Danske Talesprog 21
Ømålsordbogens samlinger som sproghistorisk kilde
Af Asgerd Gudiksen
Artiklen diskuterer problemer ved udnyttelsen af Ømålsordbogens samling af skriftlige dialektoptegnelser med særlig henblik på samlingen som lydhistorisk kilde. Samlingen er righoldig og indeholder mange unikke oplysninger der ikke er overleveret i andre kilder. Det er imidlertid en heterogen samling, der må vurderes kildekritisk i forhold til de vilkår den er blevet til under. Efter en redegørelse for optegnelsestyper og metoder giver artiklen eksempler på tolkningsproblemer som den heterogene udtalebeskrivelse kan medføre, og viser, med udgangspunkt i udvikling af glda. iū i sjællandsk, hvad samlingen kan bidrage med og hvad ikke.
Dialektoptegnelser fra øresundsfiskerlejerne i 1932 – og spørgsmålet om øresundsmålene
Af Henrik Hovmark
I denne artikel gives en beskrivelse af en målrettet indsamling af data fra øresundsfiskerlejerne i 1932 som led i fremskaffelsen af materiale til Ømålsordbogen. Hvor meget blev der indsamlet og hvordan? Hvilke typer af data? Hvilken kvalitet? Artiklen diskuterer også hvordan materialet evt. kan belyse spørgsmålet om eksistensen af et særligt øresundsmål, med fx skånsk-svenske træk. Der peges på en række forudsætninger og faldgruber som der i givet fald skal tages højde for ved en sådan brug. Der gives også eksempler på mulige sproglige særtræk for øresundsfiskerlejerne i materialet. Endelig peges på bestemte sociokulturelle og historiske forhold af betydning for opkomsten af et evt. øresundsmål, og for vurderingen af sproglige træk fra øresundsfiskerlejerne i materialet fra 1932 og senere.
Skovshoveddialekten: en lingvistisk beskrivelse
Af Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen
Nærværende artikel beskriver en række rigsmålsafvigende fonetiske, fonologiske, prosodiske, fleksionsmorfologiske, syntaktiske og leksikalske træk i skovshoveddialekten og sammenligner disse med identiske træk i de omgivende sprogvarianter (øvrigt sjællandsk, københavnsk, skånsk og bornholmsk) med henblik på at bestemme dialektens kontaktsproglige udviklingshistorie og placering i det sydskandinaviske dialektkontinuum. Eksempler på de undersøgte sproglige træk er udbredelsen af schwa-assimilation og -apokope, distribueringen af a-kvaliteter, udviklingen af visse langvokaler til diftonger og glidere (med særligt fokus på refleks af glda. ū), fremskydningen af visse bagtungevokaler, stødets udbredelse og type, intonationsmønstret, diverse vokalforlængelser, behandlingen af glda. p i postvokalisk stilling (modsvarende rm. b), udviklingen glda. -pt/-bt > -ft, svækkelsen af ð, likvidassimilationen i de oprindelige sekvenser -rg-, -rv-, -lg- og -lv-, affrikationen af initialt t, assibileringen af oprindeligt skj, substantivernes genus, adjektivbøjningen ved attributiv brug, pronominernes form og brug, valget af hypotaktisk konjunktion i visse sætningstyper og enkelte leksikalske forskelle.
Frøuwerne på torvet. Hvordan Amager- og Skovshoved-dialekterne forblev in business i København
Af Pia Quist
Baseret på analyser af båndet dialektmateriale samt billeder og skriftligt kildemateriale fra Københavns Museum, DR og Center for Dialektforskning ved Københavns Universitet præsenteres i denne artikel mulige forklaringer på hvorfor skovserne og amagerbønderne langt op i 1900-tallet holdt liv i henholdsvis skovshoveddialekten og amagermålet. Der anlægges et sociolingvistisk perspektiv og argumenteres for at dialekterne ikke kun fungerede som lokale identitetsmarkører i en modsætningsrelation til det københavnske borgerskab, men også, og formentlig endnu vigtigere, at dialekterne har fungeret som ’branding’, når skovserne og amagerbønderne solgte deres varer på de københavnske torve. Undersøgelsen er foretaget i regi af projektet ’Omegnsdialekterne i de københavnske lyduniverser 1600–1950’ der er en del af det større tværfaglige forskningsprojekt Lyden af Hovedstaden finansieret af VELUX-fonden.
Gudjimmaswenst æjlle gott gammalt borrijnholmst? Morfologisk forenkling i Gudhjem i kølvandet på pesten i 1654
Af Alex Speed Kjeldsen
Sproget i Gudhjem udviser i ældre tid en række særtræk i forhold til traditionelt bornholmsk. Som et af de vigtigste kan nævnes en udpræget tendens til at foretrække mere regelrette (systematiske) bestemte former af substantiver. Mens man i traditionelt bornholmsk ellers savner bestemthedsendelse ved hankønsord med udlyd på palatalt -n, hunkønsord med udlyd på (dentalt) -n og neutrumsord med udlyd på -d (-ð), gennemførtes en sådan i Gudhjem. Lignende tendenser kan registreres i flere andre tilfælde. I dag synes de særlige Gudhjem-former imidlertid helt udryddede. Principielt kan særformerne enten betragtes som reminiscenser af et ældre sprogtrin (reliktformer) eller som morfologiske forenklinger (analogidannelser). I artiklen argumenteres der for det sidstnævnte, idet formerne tolkes som et resultat af koineisering i et samfund med markant svensk (fastlands-østdansk) indvandring i anden halvdel af 1600-tallet, efter at pesten i 1654 havde lagt byen stort set helt øde. Ud over at give en samlet oversigt over de relevante forhold i traditionelt bornholmsk bidrager artiklen bl.a. med et forsøg på forklaring af formernes opståen (som resultat af koineisering) og med en påpegning af parallelle udviklinger i yngre bornholmsk, idet det fremhæves, at traditionelle dialektændringer og koineisering kan føre til parallelle resultater. Samtidig vidner analysen om, at den sproghistoriske udvikling kan være mindre lineær end ved første øjekast.
Proksimativt færdig ’lige ved’ i ømål og bornholmsk
Af Sune Gregersen
Artiklen undersøger brugen af færdig i betydningen ’lige ved’ i traditionelt ømål og bornholmsk, som i ieg var færdi at qvæles ’jeg var lige ved at kvæles’ (Ole Kollerød). Jeg beskriver dette som en såkaldt proksimativ aspektkonstruktion og undersøger dens syntaktiske og semantiske egenskaber i et mindre tekstkorpus. Det påpeges at proksimativt færdig i ømål og bornholmsk adskiller sig fra hinanden både hvad angår semantik, morfologi og brug af præposition. Endelig diskuterer jeg kort konstruktionens udbredelse i ældre dansk skriftsprog (indtil det 19. årh.) og i andre skandinaviske dialekter.
Utbrytningsliknande konstruktioner i skånska
Av David Håkansson & Henrik Rosenkvist
I både skånska och danska dialekter finns flera konstruktioner som påminner om, men långt ifrån är identiska med, standardsvenska utbrytningssatser. I denna artikel ger vi en bakgrund till dessa utbrytningsliknande konstruktioner och kartlägger den variation som finns i skånska beträffande såväl grammatiska egenskaper (som bl.a. val av subjekt och bisatsinledare) som pragmatisk funk-tion. Vi tar sedan skillnaderna mellan konstruktionerna som en utgångspunkt för en fördjupad diskussion där vi relaterar de skånska utbrytningsliknande konstruktionerna till andra liknade satsfogningstyper: utbrytningar, presenteringar och konstruktioner med egentligt subjekt. Särskild uppmärksamhet ägnar vi åt en explanativ konstruktion som vi betraktar som en särskild typ av relativ satsfogning.
Fordelingen af [a(·)] og [α(·)] i Krygers nordsjællandsk
Af Lars Brink
Artiklen diskuterer fordelingen af [q(;)] og [Â(;)] i en nordsjællandsk dialekt omkring 1880, skildret af J.K. Kryger (1887). Det vises, at fordelingen kan forklares historisk ud fra en hypotese om tre lydlove: Ethvert [Â;] er resultatet af en lydlov [q; > Â;]; ethvert kort [Â] er opstået ved forkortelse af langt [Â;]; ethvert [q(;)] har undgået lydloven [q; > Â;]. Afslutningsvis indkredses, hvornår lydloven var virksom ved hjælp af låneord fra 1500-tallet, 1600-tallet og 1700-tallet.
“Så kommer der kraftedeme to altså, what the fuck” – Bandeord i Ex on the beach
Af Margrethe Heidemann Andersen og Marianne Rathje
Studiet af bandeord i unges talesprog har i flere år været et forsømt område indenfor dansk sprogforskning. Det forsøger vi at råde bod på med denne artikel, der omhandler brugen af bandeord i realityprogrammet Ex on the beach. I artiklen viser vi at unge bander mere end i tidligere danske undersøgelser, og at andelen af engelske bandeord ser ud til at være i stigning. Vi viser også at tidligere undersøgelsesresultater, der har peget på at mænd bander hyppigere og med stærkere bandeord end kvinder, ikke kan bekræftes i vores data. Endelig viser vi at brugen af bandeord blandt de unge i Ex on the beach er et socialt fænomen, der både kan bruges til at knytte bånd og til at konsolidere en klike i modsætning til resten af deltagerne.