Danske Talesprog 1

Forord. Side: 1.

Marie Bjerrum - Bibliografi i anledning af 80 årsdagen 9/5 2000.
Side: 3. 

Inge Lise Pedersen: Fra folkemål til multietnolekt - Kontinuitet eller brud?.
Side: 5.

En skildring af Danske Folkemål som tidsskrift og som spejl for dansk dialektforskning. Det er artiklens påstand at der er tale om en kontinuerlig udvikling med tre faser, hvor den dominerende indfaldsvinkel er henholdsvis historisk, strukturel og sociolingvistisk. I takt hermed sker der først en indsnævring og senere en udvidelse af forskningsområdet, med større interesse for sprogbrugen og sprogbrugeren og et bredere dialektbegreb. Samtidig ændrer tidsskriftet karakter fra et månedsblad med bredere sigte og med både forskere og amatørdialektologer som forfattere, til et mere videnskabeligt præget årsskrift hovedsagelig skrevet af ansatte ved Institut for Dansk Dialektforskning. 

Inger Ejskær: Udtryk for (løbe) løbsk i danske dialekter.
Side: 31

I fortsættelse af en tidligere oversigt over forekomsten af verbet skenne i jysk 'løbe løbsk' (jf. svensk skena) lægges  hovedvægten i denne redegørelse på former af (løbe) løbsk/i løbske, der er det mest udbredte udtryk for begrebet i danske dialekter som helhed. De mange fra hinanden stærkt afvigende, former af løbsk (fx løwsk, låwsk, låsk, låes, løwse, lose, lusi) vises at repræsentere dels lydlige tilsvar til verbalafledninger på  sk, dels dannelser med suffikserne  -et,  -ig, der forklares som omdannelser af  -sk afledninger, ikke som former opstået ud fra en orddannelsesregel. Geografiske synonymer (voldløbe, løbe i vold, skenne m.fl.) inddrages, og det dokumenteres, at der i norsk, hvor løbe løbsk kun er kendt i bokmål, findes alternative dialektale betegnelser for begrebet. Det samlede dialektgeografiske billede med gamle hjemlige betegnelser i norsk, svensk, østdansk og jysk i forbindelse med løbsk kompleksets rige variation på dansk grund med omlydte og uomlydte former og forskellige afledningstyper ses af forfatteren som et indicium for, at løbsk ikke er en hjemlig verbalafledning til løbe, men et lån fra nedertysk både i dansk, svensk og i norsk bokmål. 

Anette Jensen: Det drejer sig om kræng. Et forsøg på at analysere en betydningsudvikling.
Side: 61.

I Ømålsordbogens samlinger findes en gruppe ord med roden kræng- . Det er kræng, adj., krænge, v, krængen/krænget, part adj., kræng(e), s, samt afledninger og sammensætninger. Den etymologiske grundbetydning af kræng  er: 'dreje, sno, vride (sig), bøjelig' o.lign. De få og højst usikre belæg på adjektivet kræng har i ømål betydningen: 'vrang, forkert, bagvendt' og om person: 'kluntet, usnild', i modsætning til det kræng (kring), der er optegnet i jysk med betydningen: 'dygtig, fingernem, rask, slagfærdig, kåd' o.lign. Ved inddragelse af betydningerne til verbet krænge og krængen/krænget, part adj., afledninger og sammensætninger søges det udredt, hvordan betydningerne i ømål, bornholmsk og jysk etymologisk kan have udviklet sig. 

Finn Køster: Træk af sproget på Fyn.
Side: 89.

Der omtales nogle udtalevarianter af langt å, e og ø samt langt æ foran r, iagttaget i sproget i de fynske købstæder. De kan ikke helt og holdent forklares ud fra forholdene i de omgivende dialekter og kan heller ikke ses som udtryk for den sproglige standardisering, der udgår fra København, og som antages at have netop provinsbyerne som det primære nedslagspunkt. De optræder i forskelligt omfang i alle byerne og har har en særlig status i Kerteminde på Østfyn, hvor de indgår i en egentlig bydialekt. Afslutningsvis diskuteres, om de kan have deres udspring i sproget i Odense. Herunder vil den første beskrivelse af sproget i Odense blive omtalt, von Hauens "Et lidet orthographisk Lexicon eller Ord bog" fra 1741. 

Ruth Horak: Hvad mener du med dette begreb kære kollega? Parametre i kontrastiv terminologisk analyse af variationsbegreber.
Side: 109.

Forfatteren opstiller en hypotese om, at der som følge af terminologiske uklarheder kan opstå misforståelser og miskommunikation inden for varietetsforskningen. Dette kan kun forebygges gennem en kritisk begrebsbestemmelse. Artiklen søger at finde parametre til brug i en analyse af varietetsbegreber. De udarbejdede kriterier anvendes på fire tyske værker. Analysens formål er at undersøge, om parametrene faktisk er i stand til at opspore forskelle i brugen og definitionen af varietetsbegreberne i de fire værker. 

Pia Quist: Ny københavnsk 'multietnolekt'. Om sprogbrug blandt unge i sprogligt og kulturelt heterogene miljøer.
Side: 143. 

I artiklen fremlægges resultaterne af et pilotprojekt som forfatteren har gennemført under sin ansættelse som forskningsassistent på Institut for Dansk Dialektforskning i perioden november 1998 - marts 2000. Projektet har haft til formål at undersøge om de meget blandede, flersprogede miljøer i København har ført til nye varieteter af dansk talesprog som man har set det i eksempelvis Sverige med rinkebysvensk. Forfatteren viser at der kan registreres standardafvigende sprogbrug som ikke kan forklares som dårligt udviklede danskkompetencer, men som bør beskrives som en ny dansk varietet, en multietnolekt.
 

Tidsskriftet udgives af Afdeling for Dialektforskning.