Håndskriftsamlingen

Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling er opkaldt efter samlingens grundlægger, den islandske filolog og historiker, Árni Magnússon (latiniseret: Arnas Magnæus, på dansk: Arne Magnusson).

Árni MagnússonÁrni Magnússon blev født i Island i 1663 og kom til København i 1683 for at læse teologi. 

Allerede inden Árni havde færdiggjort sine studier ved Københavns Universitet, blev han ansat som sekretær for den kongelige antikvar, professor Thomas Bartholin d. y. (1659-90). Efter dennes død fik han en stilling som arkivsekretær for Gehejmearkivet (nu: Rigsarkivet), et hverv han beholdt resten af livet.

I 1701 tiltrådte han endvidere det nyoprettede professorat i danske antikviteter, professor philosophiae et antiquitatum danicarum, ved Københavns Universitet; en stilling, der i 1730 blev overtaget af Ludvig Holberg. Sideløbende med disse forskellige embeder brugte Árni Magnússon en stor del af sit liv på at indsamle håndskrifter. 

Kun 500 af håndskrifterne er pergamenthåndskrifter fra middelalderen, og mange af dem er stærkt beskadigede og defekte, men Árni Magnússon lagde vægt på, at selv de mindste bladstumper kan have deres egen kulturelle og historiske betydning. De øvrige 2000 er næsten alle efterreformatoriske papirhåndskrifter. De er dog ikke mindre betydningsfulde, da de ofte er kopier af tabte eller defekte pergamenthåndskrifter fra middelalderen. 

Foruden håndskrifterne erhvervede han et stort antal middelalderlige retsdokumenter, og sørgede for at skaffe afskrifter, hvis ejerne ikke ville skille sig af med originalerne. Árni Magnússon nedskrev endvidere alt, der kunne kaste lys over et håndskrifts historie: dets tidligere ejere osv. og disse oplysninger er ofte uvurderlige for nutidige forskere.

Árni Magnússons testamente

Kort inden sin død i 1730 testamenterede Árni Magnússon sin samling af håndskrifter, sin samling af trykte bøger samt sin formue til Københavns Universitet. Håndskriftsamlingen bestod da af omkring 2500 katalognumre, hvoraf de tidligste er dateret til 1100-tallet. Hovedparten af håndskrifterne er islandske, men samlingen omfatter også norske (ca. 280), danske (ca. 250) og svenske (ca. 30) håndskrifter, samt omkring ca. 100 af anden herkomst, heraf 17 spanske.