Danske Talesprog 14

En længdeundersøgelse af småordsstød hos sjællændere i 1980’erne og 20 år senere

Af J. NORMANN JØRGENSEN OG KJELD KRISTENSEN

Undersøgelsen gælder det markante sjællandske dialekttræk små-ordsstød: stød i adverbierne nu og endnu og i pronominerne de, du, I og vi. Materialet er sprogprøver fra 24 sjællændere fra Næstved og omegn, født ca. 1970. Prøverne er indsamlet i tre omgange 1986-1989 og i én omgang ca. 20 år efter i 2007. Materialets trykstærke forekomster af nu og endnu i sætningsfinal position, småordsstødets resterende syntaktiske domæne i moderne sjællandsk, er analyseret for stød eller stødløshed. Undersøgelsens vigtigste resultater er at halvdelen af informanterne har småordsstød, at stødet er korreleret med forholdsvis lav social status og med sprogbrug hos mænd, og at brugen af stødet er vigende fra før til nu, ganske særligt hos informanter karakteriseret ved mobilitet.

Danske aflæggere i Nordeuropa: færødansk, sydslesvigdansk og bokmål

KAROLINE KÜHL

Gennem Danmarks koloniale ambitioner har det danske sprog efterladt sig en del aflæggere i Nordeuropa. Denne artikel beskriver tre varieteter af dansk, der eksisterer eller eksisterede uden for Danmark. Her karakteriseres de på baggrund af udviklingen i deres historisk-politiske tilblivelsesbetingelser, talergruppens identitetskonstruktioner, sprogbrug og sprogholdninger samt varieteternes strukturelle udvikling. Artiklen gør status over varieteternes nuværende tilstand og giver prognoser med henblik på deres mulige videreudvikling.

Holdninger blandt unge og ældre færinger til færøske måder at tale dansk på

Af IBEN NYHOLM DEBESS, SANDRA E. SAXOV, SÓLEYÐ THOMSEN og TORE KRISTIANSEN

De historiske forbindelser mellem Færøerne og Danmark har medført et bilingvalt sprogsamfund på Færøerne; alle færinger behersker både færøsk og dansk. Imidlertid kan færinger tale dansk på forskellige måder – som udgør et kontinuum fra det de kalder gøtudansk, til det de kalder ordentligt dansk (kaldet færødansk i artiklen). Mens alle, både unge og ældre, behersker gøtudansk, er de unge gennemgående bedre til færødansk end de ældre. Med det formål at belyse gøtudanskens fremtid har vi undersøgt og sammenlignet holdninger til gøtudansk og færødansk blandt unge og ældre færinger. Ud fra ideer om hvor de relevante sprogideologiske strømninger i første række vil findes, fokuserer vi på de uddannelsesmæssigt og kulturelt mere aktive dele af Tórshavns befolkning. På baggrund af erfaringer fra anden forskning der viser betydelig forskel på resultaterne alt afhængigt af om folk er klar over at de giver sprogholdninger til kende eller ej, har vi forsøgt at elicitere ’underbevidst tilkendegivne holdninger’ ved brug af masketest. Det svar vi finder på spørgsmålet om gøtudanskens fremtid er at spørgsmålet står åbent – om end den mest nærliggende tolkning af vores resultater er at det ikke ser for lyst ud lige her og nu.

Sociale betydninger af [tʲ]og [s̪] blandt unge i København

Af ALEKSANDRA LILLELUND og NICOLAI PHARAO

Blandt unge i København fungerer palataliseret /t/ og fremskudt, addentalt /s/ som sociolingvistiske træk, hvis sociale betydninger varierer afhængigt af den sproglige og sociale kontekst, de forekommer i. Tidligere undersøgelser har belyst nogle af de indeksikale felter og sociale betydninger, der hører til det addentale /s/, og denne artikel bygger videre på dette. Ved at tilføje palataliseret /t/ er det muligt at undersøge, hvordan de to varierende træk interagerer med hinanden og med de to prosodiske rammer gadesprog, GADE, og moderne københavnsk, MODERNE. Resultaterne er fremkommet ved et lytteeksperiment gennemført på et storkøbenhavnsk gymnasium, hvor to klasser har evalueret fire teenagedrenges brug af palataliseret /t/ over for addentalt /t/ i kombination med addentalt /s/ inden for de to prosodiske rammer. Eksperimentet viser, at ingen af kombinationerne med addentalt /s/ og en /t/-variant har nogen effekt, når de forekommer i GADE. MODERNE påvirkes derimod i høj grad af tilstedeværelsen af palataliseret /t/ med det resultat, at MODERNE-talerne vurderes mere som GADE-talere, så længe de ikke har et addentalt /s/ før det palataliserede /t/.

Danske dialekter i Moths Ordbog

AF MARITA AKHØJ NIELSEN

I 1697 foranstaltede Matthias Moth en storstilet indsamling af dansk og norsk sprogstof til en omfattende dansk-latinsk ordbog. Fra 1699 redigerede han sin ordbog, der først udkom i 2013 som en digital onlineordbog. Det er velkendt, at der er dialektalt stof i ordbogen, men det har hidtil været undervurderet uden at være undersøgt. På grundlag af søgninger i den elektroniske version af Moths ordbog fremlægges her en redegørelse for materialets fremtræden, art og fordeling på hoveddialekterne. Særligt diskuteres det, om og i hvilket omfang Moth har medtaget sjællandsk. Desuden fremdrages typer på sproglige vidnesbyrd om bondesamfundet, som Moth ikke eksplicit tillægger dialekttalende grupper. Afslutningsvis anbefales Moths ordbog som en meget gammel kilde til dansk dialektstof.

Om det indre at, den indre bygning i sproget og udtrykkets fristelse

Af LARS HELTOFT

Denne artikel har som udgangspunkt Karen Margrethe Pedersens bidrag Indre at i danske dialekter til festskriftet Dramatikken i grammatikken. Jeg prøver her at se det indre at i historisk perspektiv i stedet for i geografisk-dialektalt, med det erklærede formål at bestemme forandringerne i dets strukturelle placering. Historisk set er der tale om flere reanalyser og dermed ændret grammatisk status for det indre at. Karen Margrethe Pedersen fremhæver (marginale) dialektale eksempler med subjunktion og hele to forekomster af det indre at som et særligt topologisk problem, men hun nævner ikke muligheden for at skelne mellem det indre at og et ydre at der falder uden for den almindelige sætningstopologi, jf. Hansen & Heltoft 2011, XVII § 3. Efter min opfattelse kan hendes eksempelmateriale forstås på baggrund af en skelnen mellem tre typer af at, inklusive det ældre, frie at. Dialektmaterialet viser formentlig en mellemting mellem det indre at i moderne talesprog og det indre at i yngre middeldansk.