Danske Talesprog 16

Transskriptionspålidelighed på dansk: en undersøgelse af enighed i auditiv, fonetisk transskription af spontant talt dansk

AF JAN HEEGÅRD OG JACOB THØGERSEN

Det er velkendt at auditivt baseret fonetisk transskription er påvirket af både intra- og interindividuel variation. Det har fået nogle forfattere (fx Ejstrup 2010) til at forkaste ’ørefonetikken’ til fordel for instrumentalakustiske metoder. I denne artikel prøver vi at kvantificere de problemer der er ved fonetisk transskription ved i en eksperimentel opsætning at sammenligne fire ekspertaflytteres transskription af samme taleexcerpt. Et andet formål med undersøgelsen er at undersøge hvilke fonetiske fænomener der er særligt vanskelige (og særligt lette) at opnå enighed om. Undersøgelsen viser en generel enighed på omtrent 70 % mellem aflytterne og tendenser til systematik hvad gælder svære og lette fonetiske fænomener: Særlig høj enighed er der om noteringen af hovedtryk, mens der er mere uenighed om vokalerne, især de rundede vokaler og schwa-vokalerne. For konsonanterne er det især glottale og uvulære konsonanter samt stavelsesdannende nasaler og sonoranter der giver anledning til uenighed. Undersøgelsen viser desuden mindre uenighed ved segmenter der optræder i stavelser med hovedtryk, og mindre uenighed med lyde der optræder initialt i ordet, end med lyde der optræder finalt i ordet. Undersøgelsens resultater giver anledning til en overvejelse af auditiv kontra akustisk fonetik og til overvejelser over sprogtypologiske forskelles betydning for fonetisk aflytning.

Moderne danske vokaler

AF HOLGER JUUL, NICOLAI PHARAO OG JACOB THØGERSEN

Vokalsystemet i dansk er komplekst og i stadig forandring. I denne artikel dokumenterer vi udvalgte vokalkvaliteters akustiske egenskaber (ved målinger af de to vigtigste formanter, F1 og F2) hos 26 yngre kvinder (født mellem 1989 og 1996). Målingerne er baseret på informanternes distinkte udtale af 47 ord og repræsenterer næsten alle de kvaliteter der i standardudtalen (som beskrevet i Den Danske Ordbog [DDO]) kan forekomme i trykstærk stavelse (både korte og lange vokaler), samt tre tryksvage vokaler (schwa, ”åbent” schwa og syllabisk ”blødt d”). Undersøgelsen viser blandt andet: at kvaliteterne er næsten identiske hos informanter opvokset i hovedstadsområdet vs. andre steder; at der er kvalitative forskelle på lange og korte vokaler, også dem der traditionelt lydskrives ens; at trykstærk åben å-lyd er forskellig fra finalt åbent schwa (sammenlign fx første og sidste stavelse af ordet sommer), og derfor med en vis ret kan noteres forskelligt (sådan som det er praksis hos Grønnum 2005, men ikke i DDO); og at den r-farvede vokal i ordet ruse er mere åben (har højere F1) end u-lyden i huse, men mindre åben end o-lydene i rose og hoser, sådan at både lydskrivning med [o] (som i Grønnum 2005) og med [u] (som i DDO) kan forsvares. 

Sprogbrug blandt unge i Bylderup anno 2015

Af MALENE MONKA og HENRIK HOVMARK

I denne artikel gives et kvantitativt baseret indblik i af brugen af syv klassiske sønderjyske dialekttræk blandt 28 9.-klasses elever fra Bylderup Skole i det sydligste Sønderjylland (2014–2015). Omfanget af dialektbrug sættes i relation til tidligere dialektbeskrivelser i det sønderjyske område, og til særlige forhold, der gælder for Sønderjylland som dialektgeografisk sted. I kraft af undersøgelsens data – alle elever blev interviewet af både en dialekttalende og standardtalende interviewer – bliver omfanget af kodeskift blandt eleverne også berørt. 

Talesproget i Ålborg hvordan lyder det egentlig? Er det nordjysk, eller bare jysk?

AF INGE LISE PEDERSEN

I artiklen tegnes en skitse af arbejderklassens sprog i Ålborg, på basis af en ordliste der skildrer tilstanden omkring år 1900, fulgt op med én dags optegnelser i 2015. Begge optegnelser viser at ålborgensisk har mange nordjyske træk, og at trækkene findes både inden for accentuation, vokalisme, konsonantisme, bøjning og ordforråd. Talesproget i det førindustrielle Ålborg har vi ingen viden om, og kan derfor heller ikke vide hvor jyskpræget det var. Forekomsten af de mange nordjyske træk stemmer med at langt de fleste tilflyttere, både i vækstperioden i slutningen af 1700-årene og da industrialiseringen satte ind fra 1890 og frem, kom fra det umiddelbare opland, Vendsyssel og Himmerland. Selv om enkelte af de nordjyske træk fra 1901 ser ud til at være opgivet, er ålborgensisk stadig klart nordjysk, og de ændringer der har fundet sted i 1900-tallet er udtryk for standardisering snarere end jysk regionalisering.