Topografisk ordnede samlinger
De topografisk ordnede stednavnesamlinger er for en del af materialets vedkommende indrettet med navnestoffet opført i listeform. Listerne er samlet sognevis og ordnet i samme landsdækkende rækkefølge, som er brugt i Trap: Danmark, og som følges af Afdeling for Dialektforskning, Dansk Folkemindesamling, opslagsværket Danmarks Kirker og enkelte andre institutioner.
De topografisk ordnede samlinger udgør således det vigtigste grundlag for udgivelsen af Danmarks Stednavne, som følger samme topografiske ordning.
Inden for de enkelte sogne er navnestoffet ordnet efter ejerlav. De topografiske læg rummer primært det bebyggelsesnavnemateriale, som er indsamlet fra ældre og yngre skrevne kilder - såvel trykte som utrykte. Desuden rummer hvert enkelt sognelæg en liste med lokalt optegnede udtaleformer fra 1910'erne, jfr. Indberetninger og optegnelser, og udskrifter af forskellige marknavne, typisk fra markbøgerne 1681-83 og for Jyllands vedkommende fra syns- og taksationsforretninger fra omkring 1800.
De udskrevne navneformer er altid identificeret ved en datering, således at de kan findes i den kronologisk ordnede samling, eller ved en kombination af datering og kildeangivelse, så de kan findes i den enkelte kilde.
Seddelkartotek
Som oftest er det først fra efter middelalderen, vi har overleveret navne på andet end større landområder og bebyggelser. For mark- og naturnavnenes vedkommende kender vi dem hovedsageligt fra matrikelarbejdet i slutningen af 1600-tallet og udskiftningen i slutningen af 1700-tallet.
Samlingerne af disse navne er ikke komplette, men udbygges løbende. En stor del af de registrerede navne er, ud over at være noteret i listeform, udskrevet på kartotekssedler, som er inddelt sognevis, og som inden for hvert sogn er sorteret alfabetisk.
Farvandsnavne
De navne, som ikke hører hjemme på landjorden, indtager en særstilling inden for de topografisk ordnede samlinger. Afdelingen har registreret stednavnene i de skriftlige efterladenskaber fra søkortdirektør Jens Sørensen (optegnelser fra ca. 1690-1720). Derudover er der registreret navne fra diverse søkort og havnelodser samt farvandsnavneindberetninger til Afdeling for Navneforskning fra 1920'erne.
Navnene er så vidt muligt lokaliseret til positioner afsat på afdelingens samling af søkort, og navnestoffet er udskrevet på sedler, der er ordnet alfabetisk inden for i alt 11 forskellige farvandsområder.