Danske Talesprog 12

Fonetisk reduktion og morfosyntaktisk uigennemsigtighed: Udfordringer for førskriftlige børn

Af DITTE BOEG THOMSEN

I talt dansk følger matrixsætninger med jeg tror et tværsprogligt mønster, hvor matrixsætninger, der angiver taleroverbevisning, rutinemæssigt reduceres fonetisk som signal om deres baggrundsstatus. I sådanne tilfælde kan talere diakront holde op med at genkende sætningernes interne struktur og ende med at opfatte dem som monomorfematiske udtryk. Undersøgelser af engelsksprogede børns tilegnelse af det parallelle udtryk I think antyder, at fonetisk reduktion i forening med afvigende distribution fører til morfosyntaktisk uigennemsigtighed for børn. Artiklen præsenterer en undersøgelse af alle matrixsætninger med jeg tror produceret af 48 danske børn i alderen 1;9 til 6;7 år i et 104-timers-korpus bestående af gruppesamtaler. Selvom korpusfundene på gruppeniveau ser ud til at bekræfte mistanken om, at de yngste børn ikke genkender matrixsætningens morfemstruktur, undergraver analyser på individniveau denne hyppigt fremførte påstand. Ydermere viser sammenligninger med voksenudtale, at de ældste børnehavebørn reducerer udtrykket mindre end voksne, hvilket indikerer aktiv segmentering og ikke blind kopiering af lydstrenge.

Funktionel udistinkthed: Danske verbers og adjektivers te- og ede-endelser

Af JAN HEEGÅRD

Det er en udbredt opfattelse at man på dansk ofte afsnubber ordenes endelser. Dette bekræftes af analysen i denne artikel, men det gælder tilsyneladende ikke alle endelser lige meget. Artiklen viser i en undersøgelse af verbale og adjektiviske ordformer på -te og -ede i to talesprogskorpora for dansk (DanPASS og BySoc) at især verbernes te- og ede-endelser undergår schwabortfald i deres realisation så -te mister sin stavelse og -ede en eller begge stavelser, dvs. oftere reduktion i de parkerede bilerne og de brugte bilerne end i parkerede biler og brugte biler. Analysen viser tillige at tryksvage verber næsten obligatorisk mister en stavelse i deres endelse. Undersøgelsens resultater diskuteres i forhold til Schachtenhaufens (2007, 2010) undersøgelser af schwaassimilation i dansk og i forhold til Jensen & Tønderings (2005) undersøgelser af ordklassers opfattede prominens.

”Her er pressens radioavis” – med det minimalt acceptable sjuskedansk

Af JAN HEEGÅRD og JACOB THØGERSEN

Denne artikel undersøger en genre i dansk talesprog som har et minimum af udtalereduktioner, nemlig oplæste nyheder fra Statsradiofoniens Pressens Radioavis og DR’s Radioavisen fra 1930’erne til i dag. Artiklen undersøger radioavisoplæsningerne for 9 forskellige reduktionstræk og ser på om Radioavisens oplæsning bliver mere udistinkt, og på i hvor høj grad Radioavisens tekstbaserede talesprog adskiller sig fra et spontant talesprog som det findes i DanPASS-korpusset. Sammenligningerne viser at Radioavisen for visse, men ikke alle af de 9 parametre kan siges at være blevet mere udistinkt, og at Radioavisens talesprog afviger en del fra DanPASS’ talesprog, men heller ikke her lige meget for alle parametre. Dette giver mulighed for at stille spørgsmålet om der er en minimalt acceptabel grad af udistinkthed i dansk talesprog. Hvis der findes en sådan minimal tærskel for udistinkt tale, er Radioavisens oplæsninger nok et godt sted at lede efter den. Eller omvendt defineret: De udistinkte varianter der findes i Radioavisens oplæsninger, bør betragtes som knæsatte, etablerede varianter.

Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn

Af HOLGER JUUL

Artiklen diskuterer indledningsvis om børns stavefejl kan belyse deres opfattelse af ords fonologiske struktur og dermed individuelle forskelle i maksimal udtaledistinkthed. Det konkluderes at manglende kendskab til ords distinkte standardudtaler kan være en kilde til stavefejl, men at andre forhold kan være nok så væsentlige, eksempelvis begrænsninger mht. fonemopmærksomhed eller kendskab til bogstaver og deres lyde. Derefter rapporteres en undersøgelse af om udtaledistinkthed, fonemopmærksomhed og bogstavkendskab hos 167 elever i børnehaveklassen havde sammenhæng med de samme børns niveau i stavning i 2. klasse. Målet på udtaledistinkthed (Elbro m.fl., 1998) var baseret på udtalen af tryksvage vokaler i et ord som krokodille. Der blev fundet klare og signifikante sammenhænge for fonemopmærksomhed og bogstavkendskab, men ikke for udtaledistinkthed. Det ser således ikke ud til at variation i børnehaveklassebørns udtaledistinkthed har særlig betydning for deres senere staveudvikling. Afslutningsvis påpeges det at dette resultat kan skyldes de anvendte målemetoder, og at tilegnelsen af stavefærdighed kan have væsentlig indflydelse på opfattelsen af ords fonologiske struktur.

Lukkelydsreduktioner i københavnsk rigsmål

Af NICOLAI PHARAO

Lukkelyde reduceres i løbende tale, og denne artikel præsenterer en kvantitativ undersøgelse af fænomenet i københavnsk spontantale. Ud over at vise hvordan taletempo, tryk og segmentel kontekst påvirker sandsynligheden for lukkelydsreduktion, fokuserer undersøgelsen på de enkelte taleres adfærd på tværs af de forskellige lukkelyde. Variationen i lukkelydene modelleres med logistisk regression med blandede effekter, og det vises at de fleste talere enten har en høj eller lav tendens til at reducere deres lukkelyde i forhold til gennemsnittet, uanset hvilken lukkelyd det drejer sig om.

Nulrealisering af verbalformer i dansk spontantale

Af RUBEN SCHACHTENHAUFEN

I sammenhængende tale forsvinder mange af de lyde som udtales når ordene artikuleres i isoleret distinkt form. Indimellem forsvinder alle de lyde som et ord ellers består af, hvorved ordet får en nulrealisering. I artiklen analyseres med udgangspunkt i talesprogskorpusset DanPASS verbalformerne er, har, vil, have, kan, var og lad som er blandt de ord der forekommer med nulrealisering. Reduktionerne af disse ord kan ikke forklares alene ud fra et fonologisk eller grammatisk synspunkt, men ved at kigge på en kombination af fonologi, prosodi, grammatisk funktion og syntaks tegner der sig nogle mønstre for under hvilke betingelser verbalformerne forsvinder. Reduktionerne rammer ord der er karakteriseret ved dels at udtrykke en grammatisk funktion, dels ved at være fonologisk simple. Desuden reduceres ordene primært i naboskab til ligeledes grammatiske og fonologisk simple ord.

Stavelsebortfall i modern danska

Av ANJA SCHÜPPERT, NANNA HAUG HILTON, CHARLOTTE GOOSKENS och VINCENT J. VAN HEUVEN

Tidigare forskning har visat att starkt reducerat tal är mindre förståeligt än tydligt tal. Danska har beskrivits som ett språk som visar särskilt mycket reduktion. I denna artikel kvantifierar vi stavelsebortfall och talhastighet i talad danska och undersöker sedan båda variablers effekt på ordigenkänningen. Meningar i fyra experimentella konditioner presenterades för danska modersmålstalare: (i) långsamt och oreducerat tal (d.v.s. hyperartikulerat; med ytterst få stavelser som fallit bort), (ii) långsamt och reducerat tal, (iii) snabbt och reducerat tal, samt (iv) snabbt och oreducerat tal. Försökspersonernas uppgift var att skriva ner meningarna. Andelen korrekt nedskrivna innehållsord analyserades. Resultaten visade att långsamt och oreducerat tal är lättast, medan snabbt och reducerat tal är svårast att känna igen. Vi diskuterar detta utifrån auditiva och artikulatoriska teorier om talperception och talproduktion.

Fra lyd til ord: En afdækning af lydstrukturen i danske børns første ord

Af HANS BASBØLL, LAILA KJÆRBÆK, CLAUS LAMBERTSEN og DITTE BOEG THOMSEN

Det er i dag velkendt at det specifikke modersmål påvirker sprogtilegnelseshastigheden, og danske børn er i flere henseender sene i deres modersmålstilegnelse sammenlignet med børn der tilegner sig andre sprog. Dansk fonetik og fonologi stiller således tilsyneladende danske børn over for en særlig udfordring. Det er projektet Fra lyd til ords hensigt at beskrive denne særlige udfordring. I Fra lyd til ord undersøges spontan tale henvendt til børn (child directed speech, CDS) og barnetale (child speech, CS) i et længdesnitskorpus med fire børn i alderen 9-30 måneder. For hvert barn studeres den fonologiske og fonetiske struktur af de første og de sidste ti ord som børnene producerer i datasættet, samt ti ord i midten. I denne artikel præsenteres vores undersøgelsesdesign, vi diskuterer metodologiske spørgsmål, demonstrerer værktøjer og præsenterer og diskuterer nogle foreløbige resultater og analyser.

Den jyske æw-diftong

Af VIGGO SØRENSEN

Som tidligere påvist har hovedparten af de nord- og øst-jyske dialekter et "skævt" inventar af w-diftonger med fortungevokal. Ud over synkretismerne yw/iw, øw/ew mv. forekommer også en konsekvent urundet diftong æw (uden rundet modsvarighed på samme åbningstrin). Med denne artikel opspores denne diftong også i Sydøstjylland og det nordøstlige Sønderjylland (afsnit 1); der gøres rede for diftongens gammeldanske oprindelse (afsnit 2), dens afløser i de øvrige jyske dialekter (afsnit 3) samt dens reducerede functional load i egne af Nordøst- og Midtøstjylland (afsnit 4).

Finn Køster 1939–2012

Af ASGERD GUDIKSEN

Finn Køster blev ansat på Institut for Dansk Dialektforskning (nu Afdeling for Dialektforskning, Nordisk Forskningsinstitut) i 1969 og var ansat her indtil han gik på pension ved udgangen af 2006. Han døde januar 2012, og derfor mindes han og hans arbejde i årets nummer af Danske Talesprog.