Danske Talesprog 3

Holger Juul: Børnerim der ikke rimer.
Side: 1.

Artiklen rapporterer resultatet af to små undersøgelser. Den første undersøgelse var en gennemgang af samtlige rim i en meget brugt antologi af børnesange. Godt en tredjedel af disse var ikke fonetisk perfekte rim hvis man tager udgangspunkt i moderne københavnsk udtale. I et forsøg på at lokalisere grænsen mellem rim og ikke-rim blev rimafvigelserne inddelt i fonetiske grupper. Afvigelser mht. stødforekomst og vokalkvalitet viste sig at være almindelige, mens afvigelser mht. vokallængde og konsonantkvalitet var meget sjældne. De mulige årsager til afvigelsestypernes forskellige hyppighed diskuteres.
Den anden undersøgelse rettede sig mod en af de mulige årsager, nemlig den kognitive tilgængelighed af de forskellige slags fonetiske afvigelser. Elever i 6. klasse blev bedt om at udpege hvilket af tre ord der ”ikke rimede så godt”. Det viste sig at afvigelser mht. vokalkvalitet og vokallængde blev udpeget næsten uden fejl, mens præcisionen var langt ringere når det gjaldt  stødafvigelser. Konsonantafvigelser indtog en mellemstilling.
Sammenholdt viste de to undersøgelser at stødafvigelser både var hyppigt forekommende og svære at udpege. Derimod var der ikke nogen af de øvrige afvigelsestyper der gav grund til at antage en sammenhæng mellem rimafvigelsers hyppighed og deres kognitive tilgængelighed.

Tore Kristiansen, Tina Bruun Clausen og Merete Havgaard: Sprogholdninger hos unge i Nakskov.
Side: 17.

Artiklen redegør for en undersøgelse af unge nakskovitters holdninger til tre måder at tale dansk på: lokalfarvet Nakskov-baseret standard, samt yngre og ungt København-baseret standard - i artiklen omtalt som hhv. lollandsk, rigsdansk og københavnsk. Der skelnes mellem bevidste og underbevidste holdninger, indsamlet i hhv. en hitlistetest og en dialektmasketest. Resultatet viser en bevidst opvurdering og en underbevidst nedvurdering af lollandsk sammenlignet med rigsdansk og københavnsk. Københavnsk opvurderes kraftigst som 'dynamisk' sprogbrug, mens rigsdansk klarer sig bedst når vurderingsperspektivet er 'superioritet'. Konklusionen er at der blandt unge i Nakskov (og i Danmark generelt) åbenbart findes to standardsproglige normidealer, at sprogholdninger spiller en afgørende rolle i sprogforandring, og at fremtidsudsigterne for et lollandsk regionalsprog ser mørke ud. Det vises at de unges sprogholdninger har klar sammenhæng med deres egne uddannelsesplaner, og det peges på at dette bør invitere til pædagogisk refleksion. Artiklen indeholder en systematisk sammenligning med resultaterne af Kristiansens Næstved-undersøgelse. Der gøres ret udførligt rede for en række metodiske procedurer. 

Inger Ejskjær: urriset, tværriset, purriset - nogle adjektiver set i orddannelsesperspektiv.
Side: 71.

Mens grundordene bag tværriset 'tvær, gnaven', purriset 'ubetydelig' og perriset 'ussel, dårlig' stadig er eksisterende i det synkrone lag (se under de enkelte ord) og formentlig af de fleste sprogbrugere umiddelbart sættes i forbindelse med respektive afledninger, gælder dette ikke for urriset 'gnaven, kontrær', hvis grundord imidlertid synes bevaret i norske dialekter. Da roden i alle fire adjektiver består af (kons.) vokal + kons., kunne man umiddelbart tro, at der forelå afledninger med et suffiks  set. Min analyse viser dog, at dannelserne snarere synes opstået ved flere på hinanden følgende afledninger, først ved –ig/ -et fulgt af  -s og dernæst ved  -et i ny afledningsproces eller mønsterdannelse. Det synes vanskeligt at få øje på noget egentlig diminuerende indhold af  -s suffikset i de berørte ord, da roden i to af dem (purriset og perriset) i sig selv indeholder en betydning af noget småt, mens der ved de andre to (urriset og tværriset) ikke synes at være nogen væsentlig betydningsforskel mellem rod og afledning. Ej heller synes afledningerne at have affektiv spøgende karakter i relation til roden. Men uden tvivl spiller en orddannelse, der sker mekanisk efter et mønster, en rolle ved gamle suffikser. 

Finn Køster: Om to fynske købstadsdagbøger og forfatternes gengivelse af ede-bøjningen.
Side: 79.

Der bringes en omtale af to dagbøger fra 1800 tallet fra de fynske købstæder Svendborg og Fåborg. På et punkt minder sproget forbløffende meget om Moderne fynsk, idet begge forfattere ofte gengiver den svage præteritumendelse et (fx passet, ankret). Denne skrivemåde vil blive om  talt nærmere. Endvidere forekommer et endelsen i en samtidig bondedagbog fra Vestfyn, men langt sjældnere; også forholdene her vil kort blive omtalt.
 

Anette Jensen: Pisallike - eller har en æbleskive noget til fælles med en skrøne?
Side: 93

Ordet pisallike er i danske dialekter optegnet dels i betydningen ’anekdote, løgnehistorie’ olgn. og dels i betydningen ’en slags æbleskive, lille bygmelspandekage’. Det foreslås, at ordet er dannet af det middelnedertyske låneord pisel, der er overleveret i sønderjysk og på Ærø med betydningerne ’storstue, dørns, kistestue’ m. fl. Dette gør det muligt, at antage et fælles udgangspunkt for begge betydninger

Tidsskriftet udgives af Afdeling for Dialektforskning.