Danske Talesprog 7

Tilegnet Inger Ejskjær

Inger Ejskjær: Franske låneord i danske dialekter

Side: 1

Mit arbejde er en alfabetisk materialesamling, ikke planlagt som og heller ikke realiseret som et teoretisk skrift. På grundlag af kommentarer til enkeltordene har det dog vist sig praktisk samlet at omtale nogle af de spørgsmål, der går igen i litteratur om låneord i dialekter såsom: Hvorfra og hvornår er ordene indkommet? Tilhører de overvejende særlige emneområder, herunder er der sociologiske årsager til deres tilstedevær? Jeg har bestræbt mig på at spore eventuelle lån via ((middel)neder)tysk og/eller via regionalt rigsmål, men har især lagt vægt på mulighed for at betragte ordlånene som resultat af en slags nedsiven af herregårdssprog til bondedialekt. Jeg har påvist visse parallelismer i afsporinger af ordenes lydlige stof og har peget på stor kreativitet mht. betydningsudvidelser evt. sådanne der er videreudviklet af overført brug af grundbetydning, ofte formentlig i spøgende eller ironisk hensigt. Ingen af disse synsvinkler er fremmede for tidligere låneordsbeskrivere. Jeg har endelig forsøgt at gå lidt tæt på orddannelse, afledninger til lånte ord med hjemlige suffikser, ordklasseskift, sammensætninger af lånte elementer. Afslutningsvis nævnes en teori om at overførte betydninger er hyppigere i låneords hjemsprog end i det låntagende sprog; teorien kan ikke umiddelbart bekræftes af mit materiale.

Inge Lise Pedersen: Sociolingvistiske betragtninger over franske låneords vej ind i danske dialekter

Side: 159

Artiklen anstiller betragtninger over mulige indfaldsveje for de franske låneord i traditionelle danske dialekter, og stiller spørgsmålet om de franske lån ikke for flertallets vedkommende er lånt via tysk, det være sig nedertysk(e dialekter), tysk standardsprog eller omgangssprog. Der redegøres for hvilken kontakt der var mellem fransktalende og dansktalende, herunder udbredelsen af fransk tale- og skriftsprog i Danmark fra 1600-1900, og tilsvarende for Tysklands vedkommende, i begge tilfælde med særligt hensyn til de franske trosflygtninge, huguenotterne. Det er tydeligt at kontakten mellem fransk og tysk er langt mere omfattende og mere langvarig, end mellem fransk og dansk.

Det sandsynliggøres at de forskellige semantiske grupper kan være indlånt ad forskellige veje. Det demonstreres at næsten alle de militære termini (som udgør en stor del af de ord Inger Ejskjær omtaler) også kendes i alamodisk tysk, og der argumenteres for at de er indlånt via de geworbne (dvs. hvervede soldater) og via garnisonsbyernes talesprog. I det hele taget peges på at købstadsmiljøet og købstadssproget er en bedre kandidat som låneformidler end herregårdsmiljøet, med visse mulige undtagelser, fx navne på frugtsorter. 

Inger Ejskjær, Bibliografi Side:185

Tidsskriftet udgives af Afdeling for Dialektforskning.