Danske Talesprog 9

Trykgruppens toner i århusiansk regiolekt

Af Bodil Kyst

Artiklen beskriver resultaterne af en empirisk undersøgelse af toneforholdet i moderne århusiansk regiolekt. Det viser sig at trykgruppens tonemønster afgøres af de lydsegmenter den består af: Såvel tilstedeværelsen af stød som hvorvidt der er stemte eller ustemte lydsegmenter mellem den betonede og den første posttoniske stavelse i trykgruppen, er afgørende for tonehøjdeforholdet mellem trykgruppens to første stavelser. Det viser sig også at en enkelt stavelse egenhændigt kan bære trykgruppens første to toner når denne stavelse er af en særlig type. Endelig optræder der visse tilfælde af minimale par hvor toneforskellen er eneste distinktive træk.

Omkring Erik Kromans sjællandske dobbeltaccenter

Af Finn Køster

Erik Kromans påstand om eksistensen af et sjællandsk dobbeltaccentområde gav anledning til en hidtil ukendt undersøgelse af intonationsforholdene i sjællandsk. Artiklen bringer en omtale af denne undersøgelse og omstændighederne omkring den.

Sproget som sonde: Leontjevs virksomhedspsykologi som teori om sprog

Af Jann Scheuer

Artiklen omhandler Leontjevs virksomhedspsykologi idet denne tænkes udvidet på sine egne forudsætninger sådan at ikke bare sprog men også kommunikation eller talt interaktion forklares virksomhedsteoretisk. Det gennemgående greb er det lidt fortænkte at belyse sprog og kommunikation gennem en analogi: brugen af en sonde til afsøgning af en genstand. Resultatet er indsigter i den kommunikative bevidsthed.

Ræde – et skræmmeord

Af Anette Jensen

I danske dialekter, både i ømål og jysk, er der optegnet et ord ræde, der bruges i flere betydninger, enten som skældsord til personer, om fugleskræmsel eller om et skræmmevæsen, fx spøgelse mm. Ordet findes i sammensætninger med ræde både som første- og andetled. Ordet er ikke ukendt for ordbøgerne, det findes i både Ordbog over det danske Sprog, Feilbergs ordbog og Molbechs Dansk Dialect-Lexikon, ligesom det er overleveret i ældre dansk, dvs. i Kalkars og Moths ordbøger. Der skal her gøres rede for ordets geografiske udbredelse i dialekterne og dets forskellige betydninger. Endvidere vil jeg se på ordet i et nordisk og historisk perspektiv, og ud fra dialektale, synonyme sideformer komme med en mulig tolkning af det gådefulde ordpar rita/rata, runedansk ræti, en maskulin an-stamme i nominativ singularis, som er overleveret i runestenenes forbandelsesformularer.

Kops genus - en værkstedsrapport

Af Asgerd Gudiksen

Inden for Ømålsområdet optræder ordet kop både i genus femininum, masku­linum og neutrum. På Sjælland, hvor trekønssystemet er under af­vikling, kan ordet desuden være genus commune. Der kan konstateres en vis dialektgeografisk fordeling af de tre (fire) genera, men især på Sjælland er genusvariationen stor. Artiklen skildrer de tolkningsproblemer det hete­rogene materiale fører med sig, og hvilken udvikling der kan tænkes at ligge bag genusvariationen i ømålene.

Tidsskriftet udgives af Afdeling for Dialektforskning.