Danske Talesprog 10

Sociolingvistikken og (sprog)politikken. Moralske tanker om det danske sprogsamfund

Af Tore Kristiansen

Artiklen er min tiltrædelsesforelæsning som professor i sociolingvistik ved Københavns Universitet, afholdt 2. november 2010 (tiltrædelsen var per 1. maj 2010). Forelæsningen var inddelt i følgende otte afsnit:

1. Om at være 'professor i sociolingvistik' - af navn - og af gavn (eller: sociolingvistikkens institutionelle situation i Danmark)
2. Sociolingvistikken og sprogpolitikken
3. Sociolingvistikken og det danske sprogsamfund 1960 - 1980
4. Ekskurs om Holberg og det danske sprogsamfund omkring 1700
5. Intet oprør mod standardsprogsideologien (CUR-høringen 1980)
6. Klagetraditionen retter skytset mod moderne københavnsk
7. De unges sprogideologi i dag  (DGCSS' empiriske undersøgelser)
8. Sociolingvistikkens sprogpolitiske morale

Hvor er bleven blevet af? Præteritum participium af stærke verber i Jylland

Af Torben Juel Jensen og Marie Maegaard

I artiklen præsenteres resultaterne af en undersøgelse af en-bøjning i præteritum participium på to lokaliteter i Jylland. Gennem analyser af i alt 116 informanter fordelt på tre generationer i Odder i Østjylland og to generationer i Vinderup i Vestjylland vises det at den dialektale en-form er på tilbagegang og har været det gennem de sidste 30 år. Der er dog interessante forskelle på udviklingerne i de to områder. En-formen erstattes begge steder med -et udtalt som [əd] eller [əð], men også her viser undersøgelsen en forandring gennem de sidste årtier, samt forskelle mellem Odder og Vinderup, som forfatterne konkluderer har at gøre med samfundenes forskellige geografiske placering og størrelse, og med participiumsformernes stilling i den lokale dialekt de to steder.

få stolene malet - få malet stolene

Af Karen Margrethe Pedersen

I artiklen gøres der rede for den geografiske og grammatiske fordeling af de to konstruktioner få stolene malet (NV) og få malet stolene (VN). Det vises, at traditionelt fynsk og nørrejysk har næsten gennemført NV, traditionelt bornholmsk og moderne københavnsk både NV og VN, og traditionelt sjællandsk kun VN.

Typernes grammatik analyseres område for område, idet der spørges, om V er kongruensbøjet, om partikelverber er sammensatte, om fokus er på tilstand eller handling, og om typerne er aktive eller få-passive. Resultaterne sammenfattes i en sammenlignende oversigt, og de historiske udviklinger beskrives kort.

Ved hjælp af spørgelistesvar fra DanDiaSyn-projektet 2007 vises det, at udviklingen i yngre dialekt går i retning af det københavnske system. 

I et appendiks analyseres en særlig, dialektal type: han fik banket sig.

Medvitne og umedvitne haldningar til bergensk, austlandsk og strilemål hjå ungdomar i Åsane

Av Ragnhild Anderson

Denne artikkelen byggjer på ei pilotundersøking som vart gjort hausten 2009 av språkhaldningane hjå 162 elevar i åtte ungdomsskuleklassar i Åsane bydel i Bergen kommune i Vest-Noreg. Målet for testen i Åsane var å kunna gje svar på om medvitsnivå har noko å seia for korleis ungdomar evaluerer ulike språklege varietetar. I Åsane var me mellom anna ute etter å prøva å finna ut om det hadde noko å seia om respondentane på førehand fekk kjennskap til det eigentlege føremålet av masketesten eller ikkje, og korleis elevane ville svara viss dei fyrst fekk i oppgåve å karakterisera dei stemmene dei høyrde. I denne artikkelen vil eg prøva å gje svar på denne problemstillinga, og for samanlikninga si skuld vert det då også relevant å ta med resultata frå den bevisste haldningstesten, dvs. hitlistetesten. I tillegg er eg generelt interessert i å drøfta metodiske spørsmål som er knytte til masketesten.