Danske Talesprog 8

Marie Maegaard: Udtalevariation og -forandring i københavnsk. En etnografisk undersøgelse af sprogbrug, sociale kategorier og social praksis blandt unge på en københavnsk folkeskole

Jeg undersøger spørgsmål om sammenhænge mellem sprogbrug og social betydning i moderne københavnsk. Dette gøres på baggrund af syv måneders etnografisk feltarbejde i 9. klasse på en stor københavnsk folkeskole, interviewoptagelser med 64 elever og en sprogmaskeundersøgelse på to skoler.  Det etnografiske feltarbejde fokuserer på væsentlige socialt betydningsbærende kategorier og praksisser blandt eleverne. Især køns- og etnicitetskategorier viser sig at være af betydning for den sociale orden på skolen. Gennem analyser af sociale praksisser kan jeg endvidere afgrænse otte forskellige stilklynger som de fleste af eleverne kan siges at trække på i deres personakonstruktion. Den sproglige analyse koncentrerer sig om ti forskellige fonetiske variable og to diskurspartikler. Det viser sig at de kategorier som på skolen bliver kaldt 'udlændinge'-piger og 'udlændinge'-drenge, er dem der benytter sig mest af de udtaler som opfattes som på vej frem i københavnsk sprogbrug. Imidlertid benytter de forskellige varianter, sådan at de varianter som benyttes meget af den ene kategori, benyttes lidt af den anden og omvendt. Sprogmaskeundersøgelsen viser at elevernes personaer genkendes ved deres sprogbrug, også på andre skoler i København. Dette ser jeg som udtryk for at det som jeg opfatter som igangværende forandring på Byskolen, også findes andre steder i byen. Jeg har altså belyst en del af variationen i moderne københavnsk og peget på hvem man kan formode er ’sprogforandrerne’. Køns- og etnicitets-forhold ser ud til at spille en stor rolle for variationen i det senmoderne multikulturelle samfund.

Tidsskriftet udgives af Afdeling for Dialektforskning.