Danske Talesprog 4

Maja Feenstra: Sprogvalg i nederlandske familier i Danmark.
Side: 1.

Artiklen handler om sprogbrugen i nederlandske familier i Danmark. Data stammer fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt nederlandske landmandsfamilier i Danmark. Der tages udgangspunkt i de tosprogede børns sprogvalg: Når de i samtaler med andre tosprogede har valget mellem at tale dansk og nederlandsk, hvilket sprog vælger de da at tale? Først analyseres sprogbrugsmønstrene for hele gruppen af tosprogede børn: Her lægges vægt på i sprogvalg afhængigt af, hvem der tales til. Derefter analyseres forholdet mellem forældres og børns sprogvalg. De væsentligste konklusioner på iftidersøgelsen er, at børnene generelt vælger at tale mere nederlandsk end dansk. Dog er der en væsentlig forskel på børnenes sprogvalg afhængigt af, hvilken generation samtalepartneren tilhører: Børnene taler generelt en del mere nederlandsk til voksne end til jævnaldrende. I samtaler mellem børn og forældre taler børnene mere dansk end forældrene. Herudover viser analysen, at mødrene taler mere dansk til børnene end fædrene gør. I artiklen forklares forskelle i sprogvalg med forskellig identifikation med hhv. nederlændere og danskere.
 

Pia Quist: Et flydende sprogsamfund? - Sociolingvistikkens 'sprogsamfund' historisk og teoretisk.
Side: 37.

Sprogsamfund er et centralt begreb i sociolingvistikken. Det har været genstand for mangfoldige diskussioner og forskellige definitioner. Forfatteren følger begrebet som det er blevet brugt fra 1960'erne til i dag. Ændringer i skiftende definitioner af 'sprogsamfund' følger generelle tendenser i tidsånden, tendenser som sociologer har beskrevet som modernitetens udvikling mod det sen/postmoderne samfund. Til sidst i artiklen gør forfatteren rede for hvordan hun selv forstår 'sprogsamfund' i forbindelse med sin undersøgelse af sprog og identitet på et københavnsk gymnasium.

Holger Juul: Typer af stavefejl og typer af stavefærdighed.
Side: 59.

Stavefejl er først og fremmest interessante som vidnesbyrd om manglende stavefærdighed. Derfor må typeinddeling af stavefejl i høj grad afhænge af hvilke specifikke typer af stavefærdighed man vil belyse. En undersøgelse af stavefærdigheder hos 104 skoleelever fra 4. til 6. klasse fokuserede på beherskelsen af forbindelser mellem bogstaver og lyde på tre sproglige niveauer: 1) hvor stavemåden kunne forudsiges ud fra den enkelte lyd (enkeltlydsniveauet), 2) hvor stavemåden kunne forudsiges ud fra den lyd-lige sammenhæng (lydfølgeniveauet), og 3) hvor stavemåden var ord-specifik (ordniveauet). Resultaterne viste at hyppigheden af stavefejl afhang af det sproglige niveau, både for vokaler og konsonanter og både hos sikre og usikre stavere. Der var specifikke sammenhænge mellem beherskelsen af vokal- og konsonantstavemåder der var forudsigelige på samme niveau. Det kan derfor være væsentligt at skelne stavefejl på de tre niveauer fra hinanden. Omvendt tydede stærke sammenhænge mellem hyppigheden af vokalfejl og konsonantfejl på at disse to fejltyper i høj grad afspejler samme type stavefærdighed.

Inger Ejskær: Nogle danske dialektale betegnelser for 'græde'.
Side: 75.

I artiklen beskrives en række ord, der i én eller flere dialekter har betydningen 'græde'. Nogle af ordene er oprindelig lydefterlignende, mens andre oprindelig betyder 'lade underlæben hænge' eller 'blotte tænderne'. Mange af ordene kan bruges både om dyr og mennesker, idet de også kan betegne dyrelyde.

Anette Jensen: "Det møgle guld".
Side: 107.

I Ordbog over det danske Sprog under adjektivet og adverbiet meget nævnes en arkaisk sideform megle. En tilsvarende form møgle har dog fået sit eget opslagsord med henvisning til brug i litteratur og dialekter. Derfor har jeg undersøgt hvor og hvordan formerne megle/møgle er optegnet i danske dialekter.

 

Tidsskriftet udgives af Afdeling for Dialektforskning.