Danske Talesprog 15

Tidens kvinde. Ellen Raae og Ømålsordbogen

Af HENRIK HOVMARK

Artiklen giver en beskrivelse af redaktøren og forfatteren Ellen Raae og hendes betydning for Ømålsordbogen. Ellen Raae blev ansat som den første fast tilknyttede medarbejder ved Udvalg for Folkemaal (UfF) i 1922 samtidig med den senere leder Poul Andersen, og hun forblev på UfF indtil sin pensionering som 70-årig i 1955. Men Ellen Raae var samtidig forfatter til en række romaner der bl.a. kredsede om udfordringerne for tidens kvinder der brød med traditionerne og valgte uddannelse og moderne storbyliv – og hun kan selv karakteriseres som et eksempel på en sådan kvinde. Artiklen beskriver hvordan Ellen Raae i sin livskarriere og i sin selvbiografiske fremstilling nedtonede sit akademiske virke, men dokumenterer samtidig at hendes arbejde ved Ømålsordbogen var præget af en høj produktivitet og faglig standard.

Fra abraham til tsukahara. Nogle betragtninger om eponymer

Af INGE LISE PEDERSEN

Min fascination af eponymer begyndte længe før jeg kendte denne term. Min far kunne nemlig indimellem bruge navnet Sulejma som lidt kærlig drillende tiltale til min mor, ligesom han kunne finde på at spørge "Hvordan går det med din sulejma?" i betydningen 'hvordan går det med din kæreste?' Betydningen fremgik klart af konteksten, men jeg undrede mig over hvordan det orientalsk klingende ord var blevet en del af ordforrådet hos en landmand født og opvokset i Vestjylland. Da jeg langt senere var optaget af tekstil terminologi, faldt jeg over de mange tekstile betegnelser der grunder sig på stednavne, fx damask, denim, jeans og jersey om særlige stofkvaliteter fra Damaskus, "de Nimes", fra Genova og fra Jersey, genser om en strikket trøje efter øen Guernsey, og opdagede så at der også var nogle der gik tilbage til et personnavn, fx cardigan, og at der på engelsk var betydelig flere af denne type end jeg kendte på dansk.

Paradigmer med former som indre, inderste, inderst – i historisk og geografisk belysning

Af KAREN MARGRETHE PEDERSEN

Former som indre, inderste, inderst indgår i to paradigmer, et adjektivisk (indre, inderste) og et adverbielt ( – , inderst). Paradigmerne omfatter lokative ord, der indgår i antonymirelationer, fx indre – ydre, inderst – yderst. Paradigmerne har forskelligt inventar i forskellige dialekter. Nogle dialekter har fx komparativformerne bagre, forre, fremre, midtre, undre, andre har ikke. I mange kontekster kan komparativ udskiftes med superlativ, fx de nedre skuffer = de nederste skuffer. I nogle dialekter har man her valgt at bruge komparativen, i andre superlativen, og det kan have medført, at nogle dialekter har et rigt inventar af komparativer, mens andre kun har få eller ingen komparativformer. Komparativformen indre har ikke den sædvanlige gradsbetydning, og man kan derfor diskutere om det adjektiviske paradigme er en underkategori af de almindelige komparationsparadigmer eller ej.

Fra talesprog til ordbog. Præsentation af et ph.d.-projekt om leksikografisk betydningsanalyse og -beskrivelse

Af LENA WIENECKE ANDERSEN

Artiklen præsenterer en ph.d.-afhandling om leksikalsk-semantiske problemstillinger i arbejdet med Ømålsordbogen. På baggrund af DanNet- og rammesemantisk inspirerede analyser opstilles en analysemodel til det betydningsanalytiske og -beskrivende arbejde i forbindelse med Ømålsordbogen. Konklusionen er at der bør foretages en onomasiologisk, dvs. begrebsligt orienteret, præ-redaktion af data forud for den alfabetiske betydningsredaktion.

Pluralis behandlet som singularis neutrum – en type kollektiv i jysk?

Af TORBEN ARBOE

I forlængelse af tidligere behandlinger af særlige forhold vedr. genus og numerus i jysk undersøges det forhold, at pluralisformer af et lille antal substantiver behandles som singularis neutrum og dermed synes opfattet som en type kollektiver. Det gælder især klæder og sager, hvilket eftervises i detaljer i afsnit 1 og 2 (brug af neutrumspronomen, fx noget klæder, det sager, bestemt form neutrum: klæderet, sageret, etc.). I afsnit 3 omtales andre substantiver med lignende numerus- og genusforhold, i afsnit 4 gives eksempler på brug af neutrumspronomenet det om en gruppe dyr el. personer set under et, som en slags kollektiv. Afsluttende diskuteres ud fra tidligere grammatiske fremstillinger, om de omtalte pluralisformer mv. kan betegnes som kollektiver.

-et-adjektiverne i Thy

AF VIGGO SØRENSEN

Denne artikel er led i en fortsat undersøgelse af, hvorvidt adjektiv-suffikserne -et og -ig på jysk faldt sammen i et enkelt suffiks -e, og i hvilket omfang -et-suffikset (før eller efter dette sammenfald) udviklede en sideform -eret.

Sociolingvistik, sproghistorie og dialektologi: en spøgelseshistorie om lukning af ɛ foran ŋ

Af FRANS GREGERSEN

En af de lydudviklinger i københavnsk som Lars Brink og Jørn Lund ikke har med i Brink & Lund (1975), er en hævning af [ɛ] foran [ŋ] i ord som engelsk. Udviklingen blev undersøgt af Henrik Holmberg m.fl. i 1991 og denne undersøgelse førte så til at Finn Køster gennemgik dialektologisk evidens for at udviklingen også fandtes i yngre (øst)sjællandsk dialekt. Senere konstaterede Karen Margrethe Pedersen at den adelige brevskriver Louise Juel i sine breve fra 1760'erne må have haft den samme lydudvikling i sit talesprog. I artiklen forsøges disse oplysninger samlet i et billede af en usædvanlig lydudvikling på basis af undersøgelserne på Sprogforandringscentret.

Det sælger bedre hvis det er på bornholmsk – om vin, svin og dialekt i turistindustrien

Af JANN SCHEUER, MALENE MONKA og MARIE MAEGAARD

Artiklen handler om brugen af bornholmsk dialekt i turistindustrien. Vi undersøger brugen af dialekt hos en bornholmsk vinbonde og fokuserer især på hans rundvisninger. Gennem analyser af hjemmeside, rundvisninger, interview, spørgeskemaer mv. vises det hvordan brugen af bornholmsk dialekt benyttes til at skabe netop den form for distance og anderledeshed som er afgørende for den værdifulde turistoplevelse.

Emneskift i gruppearbejde – fra ikke-fagligt til fagligt

Af LOUISE KAMMACHER

I denne artikel beskæftiger jeg mig med elevers tilskrivninger af identiteter associeret med faglig dygtighed til hinanden i deres hverdag på et nordsjællandsk gymnasium. Jeg viser, hvordan disse tilskrivninger kan have indflydelse på, hvordan det evalueres eleverne iblandt, når en elev forsøger at skifte emne fra noget ikke-fagligt til noget fagligt under gruppearbejde. Samtidig argumenterer jeg for, at initiativet til et sådant emneskift kan være et led i konstruktionen af identitetspositioner associeret med faglig dygtighed. Mine data illustrerer et miljø, hvor faglighed konstrueres i fællesskabet som noget positivt, og jeg viser, at én elev med en faglig stærk position i klassen ofte har succes med initiativet til emneskift fra ikke-fagligt til fagligt under gruppearbejde – dette kan hænge sammen med, at en identitetsposition associeret med faglig dygtighed genkendes og accepteres – mens en anden elev med dårligere faglige præstationer ikke har succes med samme initiativ.

Konstruktion af "perkerdansk" og danskhed i online debatter om multietnisk ungdomsstil

Af PIA QUIST

Denne artikel præsenterer en analyse af 141 online kommentarer til en debat der efterfulgte en avisartikel med titlen "Har De talt "perker-dansk" i dag, unge mand?". Analysen sammenholdes med europæiske undersøgelser af mediernes fremstillinger af multietnisk ungdomsstil, og det konkluderes at også i Danmark reproducerer mediefremstillingerne og debatterne sprogideologier om et 'rent' og 'korrekt' sprog som ikke bør blandes med fremmede elementer. Debatten lægger sig også i et parallelt spor til den generelle debat om indvandrere og danskhed.

"Det er da en voldsom oplevelse" – om forskelle i sociolingvistiske interview affødt af interviewerstil

Af RANDI SKOVBJERG SØRENSEN

Det sociolingvistiske interview er en bestemt måde at indsamle talesprog på. Som med andre genrer rejser interviewgenren bestemte forventninger hos deltagerne. Interviewere forventes fx ikke at vurdere informanters svar. I den undersøgelse jeg rapporterer om her, sker det imidlertid. Jeg bad den pågældende interviewer udpege det bedste og det værste interview hun havde lavet. Det viste sig at informanterne i interviewerens selvudpegede bedste og værste interview reagerer meget forskelligt på interviewerens vurderinger: I det bedste interview reagerer informanten med få undtagelser med det forventede (præfererede) svar; i det værste interview følges kun en tredjedel af interviewervurderingerne op med præfererede svar. I artiklen kobles interviewerens bedømmelse af interviewene til denne forskel mellem informanternes reaktion, og forklaringer på forskellen diskuteres.

Sprogholdninger blandt unge på Bornholm

Af TORE KRISTIANSEN

Artiklen fremlægger resultaterne af en sprogholdningsundersøgelse på Bornholm og sammenligner dem med resultaterne af DGCSS' sprogholdningsundersøgelser. Disse sidste påviste at unge i hele landet er fælles om et sprogideologisk system hvor 'værdihierarkiseringen' af sproglige varieteter vendes op ned afhængigt af om den foregår bevidst eller underbevidst, og hvor den underbevidste op- og omvurdering af den København-baserede variation (KONSERVATIV vs. MODERNE) afhænger af om perspektivet er 'superioritet' eller 'dynamik'. Overordnet set gælder dette sprogideologiske system også blandt unge på Bornholm. Men det synes mindre markant. Til forskel fra DGCSS-stederne står 'standardsprogsideologien' (præference for rigsdansk) stærkere end 'lokalpatriotismen' (præference for egen dialekt) i bevidst holdningstilkendegivelse, og tilsvarende står KONSERVATIV stærkere i konkurrencen med MODERNE i underbevidst holdningstilkendegivelse, om end den relative opvurdering af MODERNE i dynamik-dimensionen også genfindes på Bornholm. Inddragelse af baggrundsfaktorer (opvækststed, køn, alder, uddannelsesretning) bidrager til yderligere belysning af forholdet mellem bevidste og underbevidste holdningsmønstre.

Asgerd Gudiksen. Bibliografi

Inger Ejskjær 20. maj 1926 – 26. marts 2015

Af ASGERD GUDIKSEN