Danske Talesprog 5

Tilegnet Karen Margrethe Pedersen

Henrik Hovmark: Jagten på det autentiske citat.
Side: 3.

Ønsket om at gengive et fraseologisk stof der er så autentisk som muligt, er helt centralt for en videnskabelig dokumentationsordbog over talesprog som Ømålsordbogen. Derfor skelnes der i ordbogen mellem autentiske og ikke-autentiske citater. Citatmaterialet kan imidlertid give anledning til problemer for både ordbogsbruger og redaktør, især med hensyn til vurderingen af materialets autenticitet. I artiklen påvises det hvordan materialets karakter og de fortolkningsmæssige problemer der er forbundet hermed, må ses i sammenhæng med de materielle betingelser for indsamlingsarbejdet og de strømninger der har præget dansk leksikografi og dialektologi. Der argumenteres også for at en vurdering af Ømålsordbogens citatpraksis må tage udgangspunkt i en præcis definition af hvad man overhovedet forstår ved autenticitet.

Asgerd Gudiksen: Bralrehals og vraltehoved - En diskussion af possessiv sammensætningen.
Side : 23.

Artiklen indeholder en undersøgelse af sammensætninger med betegnelse på en legemsdel som andetled med særligt henblik på nedsættende personbetegnelser af denne type i de danske ømål, fx bralrehals og vraltehoved. På baggrund af dels en diskussion af begrebet possessivsammensætning (bahuvrihi-sammensætning) i relation til gennemskuelighed og leksikalisering, dels en diskussion af afgrænsningen mellem andet sammensætningsled og suffiks, argumenterer forfatteren for at sidsteleddet i ord som bralrehals og vraltehoved mest hensigtsmæssigt beskrives som halvsuffikser.

Jann Scheuer: En introduktion til databasen CorDiale  -  med særligt henblik på søgning med regulære udtryk.
Side: 37.

Forfatteren præsenterer en ny tekstdatabase med internetadgang. Basen hedder CorDiale, den indeholder dialekttekster, og Karen Margrethe Pedersen har spillet en væsentlig rolle for dens tilblivelse. Artiklen giver en introduktion til teksternes indhold og en introduktion til anvendelsen af den søgemaskine der er tilknyttet. Det forklares hvordan man udfører søgninger ved hjælp af regulære udtryk, og forfatteren forsøger herunder at foreslå søgninger der kan være af interesse for studier af sproglig karakter.

Torben Arboe: To Blicher sange set under dialektgeografisk synsvinkel.
Side: 59. 

I artiklen undersøges et udvalg af dialektord i to digte af St. St. Blicher, der ikke tidligere har været inddraget i diskussionen om Blichers litterære brug af dialekter. Ordenes udbredelse fastlægges ud fra materialet i Jysk Ordbogs samlinger og sammenholdes med en figur, kaldet Blicher trekanten, hvis hjørner udgøres af digterens tre vigtigste opholdssteder. Forinden gives et rids af den hidtidige udforskning af dialektbrugen hos Blicher. 

Viggo Sørensen: Jyske bandeord og deres herkomst.
Side: 83. 

Artiklen søger at afgrænse, hvornår man kan siges at bande, og drøfter, hvorfor man gør det. Det vises, at næsten alle bandeord optegnet i de jyske dialekter fortsætter fjerne århundreders eder og forbandelser, både fra før og efter reformationen (og med en deraf følgende forskel på, hvem der bandes ved). I vekselvirkning med flittig brug og aftagende grovhed ses mange eder at være endt som upåagtede småadverbier. Ved et par eksempler vises det, hvordan man helt op mod vor tid har accepteret både mere og grovere banderi, end man gør i dag.

Inger Ejskær: Nogle veterinære sygdomsbetegnelser lånt fra tysk.
Side: 103

En forespørgsel til mig vedrørende et par veterinære ord gav anledning til en påvisning af, at både de forespurgte ord og nogle af mig i forvejen kendte veterinære sygdomsbetegnelser er tyske låneord. Det viste sig at nogle af ordene er forblevet blot veterinære, mens andre også anvendes i almindeligt dialektalt landmandssprog. Dette gælder således forfangen og muk; for dem begge gælder tillige, at de kan bruges overført om mennesker. Atter andre hører tillige til almindelig dansk dagligtale i overført anvendelse om mennesker i faste fraseologiske forbindelser: kuller, pip, spat. Stor lånefrekvens inden for det relativt snævre begrebsområde hestesygdomme er forklarligt ud fra det forhold, at hesteimport,  avl,  røgt og  pleje i de sidste århundreder har været stærkt relateret til det sydlige udland, især Tyskland. 

Anette Jensen: På Røsnæs siges mange om regn. En særlig brug af ordet mange i ømål?
Side: 117.

I ømål findes nogle belæg på, at adjektivet mange kan bruges ved stofbetegnelser og visse abstrakter i kollektiv. Mange optræder som oftest i forbindelse med den bestemte artikel (som demonstrativ med affektiv betydning) og substantiv i singularis. Dvs. den/det(te) mange + substantiv i kollektiv: den mange kaffe, regn; det(te) mange hø, vand m. fl. Sproghistorisk set er der mulighed for at tolke mange som et relikt af en singularisform, men jeg vil prøve at anskueliggøre, at der i forbindelse med ordenes kollektive anvendelse  indgår en forestilling om semantisk pluralis.

Finn Køster: Om stød på enstavet andetled i sjællandsk.
Side: 131.

I sjællandsk er der undertiden stød på enstavet andetled der som simplex er stødløst, fx håndkraft, vandhul'. Det er påfaldende da en forudsætning for stød på andetled normalt er at dette har status som et tostavelsesord. Problemet er første gang omtalt af Inger Ejskjær men er siden blevet glemt. Jeg vil her tage det op på grundlag af et større materiale og for søge at forklare stødet ud fra pragmatiske forhold i konteksten. 

Inge Lise Pedersen: Sprogbrug i 1800-tallet i nutidig belysning: forudsætninger og faldgruber.
Side: 141.

I løbet af 1800-tallet omstruktureredes det danske samfund både demografisk og socialt, med udflytning fra landsbyerne, øget urbanisering og stigende social segregering i byerne. Samtidig ændredes talesprogets normer afgørende, og skrivekyndigheden blev almindelig udbredt. Det drøftes hvilke sociale kategoriseringer i landbosamfundet der giver sig udtryk i sprogbrugen, og med afsæt i Vibeke Sandersens undersøgelse af stavefærdigheden hos danske soldater i treårskrigen drøftes vanskelighederne ved at bruge analytiske kategorier fra industrisamfundet på andre perioder.

Tore Kristiansen: Sprogholdninger over Øresund.
Side: 161

Artiklen fremlægger og diskuterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt svenskere og danskere i Øresundsregionen. Formålet med undersøgelsen var at tage temperaturen på ”holdningsklimaet” over Øresund, gennem at stille spørgsmål om hvordan de to befolkningsgrupper ser på INTEGRATIONEN i regionen, om hvordan de har det med hinanden som NABOER, og om hvordan de forholder sig til hinandens SPROG. Denne artikel fokuserer på holdningsklimaets sproglige dimension. Svenskerne fremstår som langt mere positive end danskerne over for deres eget sprog og over for skoleundervisning i naboens sprog, mens danskerne omvendt udmærker sig ved at synes bedre om svensk end dansk. Analyserne viser hvilken rolle køn, alder og social status spiller for sprogholdningerne, og hvordan de hænger sammen med (selv-rapporteret opfattelse af) hvor tit man har kontakt med naboens sprog og hvor god man er til selv at tale og forstå det.

Karen Margrethe Pedersen. Bibliografi.
Side: 186.

Tidsskriftet udgives af Afdeling for Dialektforskning.