Arnamagnæanske Samling Arne Magnusson

I Den Arnamagnæanske Samling på Nordisk Forskningsinstitut findes den håndskriftsamling som er grundlagt af den islandske filolog og historiker Arne Magnusson (1663-1730). Håndskrifterne opbevares i et specialbygget boksrum, hvert håndskrift i sin egen bogæske, men er her fotograferet så man kan se de gamle bind. På de blå etiketter står håndskrifternes arkivnumre i samlingen.