Danske Talesprog bind 19

Grammatisk analyse af to dialektale konstruktioner: der var mange (og) var glade ved det

Af Karen Margrethe Pedersen

 Hovedsigtet med analysen er at bestemme, om konstruktionerne er relative (som foreslået af mange) eller serielle (som foreslået af Paul Diderichsen, dog formuleret anderledes), og hvis de er serielle, om de så er kongruenskonstruktioner i lighed med de serielle konstruktioner, der er beskrevet af Lars Heltoft og Peter Juul Nielsen. Konstruktionerne beskrives først som præsentationsudsagn, og det vises, at de har grammatiske træk fælles med andre præsentationsudsagn, herunder relative. Derefter analyseres hver konstruktion for sig, idet den sammenlignes dels med den relative konstruktion og dels med den serielle konstruktion med ligge, gå o.l., og det undersøges, om der er kongruens mellem V1 og V2. Det konkluderes, at konstruktionerne er serielle, men ikke har obligatorisk kongruens. Tidligere beskrivelser af konstruktionerne refereres og kritiseres undervejs

Sætningskløvninger i moderne talt dansk

Af Marie Herget Christensen

Denne artikel beskriver sætningskløvninger i moderne talt dansk, altså konstruktioner som Det var Ole der smadrede ruden. En korpuslingvistisk undersøgelse af LANCHART-korpusset som afrapporteres i artiklen, viser typemæssig variation i kløvninger i talt dansk. Det gælder med hensyn til forfelt i kløvningens oversætning (hvad fanden er det det hedder) og med hensyn til indholdet i det udkløvede led (så er det i dag vi skal til gilde). Undersøgelsen viser desuden at hver tredje kløvning er en kontrastkløvning, og at det udkløvede led genoptages i den efterfølgende samtale i halvdelen af kløvningerne. Det kaster tvivl om hvorvidt fokus som hidtil antaget (jf. fx Hansen 1995) er den grundlæggende funktion ved det udkløvede led eftersom fokuserede led antages at blive genoptaget (Hansen & Heltoft 2011). Endelig viser undersøgelsen at hver anden kløvnings oversætning er modificeret af et sætningsadverbial. Det kan tolkes som at kløvningers evne til at indsnævre et sætningsadverbials synsvidde fra en hel sætning til et enkelt led (det udkløvede) også spiller en væsentlig rolle som diskursiv funktion i kløvninger i talt dansk.

Gitte og mig – kasus i paratagmer i moderne dansk talesprog

Af Eva Skafte Jensen

En klassiker i dansk grammatik er brugen af nominativ og oblik form i personlige pronomener. I komplekst opbyggede syntagmer udfordres hovedreglen om nominativ ved subjekter og oblik i alle andre sammenhænge. Man kan for eksempel hyppigt møde oblik form ved personlige pronomener der indgår i paratagmer med subjektsfunktion. Fænomenet omtales i alle større grammatikker og i redegørelser for kasusdistributionen i dansk. I denne artikel fremlægges en undersøgelse af distributionen i et stort talesprogskorpus, nemlig det såkaldte LANCHART-korpus. Formålet er at kvalificere de redegørelser man kan læse i faglitteraturen, med empiriske data af et vist omfang. Der fremlægges dels resultater for de samlede data, dels resultater for delundersøgelser der skal vise geografisk spredning og kronologisk udvikling.

Stemthed og afstemthed i danske sonoranter

Af Holger Juul, Nicolai Pharao og Jacob Thøgersen

I flere fremstillinger af moderne dansk udtale nævnes tendensen til at afstemme sonoranter efter hæmmelyde og aspirerede lukkelyde. Både Grønnum 2005 og Heger 1981 påpeger at den egentlige fonetiske forskel på ordene blade og plade er om l’et er stemt eller ustemt, og ikke om lukkelyden er aspireret eller ej. Der er imidlertid ikke tidligere foretaget akustiske undersøgelser af dette fænomen i dansk. Derfor satte vi 19 personer til at indtale en række korte fraser med sonoranter i forskellige kontekster for at undersøge om der også er akustisk belæg for denne afstemningsproces. De overordnede resultater viser at afstemning er yderst begrænset i vores datamateriale, og de giver således ikke belæg for den traditionelle transskriptionspraksis.

Tonegang i fynsk - Akustisk analyse af dialektoptagelser

Af Jann Scheuer

Artiklen beskriver en akustisk analyse af fem dialektinterview fra Center for Dialektforsknings arkiv på NorS, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Undersøgelsens mål er at klarlægge tonegangen i trykgrupper i fynsk som det tales af udvalgte meddelere. Resultaterne er at der afdækkes et forløb af tonen i fynske trykgrupper som adskiller sig fra forløbene i danske regionalsprog, at der afprøves en metode for undersøgelse af tone i trykgrupper i optagelser af spontan tale, og at det vises at 60 år gamle dialektoptagelser med meddelere født så tidligt som 1880 har en teknisk kvalitet så de kan analyseres akustisk med analyseprogrammet Praat.

Sprogforandring over tre generationer i Nordjylland, Sønderjylland og på Bornholm: Standardisering i forskellige tempi

Af Marie Maegaard og Malene Monka

Artiklen sammenfatter resultaterne af kvantitative sprogbrugsanalyser fra det netop afsluttede Dialekt i Periferien-projekt ved Center for Dialektforskning. Analyserne omfatter sprogbrugen på tværs af tre generationer i Nordjylland, Sønderjylland og på Bornholm. Resultaterne viser, at der har været sprogforandring alle tre steder, men der er tale om forskellige sprogforandringsmønstre: På Bornholm bruger de unge informanter ingen af de dialekttræk, der indgår i de kvantitative analyser, i Nordjylland bruger de unge informanter en del af de regionale træk, og i Sønderjylland bruger de unge informanter tre ud af fire undersøgte dialekttræk i samme udstrækning som deres forældre og bedsteforældre. I artiklen kommer vi ind på nogle af årsagerne til de forskellige forløb for sprogforandringen og henviser til resultater af andre og mere kvalitative analyser, der er foretaget i projektet.

At tale lokalt normalt i Hirtshals. Sprogideologier blandt tre generationer i Nordjylland

Af Kristine Køhler Mortensen

Baseret på 5 måneders feltarbejde, præsenterer artiklen en analyse af den sprogideologiske tilstand i Hirtshals. Analysen falder i to dele, hvor der i første del er fokus på skolelevernes sprogideologier og i anden del er fokus på elevernes familiers sprogideologier. Igennem analyser af både etnografiske observationer og interviewdata analyseres Hirtshals-elevernes sproglige grænsedragninger, betegnelser for egen sprogbrug og værdiladninger. Resultaterne viser, at eleverne umiddelbart beskriver egen sprogbrug som umarkeret med betegnelser som ”normalt”, ”neutralt” og ”rigsdansk”. Dette syn ændrer sig dog i negativ retning, når eleverne fortæller om deres oplevelser med at høre lokal sprogbrug i medieret form i f.eks. egne videooptagelser. I familierne beskrives ligeledes en opfattelse af egen sprogbrug som umarkeret inden for rammerne af den lokale hverdag, men som markeret, når den høres igennem et outsider-perspektiv. Artiklen afsluttes med en diskussion af, hvordan denne vekslen i sprogideologisk ståsted kan tænkes at påvirke standardiseringsprocessen i Hirtshals.

 Inge Lise Pedersen.  Bibliografi 1971 – 2019

Den 5. juni 2019 fyldte dialektforskeren og sociolingvisten Inge Lise Pedersen 80 år. Det markerer Danske Talesprog ved at publicere hendes samlede bibliografi 1971–2019.