Arkiv for navneforskning

Forskningen er først og fremmest sprogligt orienteret, og der lægges vægt på såvel sproghistorie som semantik og grammatik. Stednavnenes oprindelse og betydning er således centrale punkter i forskningen. Et andet aspekt er de ændringer stednavne kan undergå i deres levetid. Derudover forskes der især i stednavnenes værdi som historisk kilde, gerne i samarbejde med både historikere og arkæologer.

Stednavne indbefatter alle typer af stedudpegende navne: bynavne, gårdnavne, husnavne, møllenavne, gadenavne, sønavne, ånavne, marknavne m.m.

Blandt de trykte serier er afdelingens hovedserie Danmarks Stednavne som beskriver natur- og bebyggelsesnavne i det nuværende Danmark. Der publiceres dels kildemateriale til navnene, dels analyser af de enkelte navne. Hovedvægten er lagt på ældre stednavnemateriale som er nævnt før 1800, men nogle af de udgivne bind i serien omfatter alle arter af stednavne, mens andre kun medtager bebyggelsesnavne og visse naturnavne eller alene bebyggelsesnavne. Siden 2010 har arbejdet med en digital udgave af Danmarks Stednavne været i gang.

Der forskes i navnenes oprindelse og betydning samt i deres brug – både nutildags og i ældre tid. Der er foretaget en række undersøgelser af navngivningsskik i Danmark til forskellig tid, fx relationen til tro og religion, slægtsnavnenes opståen og baggrund samt for- og tilnavnes sociale og regionale forankring.

Personnavne indbefatter alle typer af personudpegende navne: fornavne, mellemnavne, efternavne, kælenavne, øgenavne, pseudonymer m.m.

De senere års arbejde med personnavneetymologi har fortrinsvis resulteret i en række populærvidenskabelige oversigtsværker med oplysninger om de mest almindelige fornavnes sproglige oprindelse og senere udbredelse. Området er traditionelt det som afføder allerflest henvendelser fra offentligheden.

Navneforskere har siden 1990’erne varetaget forskning på Københavns Universitet i runologi med fokus på vikingetids- og middelalderindskrifter.

Runeskriften opdeles i tre perioder:

• Urnordiske runer med den ældre runerække, også kaldet 24-tegns futharken, som blev brugt ca. 150–650 e. Kr.
• Vikingetidsruner med den yngre runerække, også kaldet 16-tegns futharken, som blev brugt ca. 725–1075 e. Kr.
• Middelalderruner med en udvidet, yngre runerække, som blev brugt ca. 1100–1400 e. Kr.

Dertil kommer nyere runeindskrifter fra renæssancen og op til nutiden.

Biblioteket rummer en stor samling runologisk litteratur, ligesom Den Arnamagnæanske Samling rummer flere håndskrifter skrevet med runer eller med runeannotationer.

Læs mere om runeforskning.