Ømålsordbogen

Ømålsordbogen (ØMO) beskriver det sprog og den kultur, der hørte til det danske landbosamfund  i tiden før mekaniseringen. Ordbogen omfatter en periode på 200 år, men med hovedvægten på tiden 1850-1920. På denne tid levede over halvdelen af befolkningen på landet, og de fleste talte dialekt. Ordbogen beskriver talesprog og bygger på mundtlige kilder, dvs. på optegnelser med ældre landboer og på udskrifter fra båndoptagelser. I begrænset omfang indgår der dog også skriftlige kilder i ordbogens materiale, fx bondedagbøger, landsbyvedtægter, litterære tekster og ældre egnsbeskrivelser. De ældste mundtlige "meddelere" til ordbogen er født omkr. 1850, mens de skriftlige kilder kan række længere tilbage. Ordbogens seddelsamling er på knap 3 millioner ordsedler. (Mht. seddelsamling og båndtekster se Ømålssamlingen og Korpus Cordiale).

Alle ord

Ordbogen omfatter hele ordforrådet hos landbefolkningen, ikke kun de særlige dialektale ord og udtryk, men også fællesdanske ord som han og hun, gå og komme, god og dårlig. Og ordbogen giver en grundig beskrivelse af ordenes udtale, bøjning, betydning og brug. Ordenes brug bliver illustreret dels ved de faste forbindelser og ordsprog og talemåder, som ordene indgår i, og dels ved citater fra dagligdagens almindelige samtaler. Mens Ordbog over det danske Sprog (ODS) citerer kendte forfattere, citerer Ømålsordbogen anonyme bønder, fiskere og håndværkere og deres koner. Lydskriften kan måske være lidt vanskelig at læse, men de sværeste ord i citaterne er oversat, og hvert bind af ordbogen indeholder en forklarende "nøgle" til lydskrifttegnene.

Saglige oplysninger

De første optegnere specialiserede sig i hver deres emner (fx brygning, tærskning og fiskeri) for bedre at få alle detaljer og hele ordforrådet med. Materialet er unikt; det indeholder et væld af oplysninger, som man ikke finder andre steder, ikke kun om sproget, men også om den verden, som sproget er knyttet til. Og ordbogen medtager i vidt omfang de saglige oplysninger. Mange af de redskaber, arbejdsprocesser og skikke, der hørte til ældre tiders bonde-, håndværker- og fiskerkultur, bliver beskrevet udførligt, med henvisning til de folkelige ord, der er knyttet til dem. I artiklen gærde er der en beskrivelse af, hvordan man flettede risgærder, under bi en beskrivelse af bier og biavl, under bage et afsnit på 3 spalter om bagning i den gammeldags murede bageoven, og under fastelavn en skildring af fastelavnens dyster, optog, lege og gilder.

For både professionelle og ikke-professionelle

Ordbogen hører til de store nationale ordbøger. Den henvender sig til en kreds af fagfolk, først og fremmest sprogforskere, etnologer, historikere og museumsfolk, men den har også fået en kreds af ikke-professionelle brugere med interesse for dialekter og landbokultur. For at høre mere om hvordan Ømålsordbogen bliver til klik her.

Eksempler på ord fra Ømålsordbogen (PDF-filer, ca. 1,2 MB pr. stk.): 

Ømålsordbogen, eksempel 1
Ømålsordbogen, eksempel 2
Ømålsordbogen, eksempel 3

20 bind

Ordbogen bliver på 20 bind á ca. 500 sider. Den udkommer med et bind hvert andet år. Bind 1 udkom 1992, sammen med et tillægsbind, der bl. a. indeholder forkortelseslister, vejledninger og dialektgeografiske kort.

Ordbogen udgives af Afdeling for Dialektforskning med støtte fra Carlsbergfondet. Den distribueres gennem Universitets-Jubilæets Danske Samfund.